Kristi Himmelfartsdag

Den har status som helligdag i Danmark og de fleste andre kristne lande.

Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfart. Illustrationen er fra manuskriptet Bamberg-apokalypsen fra 11. århundrede.
Type	Kristen højtid

Kristi himmelfartsdag falder på 6. torsdag efter skærtorsdag, dvs. forskellige datoer fra år til år. Forud for Kristi himmelfart lå (i Danmark indtil 2023) Store Bededag, og efter Kristi himmelfart kommer pinsen.

Dagen efter Kristi himmelfartsdag er en hverdag, men mange arbejdspladser opfatter den som en indeklemt fredag mellem en helligdag og en weekend. Den kan derfor nogle steder være en "lukkedag", hvor de ansatte skal tage fri, enten som feriedag eller afspadsering.

På latin hedder dagen festum ascensionis (opstigelsens højtid) eller ascensio Christi/Domini (Kristi/Herrens opfart). I almanakker, ældre kirkebøger og lignende kan dagen være angivet i ablativ, dvs. festo ascensionis eller ascensione Christi/Domini.

Grundlaget for markeringen af Kristi himmelfartsdag findes i Apostlenes Gerninger i det Nye Testamente. Teksten i ApG, kap. 1, vers 1-11 lyder:

Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – "om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men i skal døbes med Helligånden om ikke mange dage." Mens de nu var sammen, spurgte de ham: "Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?" Han svarede: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.
Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op i himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op i himlen."

Foruden Apostlenes Gerninger stammer den tekst, der anvendes ved markeringen af Kristi himmelfartsdag, fra Markusevangeliet:

Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.« Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Kristi himmelfartsdag er i lighed med de fleste andre kirkelige helligdage variabel, idet den afhænger af påsken. I det 21. århundrede falder den på følgende datoer: