Flag: Stykke stof med et karakteristisk design, der anvendes som et symbol

For alternative betydninger, se Flag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Flag)

Små flag båret i hånden i en kort stav, fx til semafor-signalering eller inden for idræt, kaldes også flag, hvorimod et større håndbåret flag kaldes en fane. En mindre fane, der bæres til hest, eller et flag monteret på et køretøj for at identificere indehaveren kaldes en standart.

En flagstang kan, for ikke at stå tom, når der ikke flages, forsynes med et langt, båndformet flag kaldet en vimpel.

I marinen anvendes også personlige flag for at markere, at fx en befalingsmand eller et statsoverhoved er om bord. Et sådant vimpellignende, men kortere, flag forsynet med mærke og split kaldes en stander.

Nogle lande anvender til søs et særligt flag, der hejses i stævnen, når skibet ligger ved kaj. Et sådant flag kaldes en gøs.

Et flag for en stat indeholder ofte farverne fra statens våbenskjold, gerne ordnet i vandrette striber; siden Den Franske Revolution anvendes dog også lodrette striber. Andre flag, fx europæiske korsflag, er dog ikke afledt af et våbenskjolds farver.

En gengivelse af et våbenmærke på et flag, hvor ikke blot farverne, men også motivet gengives, således at flaget simpelt hen er våbenskjoldet på flagdug, kaldes et banner.

Studiet af flag kaldes vexillologi.

Alle selvstændige lande har flag. Nogle lande har ét flag, som bruges i alle sammenhænge, mens andre lande har flere forskellige flag. Opdelingen i, hvilke flag der benyttes hvor, varierer fra land til land, men man kan identificere seks grundtyper (naturligvis med store variationer).

I Danmark er Dannebrog som stutflag såvel national- som koffardiflag, mens krigsflaget samt statsflaget til lands og til vands er splitflaget. Orlogsflaget er det kraprøde splitflag.

Flagtyper i Danmark

Til lands
Til vands

Se også de nationale flag for oplysninger om andre landes nationale flag.

Brugen af flag, særligt nationalflag, er ofte omgivet af en række regler og bestemmelser, som kan være såvel sædvanebestemte som lovfæstede og som er forskellige fra land til land.

I Danmark fandtes der en række officielle regler for brug af såvel Dannebrog som andre landes nationalflag, som var fastsat i en række forskellige bekendtgørelser, skrivelser, cirkulærer osv., som det fremgår af Justitsministeriets hjemmeside Arkiveret 30. november 2017 hos Wayback Machine – disse indeholdt især bestemmelser om, hvilke nationale flag det var tilladt at flage med og hvordan dette måtte gøres, herunder hvordan man erhvervede sig tilladelse til at flage med fremmede nationers flag. Højesteret afgjorde imidlertid 22. juni 2023, at disse regler ikke har den fornødne lovhjemmel, og at det således ikke er forbudt endsige strafbart at flage med andre nationers flag.

Herudover findes der en række flagskikke og -sædvaner, som ikke per se har statslig sanktion, men som man traditionelt efterlever, uden der dog er nogen formel straf forbundet med ikke at efterleve dem. Disse omhandler især omstændighederne vedrørende flagning med Dannebrog alene og er bl.a. samlet i brochuren "Sådan bruges Dannebrog" Arkiveret 7. juli 2017 hos Wayback Machine, udgivet af Danmarks-Samfundet.

• Flagdag
• Nordens flag
• Flagskænding, derunder flagafbrænding