Moscovium: Grundstof med atomnummer 115

Moscovium er det 115.

grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Mc. Dette stof findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre beskedne mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har tildelt navnet moscovium (Moskva) for at hædre de russiske forskningsresultater.

Moscovium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Mc
Atomnummer 115
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 32, 18, 5 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 18, 5. Klik for større billede.
Gruppe 15 (Formodentlig andre metaller)
Periode 7
Blok p
CAS-nummer 54085-64-2
Atomare egenskaber
Atommasse [289]
Elektronkonfiguration Måske [Rn] 5f14 6d10 7s² 7p3
(Gæt baseret på vismut)
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 32, 18, 5

Egenskaber

I skrivende stund har man kun fremstillet ganske få atomer af moscovium, så der venter endnu en del undersøgelser af dette stofs kemiske egenskaber. Kemiens og fysikkens regler giver dog en del fingerpeg om hvad vi kan forvente: Selv om stoffet står i samme gruppe som vismut i det periodiske system, forventes det at relativistiske effekter vil gøre deres indflydelse gældende på en måde der kraftigt "forskubber" moscoviums kemi; mere specifikt er det blevet forudsagt at moscovium i modsætning til vismut vil kunne optræde stabilt ved oxidationstrin +1, og danne en Mc+-ion med en kemi meget lig den for Tl+.

Fremstilling af moscovium

Som med andre tilsvarende tunge grundstoffer skabes moscovium i en kollision mellem to grundstoffer; ioner af et relativt let grundstof accelereres mod en "skydeskive" af et tungere grundstof: Herved skabes enten direkte en moscovium-atomkerne, eller et andet tungt grundstof som siden kan henfalde til moscovium.

Historie

Den 2. februar 2004 offentliggjorde forskere fra det Forenede institut for kerneforskning i Dubna i Rusland og fra Lawrence Livermore National Laboratory i USA at de havde syntetiseret grundstoffet med atomnummer 115: I en kollision mellem isotoperne 48Ca og 243Am havde de formået at skabe fire moscovium-atomkerner. Senere studier af moscoviums henfaldsprodukter, herunder 269Db, har dels bekræftet tidligere data om dubnium, men understøtter også påstanden om moscovium-syntese fra februar 2004. I august 2013 fremlagde Lunds Universitet i Sverige nye beviser, der bekræfter eksistensen af grundstoffet.

I computerspillet "UFO: Enemy Unknown" fra 1994 anvendes grundstof 115, under navnet elerium, som kraftkilde og brændstof i UFO'er. Fans har foreslået IUPAC at ununpentium (det midlertidige navn for grundstof 115) officielt skulle navngives elerium, med det kemiske symbol "El".

Den 30. december 2015 godkendte IUPAC eksistensen af grundstof nummer 115. De har givet forskningscentrene Oak Ridge og Lawrence Livermore i USA og Dubna i Rusland retten til at navngive grundstof nummer 115 efter et mytologisk begreb, et mineral, et sted eller land, en egenskab eller en forsker. Efter navneforslaget er offentliggjort, har folk fem måneder til at gøre indsigelser, før navnet bliver permanent.

Isotoper af moscovium

Man kender fem isotoper af moscovium. og det gennemgående træk blandt disse er at jo tungere isotop, desto længere halveringstid: Således har den tungest kendte moscovium-isotop, 291Mc, også den længste halveringstid; omkring et minut.

Eksterne kilder/henvisninger

Tags:

Moscovium EgenskaberMoscovium Fremstilling af moscoviumMoscovium HistorieMoscovium NavneforslagMoscovium Isotoper af moscoviumMoscovium Eksterne kilderhenvisningerMoscoviumGrundstofInternational Union of Pure and Applied ChemistryKemisk symbolLaboratoriumMoskvaPeriodiske systemSyntese (kemi)

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

SvastikaRasmus SeebachDansk WikipediaNatasjaLouisa HelmuthSanna Solberg-IsaksenØrkenens SønnerNoah CarterRegion HovedstadenH.A. BrendekildeAndré RogaczewskiMenneskeHamborgNeel RønholtNATOSønderjyskE IshockeyRwandaSnabel-aKvælstofStormester (tv-program)Maria Reumert GjerdingFrihedsgudindenMargrethe 2.AalborgHarald BlåtandPreben KaasMalene QvistMarie StuartHimmerlandNorgeDrabet på Mia Skadhauge StevnVilly DyhrJutlandiaMira WantingJulian AssangeTreårskrigenChristiania1. verdenskrigTjernobylulykkenUdvandrere på Larsens PladsWikiLiverpool F.C.Kunsten at græde i kor (film)ScientologyCRPKielerkanalenBortførelsessagen fra Sydvestsjælland 2023Nationale kendingsbogstaver (biler)Morten og PeterGeneration YFra Københavns BørsChristina Aistrup HansenDronning Anne-MarieRågeMichael JacksonRasmus BruunSverigeEminemBluetoothBudapestDet danske stelnummersystem for cyklerElektrisk resistivitetIker MuniainRadikale VenstreDRBadehotelletNovo NordiskHamasLars Boje MathiesenGazastribenRegeringen Mette Frederiksen IIPaul HagenVor Frelsers Kirke (København)Luke PerryPeter Mogensen (kommentator)Erling JepsenPeter LundinAviser i Danmark🡆 More