Melvin Kakooza (født 12. oktober 1991 i Kampala, Uganda) er en dansk standupkomiker, tv-vært og skuespiller, som vandt DM i stand-up-comedy 2017. Han skulle have været vært på X FactorTV 2 i 2021, da den tidligere vært Sofie Linde gik på barsel, men var nødsaget til at trække sig i forbindelse med et sygdomsforløb.[1][2]

Melvin Kakooza
Fulde navnMelvin Matthew Kaddu Kakooza
FødtMelvin Matthew Kaddu Kakooza
12. oktober 1991 (31 år)
Kampala, Uganda
BopælKøbenhavn
MorCarolyne Kaddu Rasmussen
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFredericia Gymnasium og Munkensdam Gymnasium
BeskæftigelseKomiker, skuespiller
Deltog iDM i stand-up-comedy Rediger på Wikidata
Kendt forStand Up, TV
Eksterne henvisninger
https://melvinkakooza.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tidlige liv

I 1992 flyttede han sammen med sin familie fra Uganda til Fredericia i Jylland.[3] Melvin Kakooza gik på Skjoldborgvejens Skole i Fredericia og startede senere på Fredericia Gymnasium. Midt i gymnasiet flyttede han til Kolding, hvor han blev student på Munkensdam gymnasium i 2011 og modtog mammutlegatet for hans engagement i det sociale liv på gymnasiet. Efterfølgende, var han ungmedarbejder på Efterskolen Kildevæld. Senere igen flyttede han til Aarhus, hvor han begyndte på læreruddannelsen.

Karriere

Melvin Kakooza startede som standup-komiker i 2016 og havde sin debut den 4. oktober samme år ved et ”open mic”-arrangement på spillestedet Vestergade 58 i Aarhus. Tre uger senere opvarmede han for komikeren Tobias Dybvad, der opfordrede Kakooza til at gøre mere ved stand-uppen. Blot 11 måneder senere deltog Melvin Kakooza i DM i stand-up-comedy 2017 og vandt.

Han har blandt andet optrådt på Comedy Zoo, Nationalmuseet, Smukfest, Musikkens Hus i Aalborg og Glassalen i Tivoli i København.

Melvin Kakooza spiller hovedrollen i tv-serien Sunday (2018-2022), Helt sort (2019), Hesten og Gæsten (2019) og Melvin i Amerika (2020), Smæk for skillingen (2020). [4] Det meste har han selv skrevet/forfattet.

Melvin har derudover deltaget i TV2-programmet Stormester i sæson 2 (2019).

I april 2022 har han også fået sit eget talkshow, hvor han snakker med kendisser fra Danmark. Udover han interviewer dem, skal de også deltage i udfordringer.

Privatliv

Melvin Kakooza har to ældre søstre, den ene sangerinden Melissa Inya[5] og to yngre brødre [6]


Referencer

Eksterne henvisninger

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Artiklen om Melvin Kakooza kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

This article uses material from the Wikipedia article Melvin Kakooza, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply. (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
#Wikipedia® is a registered trademark of the Wikimedia Foundation, Inc. Wiki (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wikimedia Foundation.