Covid-19-Vaccine

vaccination.

COVID-19-vaccinerne er først og fremmest nye typer af vacciner: mRNA-vacciner og vektor-vacciner. Således har forskere på Statens Seruminstitut fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus. Samtidig er andre danske forskere i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2. Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D.

Det store uløste spørgsmål er hvor effektiv den enkelte vaccine vil være mod de nye mutanter og varianter af coronavirus, der dukker op? I september 2022 godkendte EU-kommissionen Pfizer-Biontechs variantopdaterede version af Comirnaty-vaccinen, der beskytter mod de dominerende virus-varianter BA-4 og BA-5. Vaccinen indgår i det danske vaccinationsprogram.

September 2020 var der 321 vaccinekandidater under udvikling, en stigning på 2,5 gange siden april. Ingen kandidater har imidlertid gennemført kliniske forsøg der godtgør sikkerhed og effektivitet, virkning. I midten af september indgik 42 vaccinekandidater i klinisk forskning: nemlig 33 i fase I-II-forsøg og 9 i fase II-III-forsøg.

I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede tilladelse som COVID-19 vacciner: Tozinameran fra partnerskabet mellem BioNTech og Pfizer og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen mod COVID-19 den 27. december med Pfizer-BioNTech-vaccinen.

Lige siden starten af pandemien har der været gjort et globalt omfattende forsknings- og udviklingsarbejde med vaccineudvikling. I marts 2021 er der 90 kandidater til en vaccine og i forskellige lande er 12 vacciner allerede godkendt til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner. ZyCoV-D, den første DNA-vaccine er godkendt i august 2021 i Indien.

Tidligere arbejde med at udvikle vacciner mod coronavirussygdommene SARS (2002) og MERS (2012) gav nyttig viden om strukturen og funktionen af coronavirus – hvilket kunne fremskynde en hurtigere udvikling i begyndelsen af 2020 af forskellige teknologiplatforme til en COVID-19-vaccine.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF) stiller som beredskab kapital og organisatoriske ressourcer til rådighed ved udsigten til, at der vil være behov for flere vacciner for at forhindre fortsat COVID-19-infektion. CEPI – der organiserer en verdensomspændende fond på 2 mia. dollars til hurtig investering og udvikling af vaccinekandidater – indikerede i september 2020, at kliniske data til støtte for licensering muligvis vil være tilgængelige inden udgangen af 2020. Den 4. maj 2020 organiserede WHO en telethon (tv-indsamling), der modtog tilsagn på 8,1 mia. dollars fra fyrre lande til støtte for hurtig udvikling af vacciner for at forhindre COVID-19-infektioner.

Samtidig meddelte WHO også, at der blev iværksat et internationalt "solidaritetsforsøg" til samtidig evaluering af flere vaccinekandidater, der nåede frem til fase II-III kliniske forsøg.

Et Studie fra juli 2022 fra Statens Serum Institut viste, at hvis en person var tidligere smittet med en omikron-variant og samtidig havde fået tre doser vaccine, var vedkommende effektivt beskyttet med onkikron-variant BA,5.

 

• Sinopharm COVID-19 vaccine (BBIBP-CorV) fra Sinopharm (Kina)
• CoronaVac (Sinovac COVID-19 vaccine) fra Sinovac Biotech (Kina)
• Covaxin (BBV152) fra Bharat Biotech (Indien)
• Convidecia (AD5-nCOV) fra CanSino Biologics (Kina)
• Covishield fra Oxford–AstraZeneca (svensk/engelsk)
• Johnson & Johnson COVID-19 vaccine fra Johnson & Johnson (USA)
• Medigen COVID-19 vaccine fra Medigen Vaccine Biologics (Taiwan)
• Moderna COVID-19 vaccine fra Moderna (USA)
• Comirnaty fra Pfizer-BioNTech (USA)
• Sputnik V COVID-19 vaccine (V står for "vector") fra Gamaleya Research Institute of Epidemiology and Microbiology (Rusland)
• ZyCoV-D fra Cadila Healthcare (Indien)

• Faserne I-IV i undersøgelsen af effekten af et lægemiddel eller en behandlingsmetode
• Aktiv immunisering – Flokimmunitet som strategi under coronaviruspandemien

•   Wikiquote har citater relateret til: COVID-19-vaccine
• "Coronavirus Vaccine Tracker". The New York Times.
• COVID-19 vaccine tracker, Regulatory Focus
• "STAT's Covid-19 Drugs and Vaccines Tracker". (Stat News).
• (8. september 2020). "Biopharma Leaders Unite to Stand with Science". Pressemeddelelse.
• "Protocol mRNA-1273-P301" (PDF). Moderna. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2020. Hentet 27. september 2020.
• "Protocol C4591001 PF-07302048 (BNT162 RNA-Based COVID-19 Vaccines)" (PDF). Pfizer. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2020. Hentet 27. september 2020.
• "Protocol AZD1222 - D8110C00001" (PDF). AstraZeneca.
• Biontech faktablad
• Solidarity trial for vaccine candidates