Folketingsvalget 1988

maj">10. maj 1988 - det såkaldte atomvalg - var det 61. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg. Schlüter dannede igen regering.

Folketingsvalget 1988

← 1987 medlemmer Tirsdag d. 10. maj 1988 (Folketingsmedlemmer valgt i 1988) 1990 medlemmer →
Der stemtes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne. 90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse	85,3% (hele Kongeriget)
Parti Leder % Valgt ± Socialdemokratiet Svend Auken 29,8 55 +1 Konservative Poul Schlüter 19,3 35 -3 Socialistisk Folkeparti Gert Petersen 13,0 24 -3 Venstre Uffe Ellemann-Jensen 11,8 22 +3 Fremskridtspartiet Pia Kjærsgaard 9,0 16 +7 Det Radikale Venstre Niels Helveg Petersen 5,6 10 -1 Centrum-Demokraterne Erhard Jakobsen 4,7 9 0 Kristeligt Folkeparti Flemming Kofod-Svendsen 2,0 4 0 Fælles Kurs Preben Møller Hansen 1,9 0 -4 De Grønne Kollektivt lederskab 1,4 0 0 Kommunisterne Ole Sohn 0,8 0 0 Venstresocialisterne Kollektivt lederskab 0,6 0 0 Færøerne Fólkaflokkurin Jógvan Sundstein 24,7 1 0 Sambandsflokkurin Pauli Ellefsen 24,4 1 +1 Grønland Siumut Jonathan Motzfeldt 40,1 1 0 Atassut Otto Steenholdt 38,7 1 0 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister Poul Schlüter Konservative Poul Schlüter Konservative

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.

 

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik – især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget" eller "Nato-valget".

For venstrefløjen var valget en åbenlys lektie i faren for stemmespild ved at være delt i for mange fraktioner. I alt 4,9 % af stemmerne på 4 partier gik glip af repræsentation. Det er det største stemmespild i mands minde. Året efter blev etableret en fælles opstillingsliste for en række venstrefløjspartier; Enhedslisten.

Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter – bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen – droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.