Superligaen: Danmarks bedste fodboldrække

3F Superliga er den bedste fodboldrække i Danmarksturneringen i fodbold.

Rækkens vinder kåres til Danmarksmester i fodbold.

3F Superligaen
Superligaen: Superligaens turneringsform[1], Superligaens navne, Resultater i Superligaen
Land(e) Danmark Danmark
Konføderation UEFA
Etableret 1991; 33 år siden (1991)
Første sæson 1991
Antal hold 12
Niveau på pyramide Niveau 1
Nedrykning til NordicBet Liga
Pokalturnering Sydbank Pokalen
International turnering UEFA Champions League
UEFA Europa League
UEFA Conference League
Nuværende mestre FC København (15 titler)
(2022-23)
Flest mesterskaber F.C. København (15 titler)
Tv-partnere Viasat
Discovery Networks Danmark
Hjemmeside www.superliga.dk
Superligaen: Superligaens turneringsform[1], Superligaens navne, Resultater i Superligaen Superligaen 2023-24

Ligaen blev oprettet som erstatning for 1. division i 1991. Superligaen har igennem årene haft forskellige turneringsformater, ligesom turneringen gennem årene af sponsorhensyn har haft flere forskellige navne

I det nuværende format spiller 12 klubber et grundspil med 22 kampe. Herefter opdeles turneringen i et mesterskabsslutspil, hvor de seks bedst placerede hold deltager, og et kvalifikationsspil med de seks lavest rangerede klubber efter grundspillet. De to dårligst placerede hold i kvalifikationsspillet rykker ud af Superligaen. Holdene tager point med fra grundspillet til mesterskabsspillet og kvalifikationsspillet.

Kun Brøndby har spillet samtlige sæsoner siden ligaens oprettelse. Frem til 2023 havde også AaB spillet alle sæsoner, men AaB rykkede ned i 1. division efter sæsonen 2022-23.

Ligaen sendes i Danmark på TV3+, TV3 Sport, Canal 9 og 6'eren - og kampene er også fordelt på streamingtjenesterne Viaplay og Discovery+.

Superligaens turneringsform

Mesterskabet afgøres mellem 12 hold. I Grundspillet møder de 12 hold hinanden ude og hjemme (22 runder i alt). De bedste 6 hold går i Mesterskabsspillet, hvor de møder hinanden ude og hjemme (10 runder i alt). De seks hold tager alle optjente point og målscoren fra Grundspillet med over i Mesterskabsspillet. Det bedst placerede hold får guldmedaljer og kåres til Danmarksmester, mens nr. to og tre får hhv. sølv- og bronzemedaljer. Danmarksmesteren vinder desuden adgang til kvalifikationen til UEFA Champions League i den efterfølgende sæson. Imens nummer to vinder adgang til kvalifikationen til UEFA Conference League.

De 6 nederste hold (nr. 7 - 12) skal spille Kvalifikationsspil. Her møder de 6 hold hinanden ude og hjemme, (10 runder i alt). De seks hold tager alle optjente point og målscoren fra Grundspillets 22 kampe med over i Kvalifikationsspillet. Vinderen af Kvalifikationsspillet kvalificerer sig til en afgørende finalekamp, om den lavest rangerede plads i UEFA’s klubturneringer, mod det bedste hold fra Mesterskabsspillet, som ikke har kvalificeret sig til UEFA’s klubturneringer (nr. 3 (eller nr. 4, i de sæsoner hvor vinderen af DBU Pokalen selv befinder sig i top 3)). I finalekampen har holdet fra Mesterskabsspillet hjemmebane.

Hvis vinderen af Kvalifikationsspillet (nr. 7 i Superligaen) forinden har vundet DBU’s pokalfinale, indtræder nr. 2 i Kvalifikationsspillet (Superligaens nr. 8) i finalen om den lavest rangerede plads i UEFA’s klubturneringer. Hvis stillingen i finalekampen er uafgjort efter ordinær spilletid, findes vinderen i henhold til de regler, der gælder ved finalekampe i UEFA’s klubturneringer og DBU’s Pokalfinale (= 2 x 15 minutters ekstra spilletid, evt. straffesparkskonkurrence).

De to hold med færrest point efter kvalifikationsspillet (nr. 11. og 12) rykker direkte ned i 1. Division.

En vunden kamp tæller 3 point, mens en uafgjort kamp tæller 1 point.

Holdenes indbyrdes placering i de enkelte puljer afgøres efter pointtal. Såfremt to eller flere hold har samme pointtal, placeres det hold øverst, der har den bedste måldifference.

Såfremt to eller flere hold har både samme pointtal og samme måldifference, placeres det hold øverst, der har scoret flest mål.

Såfremt to eller flere hold har både samme pointtal, måldifference og antal scorede mål afgøres placering af resultatet af indbyrdes kamp i følgende rækkefølge:

  • (a) antal point
  • (b) måldifference
  • (c) flest scorede mål
  • (d) flest scorede mål på udebane

Såfremt to eller flere hold fortsat står lige, spilles omkamp(e) på neutral bane, hvis placeringerne har betydning for medaljer, deltagelse i UEFA’s turneringer, oprykning eller nedrykning, mens andre placeringer træffes ved lodtrækning foranstaltet af administrator.

Nr. 1 og 2 i 1. division rykker direkte op til Superligaen.

Tidligere formater

Den første afvikling af Superligaen fandt sted i 1991, hvor turneringen blev afviklet fra marts til juni 1991 med deltagelse af 10 hold, der mødte hinanden 2 gange over 18 runder. Det dårligst placerede hold (Ikast fS) rykkede ud ved sommerpausen. Den første udgave af Superligaen blev vundet af Brøndby IF.

Superligaen blev herefter afviklet over en efterårssæson og en forårssæson. I turneringen deltog 10 hold i et grundspil. Efter grundspillet rykkede de to dårligst placerede hold ud og de resterende 8 hold gik herefter i slutspil. Holdene, der gik i slutspil, tog halvdelen af pointene fra grundspillet med over i slutspillet (halve point blev rundet op).

Formatet blev fra sæsonen 1995-96 ændret, således at der deltog 12 klubber i turneringen og slutspillet blev opgivet. I stedet mødte de 12 hold hinanden hver tre gange over 33 runder. De to dårligst placerede hold rykkede ud.

I sæsonen 2016-17 blev formatet atter ændret. Der deltog 14 hold, der spillede et grundspil på 26 kampe. De seks bedste hold spillede mesterskabsspil. De 8 resterende hold blev delt i to puljer, der herefter spillede nedrykningsspil. Det to dårligst placerede hold i hver af de to puljer spillede herefter på tværs af de to puljer (nr. 3 mod nr. 4. og nr. 4. mod nr. 3) over to kampe. De to tabende hold over de to kampe rykkede ned. De to vindere spillede herefter to indbyrdes kampe. Vinderen forblev i Superligaen, hvorimod taberen gik i play-off mod nr. tre fra 1. division. Dette format forblev i kraft til og med 2019/20-sæsonen, hvorefter formatet i 2020/21 blev ændret til det nuværende med 12 hold og et samlet kvalifikationsspil blandt de 6 dårligst placrede hold efter grundspillet.

Superligaens navne

På grund af navnesponsorater har Superligaen haft flere forskellige navne siden oprettelsen; Coca-Cola Ligaen (1995-96), Faxe Kondi Ligaen (1996-2001), SAS Ligaen (2001-2010), SuperLiga 2010-2014 og fra 1. januar 2015 til sæsonen 2017-18 Alka Superligaen. Fra sæsonen 2019-20 skiftede ligaen navn til det nuværende 3F Superligaen.

Resultater i Superligaen

Superligaen: Superligaens turneringsform[1], Superligaens navne, Resultater i Superligaen  Uddybende artikel: Danmarksmesterskab (fodbold)
Superligaen 1991-2023
Sæson Liganavn Hold i alt Guld Sølv Bronze Nedrykning
2022-23 3F Superliga 12 F.C. København FC Nordsjælland AGF AaB AC Horsens
2021-22 3F Superliga 12 F.C. København FC Midtjylland Silkeborg IF Vejle Boldklub SønderjyskE
2020-21 3F Superliga 12 Brøndby IF FC Midtjylland F.C. København Lyngby AC Horsens
2019-20 3F Superliga 14 FC Midtjylland F.C. København AGF Esbjerg Hobro IK Silkeborg
2018-19 Alka Superliga 14 F.C. København FC Midtjylland Esbjerg fB Vendsyssel FF Vejle
2017-18 Alka Superliga 14 FC Midtjylland Brøndby IF FC Nordsjælland Silkeborg Lyngby FC Helsingør
2016-17 Alka Superliga 14 F.C. København Brøndby IF Lyngby BK Esbjerg fB Viborg FF
2015-16 Alka Superliga 12 F.C. København SønderjyskE FC Midtjylland Hobro IK
2014-15 Alka Superliga 12 FC Midtjylland F.C. København Brøndby FC Vestsjælland Silkeborg
2013-14 Superligaen 12 AaB F.C. København FC Midtjylland Viborg AGF
2012-13 Superligaen 12 F.C. København FC Nordsjælland Randers FC AC Horsens Silkeborg
2011-12 Superligaen 12 FC Nordsjælland F.C. København FC Midtjylland Lyngby HB Køge
2010-11 Superligaen 12 F.C. København OB Brøndby IF Randers FC Esbjerg fB
2009-10 SAS Ligaen 12 F.C. København OB Brøndby IF AGF HB Køge
2008-09 SAS Ligaen 12 F.C. København OB Brøndby IF AC Horsens Vejle B
2007-08 SAS Ligaen 12 AaB FC Midtjylland F.C. København Viborg Lyngby BK
2006-07 SAS Ligaen 12 F.C. København FC Midtjylland AaB Vejle Silkeborg IF
2005-06 SAS Ligaen 12 F.C. København Brøndby IF OB AGF SønderjyskE
2004-05 SAS Ligaen 12 Brøndby IF F.C. København FC Midtjylland Herfølge Randers FC
2003-04 SAS Ligaen 12 F.C. København Brøndby IF Esbjerg fB BK Frem AB
2002-03 SAS Ligaen 12 F.C. København Brøndby IF Farum Silkeborg Køge
2001-02 SAS Ligaen 12 Brøndby IF F.C. København FC Midtjylland Vejle Lyngby
2000-01 Faxe Kondi Ligaen 12 F.C. København Brøndby IF Silkeborg Herfølge Haderslev
1999-00 Faxe Kondi Ligaen 12 Herfølge Brøndby IF AB Vejle Esbjerg fB
1998-99 Faxe Kondi Ligaen 12 AaB Brøndby IF AB Aarhus Fremad B.93
1997-98 Faxe Kondi Ligaen 12 Brøndby IF Silkeborg F.C. København Ikast FS OB
1996-97 Faxe Kondi Ligaen 12 Brøndby IF Vejle AGF Viborg FF Hvidovre IF
1995-96 Coca-Cola Ligaen 12 Brøndby IF AGF OB Ikast FS Næstved IF
1994-95 Superligaen 10 AaB Brøndby IF Silkeborg IF Fremad Amager Ikast FS
1993-94 Superligaen 10 Silkeborg IF F.C. København Brøndby IF Viborg FF Næstved IF
1992-93 Superligaen 10 F.C. København OB Brøndby IF BK Frem B 1909
1991-92 Superligaen 10 Lyngby B 1903 Frem Vejle
1991 Superligaen 10 Brøndby IF Lyngby AGF Ikast FS

Flest titler

Mesterskaberne siden Superligaen blev indført i 1991 er blevet fordelt på følgende klubber.
For alle DM titler, se Danmarksmesterskabet i fodbold (afsnit Flest titler).

Flest medaljer

17 forskellige klubber har opnået at vinde medaljer i superligaen. F.C. København har rekorden for flest guldmedaljer og medaljer i alt. Medaljerne er fordelt på følgende klubber.

Hold og placeringer

32 hold har deltaget i Superligaen siden dens indførelse i 1991, hvis B 1903/F.C. København, Haderslev/SønderjyskE, Herfølge/Køge/HB Køge samt Ikast FS/FC Midtjylland alle regnes som forskellige hold. Holdenes placeringer de enkelte år er angivet i nedenstående tabel.

Kun Brøndby har spillet samtlige sæsoner siden ligaens oprettelse. Frem til 2022 havde også AaB spillet alle sæsoner, men AaB rykkede ned i 1. division efter sæsonen 2022-23. AaB havde dog fra 2016-17 sæsonen to kampe færre, da Randers slog AaB ud af slutspillet om en plads i Europa League kvalifikationen. FCK har formelt ikke spillet alle sæsoner, da de først blev dannet efter Superligaen havde eksisteret i to sæsoner. B1903 som er moderklub til FCK, spillede dog de to første sæsoner af superligaen.

Placeringer med en "*" efter angiver placeringer i grundspillet for de hold som kun deltog i grundspillet, i de år hvor ligaen var inddelt i et grund- og slutspil (1992-1995).

X = Sæsoner, G = Guld, S = Sølv, B = Bronze

Topscorere

All Time topscorere (top 10)

De ti mest scorende spiller i superligaen gennem hele dens historie. Aktive spillere er markeret med fed skrift. Listen er senest opdateret 28. maj 2023.

Topscorere i top 25 (udlændinge)

Tilskuertal

Tilskuertal fra sæsonen 2008/09:
Sæson Gennemsnit I alt Maks Minimum
2022/2023 10.111 1.910.988 35.057 2.507
2021/2022 8.636 1.658.078 35.463 1.702
2020/2021 1.193 229.136 10.966 0
2019/2020 4.764 1.152.834 29.310 0
2018/2019 6.581 1.618.965 33.134 1.012
2017/2018 5.880 1.469.980 28.410 568
2016/2017 6.002 1.500.380 26.686 1.044
2015/2016 7.253 1.436.188 29.178 1.327
2014/2015 6.932 1.372.511 32.526 1.201
2013/2014 7.929 1.570.027 32.846 1.656
2012/2013 6.760 1.338.465 33.215 0
2011/2012 7.103 1.406.462 25.651 1.059
2010/2011 7.049 1.395.616 28.387 1.017
2009/2010 8.229 1.629.375 28.552 707
    Sæsongennemsnit for tilskuere til Superligaens kampe fra 1991-92 til 2008-09
Superligaen: Superligaens turneringsform[1], Superligaens navne, Resultater i Superligaen 
Sæsongennemsnit for tilskuere til Superligaens kampe fra 1991-92 til 2008-09.


Noter

Se også

Tags:

Superligaen s turneringsform[1]Superligaen s navneSuperligaen Resultater i Superligaen Flest titlerSuperligaen Flest medaljerSuperligaen Hold og placeringerSuperligaen Topscorere[7]Superligaen TilskuertalSuperligaen NoterSuperligaen Se ogsåSuperligaenDanmarksmester i fodboldDanmarksturneringen i fodboldFodbold

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Gro Hammerseng-EdinBrøndby IFKronprinsesse Mette-Marit af NorgeJens Jacob TychsenEmma Sehested HøegStig ThorsboeMaltaMona JuulFC NordsjællandTange SøMille GoriVindelev-skattenKrønikenKongerne på Kanal 5Verdens landeDanmarks fodboldlandsholdAfsnit af StormesterEske WillerslevKinaSofie LindeGuangdongFA CupHaakon 7. af NorgeOMX C25Sandi PutrosSolsortAlfabetKvinde kend din kropGræske guderSteffen KretzLampretterCand.mag.Kommuner i DanmarkCiskønnetBirgitte Hjort SørensenSverigeVladimir PutinQAnonSpanienKriegers Flak havmølleparkPrinsesse MarieOlympiske ildMartin Spang OlsenHerningJosé MourinhoDonauTyra Grove KrauseSebastian Bull SarningRevision (blad)IslamØChristiansborg SlotskirkeErnest BohrJønkeSilkeborgJosef StalinBergen-Belsen koncentrationslejrKronborgElisabeth af Østrig-UngarnBenito MussoliniFrancis DickohElvira PitznerTivoliLeonardo da VinciHesseløFaderhusetFrederiksborg SlotFrederik 9.Thomas HelmigTerrorangrebet den 11. september 2001ItalienIrma (supermarkedskæde)VandVestjysk BankSøren HussJantelovenMadrid Open 2024🡆 More