Aviser I Danmark: Wiki liste

Siden 2020

har betydet at B.T. har nedlagt deres fysiske udgave af avisen.

Danske aviser

Danmarks tre store dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske udgives hvert i et oplag på omkring 100.000. Det ene af de to store formiddagsblade Ekstra Bladet udgive fortsat i fysisk udgave Dagbladet Børsen udgives i over 73.000 eksemplarer (2011). De mindre landsdækkende aviser Kristeligt Dagblad og Information udgives i henholdsvis cirka 27.000 og 22.000 eksemplarer.

De danske aviser modtager indirekte statsstøtte som del af mediestøtten. Det sker gennem den såkaldte distributionsstøtte og momsfritagelse. Puljen for distributionsstøtte er på cirka 340 millioner kroner i 2007 i "dagbladspuljen". Aviser kan være afhængig af denne støtte. For eksempel modtog Dagbladet Information 25 millioner kroner i distributionsstøtte svarende til en fjerdel af deres omsætning.

Historie

Avisernes historie i Danmark går tilbage til 1634, hvor det første avisprivilegium blev udstedt, og dermed kom den første danske avis, der dog var skrevet på tysk, men ingen eksemplarer af denne avis er bevaret til nutiden. Den ældste bevarede avis skrevet på dansk er fra 1657 og havde navnet Ny Affvjser. Heri skrives blandt andet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (nu Fredericia).

Ny Affvjser blev udgivet af bogtrykker Peder Morsing. Ved Morsings død et års tid efter udgivelsen overgik avisen først til enken og herefter til Henrik Gøde, der omdøbte avisen til Europäische wochentliche Zeitung.

Avisen Den Danske Mercurius, der var skrevet på vers, udkom månedligt fra 1. august 1666 til 1677, hvor dens udgiver, Anders Bording, døde. Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende, der blev stiftet i 1749. Dengang kom avisen to gange om ugen, og fra 1841 udkom den dagligt.

Titel	Format	Grundlagt	Ejer	Chefredaktør	Oplagstal (2. halvår 2022	Læsertal (helår 2019/2020)	Politisk orientering
Politiken	Omnibusavis	1884	JP/Politikens Hus	Christian Jensen	88.000	522.000	Centrum-venstre
Berlingske	Omnibusavis	1749	Berlingske Media	Mette Østergaard	76.000	319.000	Centrum-højre
Jyllands-Posten	Omnibusavis	1871	JP/Politikens Hus	Marchen Neel Gjertsen	83.000	374.000	Centrum-højre
Ekstra Bladet	Tabloidavis	1904	JP/Politikens Hus	Knud Brix	50.000	275.000
B.T.	Digital avis	1916	Berlingske Media	Pernille Holbøll	51.000	523.000	Centrum-højre
Dagbladet Børsen	Nicheavis	1884	Bonnier AB/JP/Politikens Hus	Bjarne Corydon	57.000	224.000	Centrum-højre
Dagbladet Information	Nicheavis	1945	A/S Dagbladet Information	Rune Lykkeberg	19.000	175.000	Centrum-venstre
Kristeligt Dagblad	Nicheavis	1896	Kristeligt Dagblad A/S	Jeppe Duvå	24.000	207.000	Centrum-højre
Dagbladet Arbejderen	Nicheavis	1982	Kommunistisk Parti	Anders Sørensen			Kommunistisk
Weekendavisen	Broadsheet	1971	Berlingske Media	Martin Krasnik		213.000	Centrum-højre
Avisen Danmark		2016	Jysk Fynske Medier	Daniel Bach Nielsen

I de seneste år har flere aviser øget digitaliseringen af deres aviser. Bl.a. har B.T. lukket papirudgaven fuldstændigt ned pr 1. januar 2023.

• Dimmalætting, udkom første gang i 1877. Indtil 1910 blev den kun skrevet på dansk. Fra 1910 til 1947 på både dansk og færøsk. Siden 1947 har sproget været færøsk. Indtil 1995 tilhørte Dimmalætting det politiske parti Sambandsflokkurin, der er et højreorienteret, republikansk parti, der ønsker tæt tilknytning til Danmark. Pr. 2017 udkommer avisen en gang om ugen.
• Sosialurin, udkom første gang den 24. maj 1927 under titlen Føroya Social Demokrat. Den udkommer pr. 2017 tre gange om ugen. Har altid været skrevet på færøsk. Tilhørte det færøske Socialdemokrati, Javnaðarflokkurin, indtil 2006.
• Norðlýsið, grundlagt 16. april 1915.
• Tingakrossur udkom fra 1901 - 1990, skrevet på færøsk. Tilhørte det politiske parti Sjálvstýrisflokkurin.
• Dúgvan, udkom 1894 til 1928. Skrevet på dansk. En avis med samme navn og formål udkom igen fra 1941 til 1942, denne gang på færøsk.
• Føringatíðindi, udkom fra 1890 til 1901 og igen fra januar til februar 1906. Det var den første avis der var skrevet på færøsk.
• Dagblaðið udkom på færøsk fra 1935-94 og 1997-2003. Avisen blev grundlagt som talerør for Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet). Da det i 1940 indgik i det nystiftede Fólkaflokkurin overgik avisen til at støtte dette konservative parti.