Folketingsvalget 2022: Dansk valg til Folketinget 2022

**Folketingsvalget 2022**
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:; 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
Valgdeltagelse	84,1 % (Danmark)
Færøerne
Grønland

valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og blev afholdt den 31. oktober på Færøerne og 1. november i Grønland og Danmark. Alle Folketingets 179 pladser var på valg, heraf 175 i Danmark og to hver på Færøerne og i Grønland. Valget blev udskrevet 5. oktober efter en trussel om et mistillidsvotum mod Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsgregering fra dens hidtidige støtteparti Radikale Venstre på baggrund af Minksagen. Valgdeltagelsen endte på 84,1 % i Danmark, en lille tilbagegang i forhold til 84,6 % ved det forudgående valg i 2019.

I alt 14 partier var opstillet i Danmark, heraf de 3 nye partier Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Frie Grønne. Ved valget bevarede rød blok et knebent flertal på 90 mandater inklusive tre nordatlantiske (2 i Grønland og 1 på Færøerne).

Indenfor rød blok blev Radikale Venstre mere end halveret og gik fra 16 til 7 mandater. Enhedslisten tabte 4 mandater og endte på 9, mens regeringspartiet Socialdemokratiet fik sit bedste valg siden 2001 med i alt 50 mandater, en fremgang på 2. Socialistisk Folkeparti og Alternativet vandt hver især et mandat og endte dermed på henholdsvis 15 og 6 mandater. Det nye midterparti Moderaterne kom ind med 16 mandater og blev dermed Folketingets tredjestørste parti. I blå blok gik Venstre tilbage med 20 mandater og fik dermed sit dårligste valg siden 1988, men vedblev alligevel med at være det største borgerlige parti. Det nye parti Danmarksdemokraterne kom ind med 14 mandater, og Liberal Alliance vandt 10 mandater og blev dermed mere end tredoblet, da partiet gik fra 4 til 14 mandater efter at have ført en kampagne, der i høj grad var henvendt yngre vælgere. Dansk Folkeparti blev omvendt mere end halveret og gik fra 16 til 5 mandater, partiets laveste vælgertilslutning nogensinde. Det Konservative Folkeparti fik 10 mandater, en tilbagegang på 2, mens Nye Borgerlige fik 6 mandater og således gik 2 frem.

Hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne opnåede valg til Folketinget.

Mette Frederiksen indgav dagen efter valget regeringens afskedsbegæring og indledte forhandlinger om en bred regering henover midten. De rekordlange forhandlinger førte 15. december til dannelsen af Regeringen Mette Frederiksen II bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. De tre partier rådede over 89 mandater, og med støtte fra nordatlantiske mandater blev den nye regering dermed reelt en flertalsregering.

Baggrund

I henhold til Danmarks Riges Grundlov, § 32, der definerer, at en valgperiode maksimalt er fire år, skulle valget senest have været afholdt 4. juni 2023. Det forrige folketingsvalg blev afholdt 5. juni 2019, hvor rød blok vandt valget, og Socialdemokratiet derpå dannede Regeringen Mette Frederiksen I med støtte fra partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Under coronaviruspandemien i november 2020 besluttede regeringen at beordre aflivningen alle mink i Danmark for at forhindre overførsel af virus fra mink til mennesker. Beslutningen viste sig at være uden lovhjemmel, og minksagen førte til nedsættelse af Minkkommissionen for at vurdere de juridiske aspekter i sagen. I juni 2022 udkom kommissionens beretning, som kaldte ordrerne om minkaflivninger og såkaldte tempobonusser "klart ulovlige". Som konsekvens af beretningen oplyste Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, at hvis ikke Mette Frederiksen udskrev valg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober 2022, ville partiet vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Dette kunne imidlertid i praksis først lade sig gøre efter Folketingets åbningsdebat 6. oktober, hvorfor Radikale også udskød fristen. Den 5. oktober meddelte Mette Frederiksen, at hun havde indstillet til Dronningen, at der blev udskrevet folketingsvalg til afholdelse tirsdag den 1. november 2022. Efterfølgende blev valgdatoen for Færøerne ændret til 31. oktober, idet 1. november på Færøerne er en officiel mindedag for de færinger, der har mistet livet på søen.

Meningsmålingerne i de seneste dage inden valget pegede på, at hverken rød eller blå blok ville opnå flertal, og at partiet Moderaterne ville få den afgørende rolle som tungen på vægtskålen i det kommende folketing.

Valgmetode

Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De er yderligere inddelt i 10 storkredse, hvor der vælges i alt 135 kredsmandater. Når kredsmandaterne er fordelt, skal der i landsdelene tildeles i alt 40 tillægsmandater. Et parti kan som regel kun få tillægsmandater, hvis det har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet (den såkaldte spærregrænse), men visse undtagelser findes, blandt andet hvis et parti har fået mindst ét kredsmandat.

Når alle de 175 danske mandater er fordelt mellem partierne, skal der udvælges, hvilke kandidater der får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen, som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer), vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af, hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds.

Storkredse	Kredsmandater
Bornholm	2
København	17
Østjylland	18
Fyn	12
Københavns Omegn	11
Nordjylland	15
Nordsjælland	10
Sydjylland	17
Vestjylland	13
Sjælland	20

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.

Stemmeret

Personer har stemmeret, hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget (Danmark, Grønland og Færøerne) og ikke er umyndiggjorte. Alle stemmeberettigede har også valgbarhed – altså kan de stille op til valget og blive valgt. Efter valget skal samtlige nyvalgte folketingsmedlemmer skrive under på, at de agter at overholde Grundloven, mens det nye Folketing skal godkende valget og de enkelte medlemmers valgbarhed.

Opstillede partier

Nedenstående tabeller viser de af Indenrigs- og Boligministeriet opstillingsberettigede partier til folketingsvalget 2022.

Danmark


Navn			Leder	Resultat (2019)		Mandater inden 01-11-2022
Navn			Leder	Stemmer (%)	Mandater	Mandater inden 01-11-2022
	A	Socialdemokratiet	Mette Frederiksen	25,9%	48 / 179	49 / 179
	V	Venstre - Danmarks Liberale Parti	Jakob Ellemann-Jensen	23,4%	43 / 179	39 / 179
	O	Dansk Folkeparti	Morten Messerschmidt	8,7%	16 / 179	6 / 179
	B	Radikale Venstre	Sofie Carsten Nielsen	8,6%	16 / 179	14 / 179
	F	Socialistisk Folkeparti	Pia Olsen Dyhr	7,7%	14 / 179	15 / 179
	Ø	Enhedslisten - De Rød-Grønne	Kollektivt lederskab Politisk ordfører: Mai Villadsen	6,9%	13 / 179	13 / 179
	C	Det Konservative Folkeparti	Søren Pape Poulsen	6,6%	12 / 179	13 / 179
	Å	Alternativet	Franciska Rosenkilde	3,0%	5 / 179	2 / 179
	D	Nye Borgerlige	Pernille Vermund	2,4%	4 / 179	4 / 179
	I	Liberal Alliance	Alex Vanopslagh	2,3%	4 / 179	3 / 179
	Æ	Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg	Inger Støjberg			8 / 179
	Q	Frie Grønne - Danmarks Nye Venstrefløjsparti	Sikandar Siddique			2 / 179
	K	Kristendemokraterne	Marianne Karlsmose	1,8%	0 / 179	0 / 179
	M	Moderaterne	Lars Løkke Rasmussen			1 / 179
	UFP	Løsgængere		0,1%	0 / 179	6 / 179

Grønland


Liste	Parti	(Politisk) Leder	Leder siden	Mandater i Inatsisartut (Landstinget)	Mandater i Folketinget v/ Folketingsvalget 2019	Politiker valgt til Folketinget
IA	Inuit Ataqatigiit	Múte Bourup Egede	1. december 2018	12 / 31	1 / 2	Aaja Chemnitz Driefer
S	Siumut	Erik Jensen	29. november 2020	10 / 31	1 / 2	Aki-Matilda Høegh-Dam
D	Demokraterne	Jens-Frederik Nielsen	8. juni 2020	3 / 31	0 / 2	N/A
NQ	Nunatta Qitornai	Vittus Qujaukitsoq	september 2017	0 / 31	0 / 2	N/A
PN	Partii Naleraq	Pele Broberg	25. juni 2022	4 / 31	0 / 2	N/A
A	Atassut	Aqqalu Jerimiassen	9. november 2019	2 / 31	0 / 2	N/A

Færøerne


Liste	Parti	(Politisk) Leder	Leder siden	Mandater i Lagtinget	Mandater i Folketinget v/ Folketingsvalget 2019	Politiker valgt til Folketinget
B	Sambandsflokkurin	Bárður á Steig Nielsen	24. oktober 2015	7 / 33	1 / 2	Edmund Joensen
C	Javnaðarflokkurin	Aksel V. Johannesen	5. marts 2011	7 / 33	1 / 2	Sjúrður Skaale
A	Fólkaflokkurin	Christian Andreasen	18. marts 2022	8 / 33	0 / 2	N/A
E	Tjóðveldi	Høgni Hoydal	2000	7 / 33	0 / 2	N/A
F	Framsókn	Ruth Vang	6. marts 2020	2 / 33	0 / 2	N/A
H	Miðflokkurin	Jenis av Rana	2001	2 / 33	0 / 2	N/A

Resultater

Valgdeltagelsen var på 84,1 %, hvilket var den laveste siden 1990. Valgdeltagelsen faldt dermed for tredje gang i træk ved et folketingsvalg, hvilket valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet tilskrev, at forskellene på de forskellige partiers og blokkes holdninger ikke længere var så stor. Samtidig stemte rekordmange vælgere blankt, nemlig 46.272, hvilket var en stigning på mere end 50 procent i forhold til det foregående valg i 2019. Til gengæld var antallet af spildte stemmer, dvs. stemmer til partier, der endte under spærregrænsen, og stemmer på kandidater opstillet udenfor partierne, med 50.265 blot en tredjedel af antallet ved det foregående valg.

Rød blok (Socialdemokratiet og dets hidtidige støttepartier samt Alternativet) fik 87 mandater og kunne samtidig mønstre støtte fra tre ud af fire nordatlantiske mandater (2 i Grønland og 1 på Færøerne), hvorfor rød blok akkurat opnåede et flertal på 90 mandater. Medvirkende til dette var, at Socialdemokratiet fik et mandat mere, end partiets proportionale vælgerandel egentlig tilsagde, idet partiet opnåede 50 kredsmandater, mens dets andel af vælgerne kun svarede til 49 af de 175 mandater. En sjældent anvendt paragraf i valgloven (paragraf 77, stk. 3 og 4) bestemmer, at kredsmandater er endelige, så et parti aldrig kan miste et af disse i sådan en situation. Der var dermed ét mandat mindre til fordeling blandt Folketingets øvrige partier, hvilket endte med at koste partiet Venstre et mandat.

Indenfor rød blok blev Radikale Venstre, der havde udløst valget, mere end halveret og gik fra 16 til 7 mandater. Enhedslisten tabte 4 mandater og endte på 9, mens regeringspartiet Socialdemokratiet vandt 2 mandater. Det var partiets bedste valg siden 2001, og det forblev dermed det største parti i Folketinget. Socialistisk Folkeparti gik 1 mandat frem til 15 mandater. Alternativet, der i lang tid op til valget i meningsmålingerne stod til at ryge ud af Folketinget, vandt ligeledes 1 mandat og fik dermed i alt 6 mandater. Det nye midterparti Moderaterne kom ind med 16 mandater og blev dermed Folketingets tredjestørste parti. I blå blok gik Venstre tilbage med 20 mandater og fik sit dårligste valg siden 1988, men vedblev alligevel med at være det største borgerlige parti. Det nye parti Danmarksdemokraterne kom ind med 14 mandater, og Liberal Alliance vandt 10 mandater og blev dermed mere end tredoblet, da partiet gik fra 4 til 14 mandater efter at have ført en kampagne, der i høj grad var henvendt til yngre vælgere. Dansk Folkeparti blev omvendt mere end halveret og gik fra 16 til 5 mandater, partiets laveste vælgertilslutning nogensinde. Det Konservative Folkeparti gik tilbage med 2 mandater til i alt 10, mens Nye Borgerlige fik 6 mandater og således gik 2 frem.

Det nye parti Frie Grønne ledet af Sikandar Siddique fik 0,9 % af stemmerne og kom dermed ikke over spærregrænsen. Det samme gjaldt Kristendemokraterne, som opnåede 0,5 % af stemmerne.