Wiki Dansk 2023: Forside
Wiki DanskWiki Tiếng ViệtWiki English

Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa. Landet grænser op til Spanien i nord og øst og er ellers omgivet af Atlanterhavet i vest og syd. I Atlanterhavet ligger øgrupperne Madeira og Azorerne, som har udstrakt selvstyre.

Portugisiske Republik

República Portuguesa
Portugals nationalvåben
Nationalvåben
MottoIntet
Nationalmelodi"A Portuguesa"
EU-Portugal with islands circled.svg
Hovedstad
og største by
Lissabon
38°42′N 09°11′V / 38.700°N 9.183°V / 38.700; -9.183
Officielle sprogPortugisisk
RegeringsformRepublik
Marcelo Rebelo de Sousa (fra 2016) Rediger på Wikidata
• Premierminister
António Costa
Uafhængighed 
fra Kongeriget Leon
• Erklæret
24. juni 1128
• Anerkendt
5. oktober 1143
Areal
• Total
92.225 km2
• Vand (%)
0,5
Befolkning
• Anslået
10.347.892 (2021) Rediger på Wikidata
• Tæthed
112/km2
ValutaEuro1 (EUR)
TidszoneUTC+0 (WET)
UTC+1 (EST)
Kendings-
bogstaver (bil)
P
Luftfartøjs-
registreringskode
CS
Internetdomæne.pt
Telefonkode+351
ISO 3166-kodePT, PRT, 620
1 Før 1999 Portugisiske escudos.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Portugal blev grundlagt i 1139, da Afonso 1. proklameredes konge. Det nye kongerige ekspanderede mod syd til Algarve, hvorfra maurerne blev endeligt fordrevet i løbet af det 13. århundrede. I det 15. århundrede begyndte portugisiske søfolk at udforske den afrikanske kyst. Dette blev begyndelsen til Portugals storhedstid. En ekspansiv periode med udforskning af verdenshavene, hvor søvejene til Indien og Brasilien blev opdaget. Portugisiske kolonier blev grundlagt i både Asien, Sydamerika og Afrika. Handlen med slaver, guld og krydderier gjorde for en tid Portugal til et af verdens rigeste lande, og Lissabon til en af Europas største handelsbyer. Under den senere afkolonisering og industrialisering kom Portugal som udpræget landbrugsland og med diktaturstyre til at stå svagt i Europa, men opnåede med demokratiets indførelse i 1974 politisk stabilitet og med optagelsen i EF (EU) i 1986 et økonomisk løft.

Portugal er et udviklet land med en avanceret økonomi og høj levestandard.[1][2][3] Det er en af verdens mest globaliserede og fredelige nationer.[4] Portugal er medlem af FN, EU, Eurozonen, OECD, NATO, WTO og Sammenslutningen af portugisisksprogede lande. Landet har de seneste år været præget af den globale finansielle og økonomiske krise, der for Portugals vedkommende også har udviklet sig til en gældskrise. Siden den økonomiske nedtur begyndte, er det offentlige budgetunderskud steget voldsomt.

Historie

  Uddybende artikel: Portugals historie

Søfarten har altid været vigtig for Portugals økonomi og i 1400-tallet begyndte en ekspansiv periode, da landet organiserede flere opdagelsesrejser. Portugisiske skibe sejlede gradvis længere sydpå langs Afrikas vestkyst, og i 1488 rundede et skib for første gang Kap Det Gode Håb. Det var ledet af Bartolomeu Dias. Ekspeditionerne sikrede Portugal kolonier i Brasilien og i Det Indiske Ocean. Den portugisiske søfarer og pioner Vasco da Gama udforskede som den første europæer Mozambiques kyststrækninger i 1498 og fra starten af 1500-tallet oprettede Portugal handelsposter og forter langs Mozambiques kyst. Landet var portugisisk koloni indtil 1975, hvor det blev en selvstændig stat.

I anden halvdel af 1500-tallet begyndte en nedgangstid for Portugal med jordskælv, to store pestepidemier, deraf faldende befolkningstal samt store økonomiske tab. I 1580 kom det i personalunion med Spanien under kong Filip 2. af Spanien. I 1640 førte et oprør til, at det igen blev selvstændigt. Økonomien var imidlertid dårlig, og i 1700-tallet var landet nært knyttet til England. Dette var dog en periode med politisk ustabilitet.

I starten af det 19. århundrede ønskede Portugal ikke at kæmpe på Frankrigs side under Napoleonskrigene, hvilket fik Napoleon til tre gange kortvarigt at invadere dele af Portugal. Kongefamilien flygtede til Brasilien under den engelske flådes beskyttelse. Brasilien erklærede sig uafhængigt i 1822. Uafhængigheden blev dog først anerkendt af Portugal i 1825. Dette blev begyndelsen til en lang periode med økonomisk og politisk ustabilitet i Portugal. Resten af 1800-tallet var præget af politisk, socialt og økonomisk kaos med borgerkrig, civile og militære oprør samt regeringskriser.

En republikansk opinion voksede frem, og i et attentat i 1908 blev kongen og kronprinsen dræbt. Landet erklærede sig som en republik i 1910, men regeringerne var svage på grund af den dårlige økonomi. I perioden 1910-1925 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg. I 1926 fandt endnu et militærkup sted, og Portugal blev et diktatur under António de Oliveira Salazar frem til 1968. Diktaturet blev styrtet i et nyt venstreorienteret militærkup i 1974, den såkaldte 'nellikerevolutionen' og demokratiske reformer blev indledt. Efter 1976 havde socialisten Mário Soares en stor del af ansvaret for den stabile demokratiske udvikling. Soares blev præsident i 1986 og fik ført Portugal ind i EU samme år.

Politik

De fire vigtigste dele i portugisisk politik er præsidenten, parlamentet, regeringen og domstolene. Præsidenten vælges for en periode på fem år og er øverste leder af de militære styrker.

Geografi

De nordlige dele af Portugal er dækket af et stort bjergmassiv, der også dækker de nordlige dele af Spanien. Længere mod syd præges landskabet af langstrakte bjergkamme og sletter. Højlandet og lavlandet deles af floden Tajo, der løber tværs gennem Spanien og munder ud ved Portugals hovedstad, Lissabon. Portugal har et typisk middelhavsklima og har nogle af de højeste gennemsnitstemperaturer på det europæiske fastland. I de sydlige kyststrækninger er det betragteligt varmere end i de nordlige bjergområder, hvor temperaturen kan komme helt ned på ti minus grader om vinteren. Næsten en tredjedel af landet er dækket af skov, hovedsageligt lavlandet i landets sydlige dele. Store dele af skovene er plantet af kommercielle årsager, for at blive fældet og eksporteret til udlandet.

Kysten er præget af flade sandstrande, der enkelte steder afbrydes af stejle klippeformationer, bl.a. ved Kap Roca og Kap Espichel henholdsvis vest og syd for Lissabon samt Kap Sankt VincentAlgarvekysten. Ved grænsen til Spanien ligger landets højeste bjergkæde Serra da Estrela (1.998 meter). Toppen af vulkanen på Azorerne er med sine 2.351 meter Portugals højeste punkt.

Større byer i Portugal er: Agualva-Cacém, Albufeira, Almada, Amadora, Amora, Aveiro, Barreiro, Braga, Coimbra, Ermesinde, Évora, Faro, Figueira da Foz, Funchal, Guimarães, Leiria, Lissabon, Matosinhos, Odivelas, Ponta Delgada, Portimão, Porto, Póvoa de Varzim, Queluz, Rio Tinto, Setúbal, Vila Nova de Gaia og Viseu.

Portugal er opdelt i 308 kommuner, heraf 278 på fastlandet. Der er 188 kommuner (2021), 61% af kommunerne, med under 20.000 indbyggere hver.

Distrikter

Portugal er inddelt i 18 distrikter (distritos):

DistriktKommunerSogneIndbyggertal

2021

Areal (km2)Indb./

km2

Aveiro19147700.9642.798250
Beja1475144.41010.22914
Braga14347846.5152.706313
Bragança12236122.8336.60819
Castelo Branco11120177.9126.67527
Coimbra17155408.6313.947104
Évora1469152.4367.39321
Faro1667467.4754.96094
Guarda14242143.0195.51826
Leiria16110458.6793.505131
Lissabon161342.275.5912.761824
Portalegre1569104.9896.06517
Porto182431.786.6562.408742
Santarém21141425.4316.74763
Setúbal1355875.6565.064173
Viana do Castelo10208231.4882.255103
Vila Real14197185.8784.32843
Viseu24277351.3925.00770

Det findes også to autonome regioner (regiões autónomas): Açorerne og Madeira.

Kultur

Litteratur

Økonomi

  Uddybende artikel: Portugals økonomi

Eksporten omfatter tekstiler, beklædning og fodtøj, elektriske maskiner og kork, fiskeprodukter og vin. Portugal er verdens største korkeksportør. Turismen har en større og større betydning for landets økonomi. Minedrift og industri er ligeledes vigtige sektorer. Der udvindes svovlkis, kaolin, zink, wolfram og andre mineraler.

Demografi

Sproget i Portugal er portugisisk, som er et romansk sprog, nært beslægtet med spansk. Portugisisk er verdens 6. største sprog.

Befolkningen består af omkring 11 mio. indbyggere, som hovedsageligt bor ved kysterne.

Referencer

  1. ^ http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/01/pdf/text.pdf
  2. ^ Quality of Life Index by Country 2016
  3. ^ Social Progress Index
  4. ^ Global Peace Index. Institute for Economics and Peace. visionofhumanity.org (July 2014)

Eksterne henvisninger


9°V / 39°N 9°V / 39; -9

This article uses material from the Wikipedia article Portugal, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply. (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
#Wikipedia® is a registered trademark of the Wikimedia Foundation, Inc. Wiki (duhoctrungquoc.vn) is an independent company and has no affiliation with Wikimedia Foundation.

🔥 Top trends keywords Dansk Wiki:

ForsideMikkel HansenVM i håndbold (mænd)Nikolaj JacobsenDanmarks håndboldlandshold (herrer)Emil GlückstadtRasmus LaugeVM i håndbold 2023 (mænd)Niklas Landin JacobsenMorten Stig ChristensenHarald PlumMathias GidselSimon PytlickHenrik MøllgaardHans LindbergJan PytlickMads Mensah LarsenEM i håndbold (mænd)Rasmus LauritsenMagnus Landin JacobsenVM i håndbold 2019 (mænd)Henrik KronborgVM i håndbold 2025 (mænd)Magnus SaugstrupBerit BogetoftHåndboldH.N. AndersenVM i håndbold 2021 (mænd)Transatlantisk KompagniIsak GlückstadtLars Krogh JeppesenKevin MøllerAnette StøvelbækCamilla PytlickEmil Manfeldt JakobsenLasse MøllerCarles PuigdemontValdemar GlückstadtNikolaj HübbeSimon Hald JensenClaus Møller JakobsenVM-pokalen (fodbold)C.F. TietgenEM i håndbold 2022 (mænd)EM i håndbold 2024 (mænd)Danmarks håndboldlandshold (damer)DavidsbyenAnders EggertDanmarkLukas JørgensenØKAnnie WerschingGOGCarmen CurlersDanske BankLars Christiansen (håndboldspiller)Anne Engdal Stig ChristensenVM i håndbold (kvinder)KyndelmisseNikola KarabatićUlrik WilbekLars MikkelsenVivi BakJacob Holm (håndboldspiller)Adolph PhilipsenKong DavidDanmark ved OLFrankrigs håndboldlandshold (herrer)Rasmus PaludanBent NyegaardKunsten at græde i kor (film)Håndbold under sommer-OL 2020 (mænd)Niclas KirkeløkkeChristian BitzJóhan á Plógv HansenVeszprém KCJakob Engel-Schmidt🡆 More