Indium: Grundstof med atomnummer 49

Dette sjældne, bløde metal har en høj duktilitet (strækbar) og indgår let i kemiske forbindelser. Kemisk kan det ligne aluminium eller gallium, men er i højere grad i familie med zink. Zinkmalm er den primære kilde til indium. Indium benyttes primært til at lave transparente elektroder af indium-tin-oxid i LCD skærme. Det benyttes også som en tynd film til at danne glatte overflader. F.eks. blev det benyttet til at overfladebehandle kuglelejer i avancerede fly under anden verdenskrig. Desuden bruges det til at sænke smeltepunktet i metallegeringer samt som komponent i blyfri loddetin.

Indium
Sølvskinnende metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	In
Atomnummer	49
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 18, 3
Gruppe	13 (Andre metaller)
Periode	5
Blok	p
CAS-nummer	7440-74-6
Atomare egenskaber
Atommasse	114,818
Kovalent radius	142±5 pm
Elektronkonfiguration	[Kr] 4d10 5s2 5p1
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 18, 3
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	3, 2, 1
Elektronegativitet	1,78 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Krystalstruktur	tetragonal
Massefylde (fast stof)	7,31 g/cm3
Massefylde (væske)	7,02 g/cm3
Smeltepunkt	429,7485 K / 156,5985 °C
Kogepunkt	2345 K / 2072 °C
Smeltevarme	3,281 kJ/mol
Fordampningsvarme	231,8 kJ/mol
Varmefylde	(25 °C) 26,74 J·mol–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.	32,1 μm/m·K
Elektrisk resistivitet	(20 °C) 83,7 μΩ·m
Magnetiske egenskaber	Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul	11 GPa
Hårdhed (Mohs' skala)	1,2
Hårdhed (Brinell)	8,83 MPa
v d r

Indium blev opdaget i 1863 af tyskerne Hieronymus Theodor Richter og Ferdinand Reich

Wiki Commons har medier relateret til: Indium

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.