Wiki Dansk 2023: Forside
Wiki DanskWiki Tiếng ViệtWiki English

Folketingsvalget 2019

From Wikipedia, the free encyclopedia

Folketingsvalget 2019 var det 70. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var grundlovsdag.[2][3] Der skulle vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 fra Danmark og to hver fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019. Valgdeltagelsen endte på 84,6 % i Danmark (eller 84,1 % inklusive Færøerne og Grønland), en lille tilbagegang i forhold til 85,9 % ved det forudgående valg i 2015.

Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
← 2015
medlemmer
Onsdag d. 5. juni 2019
(Folketingsmedlemmer valgt i 2019)
Næste →

Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse84,1 % (hele Kongeriget)

PartiLeder%Valgt±
Valgt i Danmark
SocialdemokratietMette Frederiksen 25,9 48 +1
VenstreLars Løkke Rasmussen 23,4 43 +9
Dansk FolkepartiKristian Thulesen Dahl 8,7 16 -21
Radikale VenstreMorten Østergaard 8,6 16 +8
Socialistisk FolkepartiPia Olsen Dyhr 7,7 14 +7
EnhedslistenKollektivt lederskab[a] 6,9 13 -1
KonservativeSøren Pape Poulsen 6,6 12 +6
AlternativetUffe Elbæk 3,0 5 -4
Nye BorgerligePernille Vermund 2,4 4 Nyt
Liberal AllianceAnders Samuelsen 2,3 4 -9
Valgt på Færøerne
SambandsflokkurinBárður á Steig Nielsen 28,8 1 +1
JavnaðarflokkurinAksel V. Johannesen 25,5 1 0
Valgt i Grønland
Inuit AtaqatigiitMúte Bourup Egede 33,4 1 0
SiumutKim Kielsen 29,4 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Folketing2019.svg
Siddende statsminister Ny statsminister
Lars Løkke Rasmussen - 2018 (MUS6631) (cropped).jpg Lars Løkke Rasmussen
Venstre
Mette Frederiksen
Socialdemokratiet
Mette Frederiksen, 2017-06-16.jpg

Socialdemokratiet blev største parti og gik en smule tilbage procentvist og i stemmetal, men vandt 1 mandat. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største borgerlige parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af DF i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, partiets laveste vælgertilslutning siden valget i 1998. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 opstillingskredse, men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og stifter Anders Samuelsen trådte tilbage som politisk leder efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.[4] Radikale og SF blev begge fordoblet til henholdsvis 16 og 14 mandater. Enhedslisten mistede 1 mandat i deres første tilbagegang siden valget i 2007, mens Alternativet gik tilbage fra 9 til 5 mandater.

Valget i 2019 var usædvanligt både ved dets længde og ved antallet af opstillede partier. Valgkampen var 29 dage lang, den længste siden 1975. Der var 13 opstillede partier (se nedenfor), det højeste antal siden valget i 1990.[5] Heraf var 3 nye partier: Det ene, Nye Borgerlige, kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken det andet eller tredje – partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs – nåede over spærregrænsen. Kristendemokraterne – under midlertidig formand Isabella Arendt – stillede igen op; de gik frem, men faldt også under spærregrænsen. De var 194 stemmer fra at få et kredsmandat, der ellers kunne have undtaget partiet fra spærregrænsen på 2 %.[6] De 3 partier under spærregrænsen førte til 153.923 spildte stemmer (stemmer, der ikke blev omsat til mandater), det højeste antal siden valget i 1990.[7]

Det blev til stor fremgang for rød blok,[b] der fik 91 mandater.[9] Blå blok[c] kunne mønstre 75 mandater. Professor Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab under Københavns Universitet[11] og projektleder for Valgprojektet 2015,[12] beskrev Folketinget efter 2019-valget som "det rødeste Folketing" siden efter valget i 1971, hvor Socialdemokratiet, Radikale og SF tilsammen havde 114 mandater.[13] Den 27. juni dannede Socialdemokratiet en mindretalsregering med Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som støttepartier og Mette Frederiksen som statsminister.

Baggrund

Da valgperioden ville udløbe fire år efter sidste valg, skulle valget afholdes senest 17. juni 2019. I foråret 2019 var der meget spekulation om valgdatoen, f.eks. at folketingsvalget måske ville blive afholdt den 26. maj samtidig med Europaparlamentsvalget 2019. Af praktiske grunde udskrives valg traditionelt med mindst 20-21 dages varsel, men der er ingen formel regel om dette.[14] Daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, meddelte den 7. maj, at han dagen forinden havde meddelt dronningen, at der ville blive udskrevet valg til afholdelse 5. juni 2019. Det gav 29 dage til at føre valgkamp i, hvilket er det længste tidsrum mellem udskrivning og valgdato siden en valgkamp på 35 dage ved folketingsvalget 1975.[15]

Personer har stemmeret, hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget – Danmark, Færøerne og Grønland – og ikke er umyndiggjort.[16] Alle, som har stemmeret, har også valgbarhed, altså de kan stille op til valget og blive valgt. Efter valget skal det nye Folketing godkende valget og de enkelte medlemmers valgbarhed, men det er pr. 2003 kun sket fire gange under 1953-grundloven, at et nyvalgt folketingsmedlem er erklæret uværdig.[17]

Opstillede partier

Danmark

 
Valgplakater på Islands Brygge i København.

Ni partier blev indvalgt i Folketinget ved forrige folketingsvalg og var ved valgets udskrivelse fortsat repræsenteret. De var automatisk opstillingsberettigede:[18][19]

Fire partier uden for Folketinget var blevet opstillingsberettigede ved at indsamle mindst 20.109 vælgererklæringer, svarende til 1/175 af de gyldige stemmer (et mandat) ved forrige folketingsvalg:[20][21][22]

Heraf havde Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre var nye partier dannet siden valget i 2015. Antallet af partier var det højeste siden valgene i 1990, 1984 og 1981, hvor der også var 13 partier, kun overgået af valget i 1987 med 16 partier. I modsætning til dengang var de nye partier ved dette valg på den borgerlige fløj.

Fristen for at anmelde nye partier var den 21. maj. I opgørelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.[23]

Opstillingsformer

Hvert parti kunne indenfor hver enkelt storkreds vælge at stille op på forskellige måder:[24][25]

  • Sideordnet opstilling: Partiet har flere kandidater opstillet i en opstillingskreds i storkredsen. Stemmer afgivet på partiet (partistemmer) fordeles mellem kandidaterne opstillet i opstillingskredsen i forhold deres personlige stemmetal. På stemmesedlen for opstillingskredsen placeres først de kandidater som er opstillet i opstillingskredsen i alfabetisk rækkefølge med fed skrift, og dernæst øvrige kandidater også i alfabetisk rækkefølge.
  • Fuldstændig sideordnet opstilling: Sideordnet opstilling hvor alle et partis kandidater i en storkreds opstiller i samtlige opstillingskredse i storkredsen.
  • Prioriteret sideordnet opstilling: Som sideordnet opstilling, men partiet vælger selv rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. Dog skal de kandidater som er opstillet i en opstillingskreds, stå først på opstillingskredsen stemmeseddel.
  • Valg på personlige stemmer: Variant af fuldstændig sideordnet opstilling, hvor partistemmer ikke fordeles på kandidaterne, men alene de personlige stemmer bruges til at afgøre hvilke af partiets kandidater der bliver valgt.
  • Kredsvis opstilling: Der opstilles kun en kandidat i en opstillingskreds. Kandidaten står øverst på opstillingskredsens stemmeseddel og tildeles alle partistemmer i kredsen. Øvrige kandidater i storkredsen står i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
  • Partiliste: Som kredsvis opstilling, men partiet bestemmer rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen for de kandidater som ikke opstillinger i en opstilligskreds. Der skal være kredsvis opstilling i alle opstillingskredse i en storkreds for have partiliste.

De opstillede partier anvendte disse opstillingsformer:[26]

Færøerne

Syv partier i Løgtingið ved forrige lagtingsvalg var repræsenteret til dette folketingsvalg. De var automatisk opstillingsberettigede:[27][28]

Miðflokkurin valgte ikke at stille op.[29][30]

Grønland

Syv partier indvalgt i Inatsisartut ved forrige inatsisartutvalg var repræsenteret til dette folketingsvalg. De var ligeledes automatisk opstillingsberettigede:[31][32]

Kandidater

Fristen for anmeldelse af kandidater, både indenfor et parti og udenfor partierne, var 25. maj. Kandidater kan opstille uden for partierne (som løsgænger), hvilket i Danmark kræver underskrifter fra 150-200 vælgere i en opstillingskreds.[33] Der var opstillet 13 kandidater uden for partierne, i storkredsene København (5), Københavns Omegn (2), Nordsjælland (2), Sjælland (1), Sydjylland (1), og Østjylland (2).[26] Hverken på Færøerne eller i Grønland kan nye partier stille op, men man kan stille op som løsgænger. Dette kræver mindst 150 stillere på Færøerne[34] og mindst 100 i Grønland.[35]

Valgmetode

  Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De er yderligere inddelt i 10 storkredse, hvor der vælges i alt 135 kredsmandater. Når kredsmandaterne er fordelt skal der i landsdelene tildeles i alt 40 tillægsmandater. Partier kan som regel kun få tillægsmandater, hvis det har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet (dette kaldes spærregrænsen), men visse undtagelser findes, blandt andet hvis et parti har fået mindst ét kredsmandat.[36][37]

Når alle de 175 danske mandater er fordelt mellem partierne, skal der udvælges, hvilke kandidater får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen, som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer), vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds. Dette er forklaret i afsnittet ¶ Opstillingsformer ovenfor.[36][37]

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.[38]

Resultat af valget

Resultat i Danmark

 
Største parti i de 92 danske opstillingskredse.     Socialdemokratiet     Venstre     Radikale Venstre     Enhedslisten
ListePartiLederLeders storkredsValget i 2015[39][40]Valget i 2019[41][42]Ændring
StemmerPct.MandaterStemmerPct.MandaterPct.Mandater
ASocialdemokratietMette FrederiksenNordjylland924.94026,3 %47915.39325,9 %48  0,4 %  1
BRadikale VenstreMorten ØstergaardØstjylland161.0094,6 %8304.2738,6 %16  4,0 %  8
CDet Konservative FolkepartiSøren Pape PoulsenVestjylland118.0033,4 %6233.3496,6 %12  3,2 %  6
DNye BorgerligePernille VermundSydjyllandNyt parti83.2282,4 %4  2,4 %  4
EKlaus Riskær PedersenKlaus Riskær PedersenKøbenhavnNyt parti29.6170,8 %0  0,8 %  0
FSF – Socialistisk FolkepartiPia Olsen DyhrKøbenhavn147.5784,2 %7272.0937,7 %14  4,0 %  7
ILiberal AllianceAnders SamuelsenNordsjælland265.1297,5 %1382.2282,3 %4  5,2 %  9
KKristendemokraterneStig GrenovKøbenhavn29.0770,8 %61.2151,7 %0  0,9 %  0
ODansk FolkepartiKristian Thulesen DahlSydjylland741.74621,1 %37308.2198,7 %16  12,4 %  21
PStram KursRasmus PaludanSjællandNyt parti63.0911,8 %0  1,8 %  0
VVenstre, Danmarks Liberale PartiLars Løkke RasmussenSjælland685.18819,5 %34825.48623,4 %43  3,9 %  9
ØEnhedslisten – De Rød-GrønneKollektiv ledelse. Politisk
ordfører: Pernille Skipper
København274.4637,8 %14244.6646,9 %13  0,9 %  1
ÅAlternativetUffe ElbækKøbenhavn168.7884,8 %9104.1483,0 %5  1,8 %  4
-Uden for partierne--3.0660,1 %02.7550,1 %0  
I alt gyldige stemmer3.518.987100 %1753.529.759100 %175
Blanke stemmer29.92028.126
Andre ugyldige stemmer11.1539.311
I alt ugyldige stemmer41.07337.437
I alt afgivne stemmer3.560.0603.567.196(Valgdelt.
84,6 %)

Personlige stemmer

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[43]

  1. Mette Frederiksen (A), 43.489 stemmer
  2. Lars Løkke Rasmussen (V), 40.745 stemmer
  3. Pernille Skipper (Ø), 33.024 stemmer
  4. Inger Støjberg (V), 28.420 stemmer
  5. Tommy Ahlers (V), 26.420 stemmer
  6. Nicolai Wammen (A), 23.427 stemmer
  7. Jacob Mark (F), 23.213 stemmer
  8. Kristian Thulesen Dahl (O), 23.119 stemmer
  9. Søren Pape Poulsen (C), 22.223 stemmer
  10. Ida Auken (B), 21.723 stemmer


Kredsresultater

 
Største parti i de 92 danske opstillingskredse.     Socialdemokratiet     Venstre     Radikale Venstre     Enhedslisten

Socialdemokraterne blev største parti i 64 af de 92 opstillingskredse i Danmark. Venstre opnåede flest stemmer i 22 af kredsene, primært i Vestjyllands Storkreds, Sydjyllands Storkreds og Nordsjællands Storkreds. Og endelig blev både Enhedslisten og Radikale Venstre begge det største parti i tre opstillingskredse i Københavns Storkreds.

StorkredsKredsABCDEFIKOPVØÅ
Københavns
Storkreds
Østerbrokredsen16,0 %18,3 %6,3 %1,3 %0,8 %11,2 %3,1 %0,8 %3,0 %1,1 %17,7 %14,2 %6,2 %
Sundbyvesterkredsen17,5 %16,8 %4,4 %1,4 %1,0 %12,0 %3,2 %0,6 %4,3 %1,3 %15,3 %15,5 %6,5 %
Indre Bykredsen12,2 %19,0 %6,8 %1,2 %1,1 %10,8 %3,3 %0,5 %1,9 %0,8 %17,7 %17,4 %7,2 %
Sundbyøsterkredsen19,4 %14,5 %4,0 %1,4 %1,1 %12,1 %2,6 %0,9 %4,9 %1,6 %14,9 %16,0 %6,4 %
Nørrebrokredsen11,8 %19,1 %2,3 %0,8 %0,9 %13,1 %1,6 %0,5 %2,0 %0,8 %8,6 %28,5 %9,9 %
Bispebjergkredsen17,1 %15,5 %2,8 %1,5 %1,0 %12,3 %1,8 %1,0 %4,2 %1,5 %9,3 %23,7 %8,0 %
Brønshøjkredsen20,8 %15,2 %4,6 %1,6 %0,9 %12,9 %2,0 %0,9 %5,6 %1,4 %12,7 %15,6 %5,6 %
Valbykredsen20,0 %15,2 %4,1 %1,6 %1,0 %12,2 %2,6 %0,9 %4,8 %1,6 %14,4 %15,6 %5,8 %
Vesterbrokredsen14,1 %17,8 %3,7 %1,2 %1,0 %12,2 %2,9 %0,5 %2,7 %1,2 %12,9 %21,2 %8,6 %
Falkonerkredsen14,4 %19,4 %9,4 %1,3 %0,8 %11,0 %2,8 %0,7 %3,2 %0,7 %18,1 %12,5 %5,5 %
Slotskredsen17,0 %16,1 %9,7 %1,5 %0,9 %10,1 %3,0 %0,8 %4,3 %1,2 %18,3 %12,2 %4,7 %
Tårnbykredsen28,3 %7,8 %6,4 %2,5 %1,1 %7,3 %2,0 %0,7 %11,3 %2,1 %22,1 %6,0 %2,4 %
Københavns
Omegns
Storkreds
Gentoftekredsen11,5 %14,7 %20,6 %2,2 %0,8 %6,2 %4,8 %0,9 %3,6 %1,1 %25,2 %5,1 %2,9 %
Lyngbykredsen18,0 %15,4 %15,3 %2,0 %0,9 %9,0 %3,7 %0,8 %4,5 %1,2 %19,9 %6,0 %3,2 %
Gladsaxekredsen25,6 %12,5 %6,5 %1,9 %0,9 %11,8 %2,5 %0,9 %7,2 %1,7 %16,1 %8,8 %3,4 %
Rødovrekredsen31,6 %8,4 %5,9 %2,3 %0,8 %10,2 %2,0 %1,2 %8,9 %2,3 %14,6 %8,6 %2,8 %
Hvidovrekredsen29,4 %8,8 %5,1 %2,4 %0,9 %11,3 %1,8 %1,1 %10,9 %2,3 %14,9 %7,9 %2,9 %
Brøndbykredsen31,1 %10,5 %6,4 %2,5 %0,7 %8,0 %1,6 %0,7 %10,8 %2,4 %15,1 %6,8 %3,3 %
Taastrupkredsen28,1 %9,1 %7,9 %2,6 %0,8 %10,3 %1,7 %0,9 %9,8 %2,3 %14,2 %8,3 %3,8 %
Ballerupkredsen32,3 %7,5 %5,8 %2,5 %0,8 %9,2 %2,3 %1,1 %10,6 %2,2 %16,6 %6,6 %2,4 %
Nordsjællands
Storkreds
Helsingørkredsen24,8 %11,0 %11,0 %3,8 %1,1 %7,2 %2,9 %0,8 %8,1 %1,7 %16,9 %7,5 %3,2 %
Fredensborgkredsen16,3 %12,7 %15,5 %3,1 %0,9 %5,8 %4,5 %0,9 %6,3 %1,2 %26,2 %4,2 %2,3 %
Hillerødkredsen22,6 %9,2 %8,2 %3,6 %1,0 %6,9 %2,7 %2,2 %8,4 %1,8 %24,1 %5,9 %3,0 %
Frederikssundkredsen27,3 %6,1 %6,2 %3,8 %1,1 %8,0 %1,9 %0,8 %11,0 %2,0 %23,4 %5,9 %2,2 %
Egedalkredsen22,4 %12,5 %10,5 %2,7 %0,9 %7,5 %3,2 %0,9 %6,9 %1,2 %23,1 %5,6 %2,6 %
Rudersdalkredsen14,6 %15,8 %16,5 %2,6 %0,8 %5,9 %4,7 %0,8 %4,3 %0,9 %25,5 %4,7 %2,8 %
Bornholms
Storkreds
Rønnekredsen37,0 %3,3 %2,0 %1,7 %0,7 %4,3 %0,8 %3,9 %10,2 %2,1 %23,8 %7,2 %2,9 %
Aakirkebykredsen31,0 %3,4 %1,7 %1,7 %1,0 %4,3 %1,1 %4,3 %10,6 %1,7 %26,7 %9,0 %3,6 %
Sjællands
Storkreds
Lollandkredsen39,9 %2,5 %3,6 %2,3 %0,9 %6,9 %1,0 %0,7 %12,2 %3,3 %20,5 %4,9 %1,1 %
Guldborgsundkredsen34,2 %3,8 %4,4 %2,2 %1,1 %7,5 %1,1 %0,9 %14,3 %2,9 %21,2 %4,8 %1,6 %
Vordingborgkredsen30,0 %6,2 %4,8 %2,3 %0,9 %9,6 %1,2 %0,7 %9,7 %2,8 %22,2 %6,7 %2,8 %
Næstvedkredsen33,7 %4,7 %5,5 %2,6 %1,0 %8,1 %1,8 %0,8 %10,0 %2,7 %22,8 %4,6 %1,7 %
Faxekredsen26,3 %4,3 %6,7 %2,9 %1,3 %9,5 %1,8 %0,8 %12,0 %3,3 %24,7 %4,8 %1,8 %
Køgekredsen22,7 %6,5 %7,0 %2,7 %1,0 %14,1 %2,0 %0,9 %9,4 %2,1 %25,3 %4,4 %1,9 %
Grevekredsen23,6 %7,0 %7,3 %2,8 %0,9 %6,8 %2,6 %0,8 %10,6 %2,2 %30,6 %3,4 %1,5 %
Roskildekredsen23,8 %9,8 %7,4 %2,0 %0,9 %10,7 %2,4 %0,8 %7,4 %1,7 %23,2 %6,7 %3,0 %
Holbækkredsen29,1 %6,5 %5,9 %2,2 %1,2 %7,3 %2,0 %0,9 %10,5 %2,5 %23,7 %6,1 %2,1 %
Kalundborgkredsen29,1 %4,5 %4,4 %2,9 %1,2 %6,9 %1,2 %0,8 %13,4 %3,5 %24,5 %5,8 %1,9 %
Ringstedkredsen25,9 %6,3 %6,7 %2,5 %1,0 %8,9 %1,8 %0,9 %11,5 %2,6 %23,9 %5,6 %2,2 %
Slagelsekredsen28,0 %5,5 %4,9 %3,0 %1,0 %7,9 %1,5 %0,7 %11,5 %3,3 %25,8 %5,0 %1,8 %
Fyns
Storkreds
Odense Østkredsen28,1 %13,2 %4,7 %1,6 %0,9 %8,1 %2,6 %1,0 %6,4 %2,0 %17,0 %10,0 %4,4 %
Odense Vestkredsen31,1 %7,4 %6,4 %1,7 %0,8 %7,7 %2,3 %1,1 %8,2 %2,0 %21,0 %7,0 %3,3 %
Odense Sydkredsen25,9 %10,0 %8,1 %1,8 %0,7 %7,3 %2,6 %1,3 %6,6 %1,4 %24,1 %6,7 %3,5 %
Assenskredsen31,4 %4,5 %5,5 %2,2 %0,8 %6,0 %1,4 %1,3 %11,4 %2,3 %26,1 %5,0 %2,2 %
Middelfartkredsen31,4 %5,2 %6,1 %2,1 %0,8 %5,8 %1,7 %1,1 %10,3 %2,0 %27,8 %4,0 %1,8 %
Nyborgkredsen34,8 %4,8 %6,5 %2,1 %0,8 %5,5 %1,5 %1,0 %10,0 %2,1 %23,5 %5,4 %2,0 %
Svendborgkredsen30,9 %6,0 %5,9 %1,9 %0,8 %6,5 %1,4 %1,0 %8,9 %1,8 %21,8 %9,0 %3,9 %
Faaborgkredsen29,2 %5,4 %5,8 %1,9 %0,9 %6,2 %1,3 %1,2 %10,6 %1,8 %27,1 %6,0 %2,7 %
Sydjyllands
Storkreds
Sønderborgkredsen30,0 %5,7 %4,6 %4,8 %0,6 %4,2 %1,6 %1,3 %12,3 %2,0 %27,9 %3,2 %1,5 %
Aabenraakredsen25,8 %4,8 %4,6 %4,1 %0,7 %4,2 %1,5 %2,0 %14,8 %2,0 %31,1 %3,2 %1,2 %
Tønderkredsen24,5 %3,6 %4,4 %4,5 %0,6 %5,4 %1,7 %3,0 %13,1 %1,9 %33,1 %3,0 %1,1 %
Esbjerg Bykredsen30,9 %6,0 %4,7 %3,8 %0,8 %6,2 %2,1 %1,5 %10,9 %2,2 %21,9 %7,0 %2,0 %
Esbjerg Omegnskredsen26,3 %4,9 %5,4 %4,1 %0,8 %5,2 %2,1 %1,7 %11,7 %1,7 %30,4 %4,0 %1,6 %
Vardekredsen22,4 %4,5 %4,4 %3,9 %0,8 %3,9 %2,6 %3,0 %13,3 %1,9 %35,1 %2,9 %1,2 %
Vejenkredsen25,2 %4,4 %4,6 %4,4 %0,7 %3,7 %2,0 %2,5 %13,7 %1,6 %33,2 %2,9 %1,2 %
Vejle Nordkredsen21,6 %8,5 %6,1 %2,8 %0,7 %5,7 %2,4 %3,1 %13,5 %1,4 %28,4 %3,8 %2,0 %
Vejle Sydkredsen25,4 %8,0 %5,6 %3,2 %0,8 %6,1 %2,7 %2,4 %11,7 %1,5 %26,2 %4,5 %2,0 %
Fredericiakredsen30,6 %5,8 %5,8 %3,6 %1,0 %5,7 %2,0 %1,8 %12,6 %1,9 %21,7 %5,5 %1,9 %
Kolding Nordkredsen22,1 %9,0 %6,8 %3,8 %0,7 %6,3 %2,7 %1,7 %10,0 %1,6 %28,5 %4,6 %2,2 %
Kolding Sydkredsen24,1 %6,5 %5,5 %4,4 %0,7 %6,6 %2,8 %2,7 %12,1 %1,8 %26,7 %4,0 %2,1 %
Haderslevkredsen27,4 %4,9 %4,5 %5,2 %0,7 %4,7 %1,8 %2,5 %12,3 %1,9 %28,1 %4,4 %1,4 %
Østjyllands
Storkreds
Aarhus Sydkredsen23,4 %12,3 %6,5 %1,8 %0,7 %10,0 %2,9 %1,8 %5,1 %1,1 %21,5 %8,6 %4,2 %
Aarhus Vestkredsen26,1 %14,6 %5,0 %2,0 %0,6 %8,9 %2,4 %2,3 %6,6 %1,5 %16,8 %9,4 %3,6 %
Aarhus Nordkredsen22,9 %15,2 %5,0 %1,5 %0,8 %11,0 %3,3 %2,6 %4,3 %1,2 %15,6 %11,0 %5,4 %
Aarhus Østkredsen18,6 %15,5 %6,8 %1,5 %0,7 %10,2 %4,4 %1,8 %3,6 %0,9 %19,9 %10,1 %5,9 %
Djurskredsen29,7 %5,3 %4,5 %2,3 %0,9 %7,2 %2,7 %1,7 %10,4 %1,8 %25,4 %5,5 %2,6 %
Randers Nordkredsen34,7 %5,4 %4,2 %2,0 %0,6 %6,3 %1,8 %1,8 %10,1 %1,9 %24,8 %4,9 %1,4 %
Randers Sydkredsen30,6 %5,2 %4,6 %2,2 %0,7 %6,7 %2,3 %2,6 %9,4 %1,8 %26,7 %5,0 %2,1 %
Favrskovkredsen28,1 %7,0 %7,0 %2,1 %0,6 %6,2 %2,2 %1,9 %9,2 %1,7 %27,4 %4,4 %2,1 %
Skanderborgkredsen26,2 %8,6 %6,8 %1,9 %0,7 %8,2 %2,3 %1,8 %7,9 %1,2 %25,2 %5,7 %3,2 %
Horsenskredsen27,8 %6,9 %6,1 %2,4 %0,8 %6,5 %3,1 %1,7 %11,5 %2,2 %23,7 %5,1 %2,0 %
Hedenstedkredsen23,9 %4,2 %5,4 %2,4 %0,8 %4,3 %2,4 %4,8 %14,2 %2,0 %31,1 %3,1 %1,3 %
Vestjyllands
Storkreds
Struerkredsen24,6 %5,3 %9,2 %1,7 %0,6 %6,2 %2,2 %5,3 %8,4 %1,6 %29,8 %3,4 %1,7 %
Skivekredsen30,2 %6,2 %5,9 %1,8 %0,5 %5,7 %1,5 %1,7 %7,7 %1,9 %32,5 %3,3 %1,1 %
Viborg Vestkredsen26,1 %5,3 %16,1 %1,4 %0,6 %8,7 %1,9 %1,8 %7,1 %1,6 %23,1 %4,0 %2,2 %
Viborg Østkredsen24,3 %4,6 %17,5 %1,5 %0,5 %6,7 %2,0 %3,0 %8,1 %1,3 %26,0 %2,9 %1,6 %
Silkeborg Nordkredsen23,9 %6,0 %8,8 %2,0 %0,8 %6,9 %2,2 %4,3 %8,5 %1,6 %28,0 %4,5 %2,5 %
Silkeborg Sydkredsen25,9 %7,9 %9,2 %1,6 %0,7 %8,1 %2,7 %2,1 %6,9 %1,5 %24,3 %6,0 %3,1 %
Ikastkredsen22,2 %3,9 %6,9 %2,1 %0,7 %4,5 %2,2 %4,3 %12,3 %1,8 %35,0 %2,7 %1,4 %
Herning Sydkredsen22,2 %6,6 %8,3 %1,8 %0,6 %5,3 %3,6 %5,4 %7,7 %1,7 %31,6 %3,1 %1,9 %
Herning Nordkredsen20,5 %4,9 %8,5 %1,8 %0,6 %4,7 %2,4 %8,3 %8,3 %1,4 %34,8 %2,4 %1,2 %
Holstebrokredsen27,8 %5,0 %6,6 %1,5 %0,5 %6,7 %2,5 %4,4 %8,0 %1,5 %30,7 %3,4 %1,4 %
Ringkøbingkredsen19,4 %3,5 %6,0 %1,6 %0,5 %4,6 %1,8 %16,4 %9,9 %1,4 %31,6 %2,2 %1,2 %
Nordjyllands
Storkreds
Frederikshavnkredsen38,0 %2,9 %4,7 %2,7 %0,8 %3,8 %1,2 %1,8 %12,3 %2,1 %25,3 %3,2 %1,2 %
Hjørringkredsen32,7 %3,9 %6,3 %2,4 %0,7 %4,9 %1,3 %1,7 %10,1 %1,9 %28,9 %3,9 %1,4 %
Brønderslevkredsen35,2 %3,6 %4,5 %2,4 %0,9 %4,4 %1,7 %1,6 %11,1 %1,7 %28,6 %3,0 %1,4 %
Thistedkredsen35,3 %3,4 %5,4 %1,5 %0,7 %3,8 %1,3 %2,2 %10,0 %1,5 %29,6 %3,6 %1,5 %
Himmerlandkredsen29,5 %4,5 %5,4 %2,1 %0,8 %6,4 %1,5 %1,5 %10,6 %1,7 %31,6 %3,0 %1,5 %
Mariagerfjordkredsen33,9 %4,9 %5,3 %1,9 %0,8 %4,5 %1,9 %1,4 %10,8 %1,6 %27,8 %3,7 %1,5 %
Aalborg Østkredsen34,8 %7,9 %3,9 %1,6 %1,0 %7,0 %2,7 %1,6 %6,9 %1,8 %21,2 %6,4 %3,2 %
Aalborg Vestkredsen31,2 %7,3 %5,3 %1,8 %1,0 %6,6 %2,7 %1,2 %6,5 %1,4 %26,6 %5,6 %2,8 %
Aalborg Nordkredsen33,9 %6,6 %4,1 %1,9 %0,9 %6,2 %2,8 %1,2 %8,1 %1,8 %23,7 %5,9 %2,9 %

Resultat på Færøerne

Færøernes første mandat gik til Edmund Joensen fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin. Partiet fik 28,3 % af stemmerne,[44] og Edmund fik 1.885 personlige stemmer.[45] Det andet mandat var genvalg til Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. Partiet fik 25,5 % af stemmerne,[44] og Sjúrður fik med 3.331 stemmer valgets højeste personlige stemmetal.[45]

Det konservative Fólkaflokkurin fik på tredjepladsen 23,8 % af stemmer, mens uafhængighedspartiet Tjódveldi fik 18,6 % og derved mistede det mandat som Magni Arge havde før valget.[44]

Resultat i Grønland

I Grønland fik venstrefløjspartierne Inuit Ataqatigiit med 33,4 % og Siumut med 29,4 % af stemmerne igen et mandat hver i Folketinget, selvom begge partier gik noget tilbage i forhold til folketingsvalget 2015. Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit blev genvalgt til Folketinget med 5.686 personlige stemmer. Det vil sige, at 27,8 % af alle gyldige stemmer gik til Aaja Chemnitz Larsen. Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut fik det andet mandat. Hun fik 3.467 personlige og overtog Aleqa Hammonds mandat.[46][47][48] Aleqa Hammond var også valgt for Siumut, men skiftede efter folketingsvalget 2015 til Nunatta Qitornai.[49]

Regeringsdannelse

 
Mette Frederiksen natten efter valget.
  Uddybende artikel: Regeringen Mette Frederiksen

Den 6. juni 2019 gik statsminister Lars Løkke Rasmussen til dronningen og begærede sin afsked. Han anbefalede, at Mette Frederiksen blev udpeget til kongelig undersøger, hvilket hun blev ved den efterfølgende dronningerunde.[50] Fire partier pegede på hende som statsminister, nemlig hendes eget parti – Socialdemokratiet – og også Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.[kilde mangler] Indtil en ny regering kunne dannes, fortsatte Regeringen Lars Løkke Rasmussen III som forretningsministerium.

Mette Frederiksen indkaldte samme dag til forhandlinger, der begyndte klokken 9 dagen efter, fredag den 7. juni. Alle Folketingets partier var inviteret, da Frederiksen sagde at hun "gerne [vil] stå i spidsen for en regering, der kan samarbejde og samarbejde bredt".[51] På grund af Folkemødet 2019 blev regeringsforhandlingerne officielt sat på pause, men uformelle forhandlinger fortsatte på Bornholm.[52] Den 27. juni 2019 underskrev dronningen den kongelige resolution, som gjorde Frederiksens foreslåede regering til regering, og Frederiksen blev dermed statsminister.[53] Modsat ved tidligere valg, hvor der blev udarbejdet et regeringsgrundlag, lavede man i 2019 et såkaldt "forståelsespapir", det 18 sider lange "Retfærdig retning for Danmark".[54]

Blandt andet på grund af Folkemødet var regeringsforhandlingerne i 2019 usædvanlig lange. Forhandlinger i nyere tid har gennemsnitligt taget lidt under to uger,[55] men i 2019 gik der 22 dage fra valg til den nye regering blev præsenteret. Dette var den tredjelængste forhandlingsperiode nogensinde, kun overgået af valgene i 1975 og 1988.[56]

Kontroverser

Digital manipulation i valgkampen

Folketingsvalgkampens første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" ramte en vælgerafstemningEkstra Bladets hjemmeside d. 9. maj 2019. I første omgang tilføjedes adskillige tusinde ekstra stemmer til Stram Kurs, der dermed en overgang så ud til at blive valgets største parti. Dagen efter var det Kristendemokraterne, der fik tilført tusinder af ekstra stemmer, så de kom til at fremstå som det største parti med 23 % opbakning. Ekstra Bladet fjernede efterfølgende afstemningen fra deres hjemmeside.[57][58][59]

Mandatændringer efter valget

Følgende valgte folketingsmedlemmer har siden valget den 5. juni 2019 forladt deres parti og/eller skiftet til et nyt:

  1. Simon Emil Ammitzbøl-Bille, forladt Liberal Alliance den 22. oktober 2019[60]
  2. Marcus Knuth, forladt Venstre den 29. november 2019, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti fra 30. november 2019[61]
  3. Uffe Elbæk, forladt Alternativet den 9. marts 2020,[62] folketingsmedlem for Frie Grønne fra 3. november 2021[63]
  4. Susanne Zimmer, forladt Alternativet den 9. marts 2020,[62] folketingsmedlem for Frie Grønne fra 3. november 2021[64]
  5. Sikandar Siddique, forladt Alternativet den 9. marts 2020,[62] folketingsmedlem for Frie Grønne fra 3. november 2021[65]
  6. Rasmus Nordqvist, forladt Alternativet den 9. marts 2020,[62] folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti fra 13. maj 2020[66]
  7. Orla Østerby, forladt Det Konservative Folkeparti den 4. december 2020[67]
  8. Lars Løkke Rasmussen, forladt Venstre den 31. december 2020,[68] folketingsmedlem for Moderaterne fra 15. marts 2022[69]
  9. Jens Rhode, forladt Det Radikale Venstre den 25. januar 2021,[70] folketingsmedlem for Kristendemokraterne fra 27. april 2021 og indtil 25. august 2022[71]
  10. Ida Auken, forladt Det Radikale Venstre den 29. januar 2021, folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 30. januar 2021[72]
  11. Inger Støjberg, forladt Venstre den 4. februar 2021[73]
  12. Naser Khader, forladt Det Konservative Folkeparti den 18. august 2021.[74]
  13. Bent Bøgsted, forladt Dansk Folkeparti den 21. februar 2022[75]
  14. Liselott Blixt, forladt Dansk Folkeparti den 21. februar 2022[75]
  15. Lise Bech, forladt Dansk Folkeparti den 21. februar 2022[75]
  16. Karina Adsbøl, forladt Dansk Folkeparti den 21. februar 2022[75]
  17. Hans Kristian Skibby, forladt Dansk Folkeparti den 22. februar 2022[76]
  18. Marie Krarup, forladt Dansk Folkeparti den 26. februar 2022[77]
  19. Jens Henrik Thulesen Dahl, forladt Dansk Folkeparti den 26. februar 2022[78]
  20. Peter Skaarup, forladt Dansk Folkeparti den 24. juni 2022[79]
  21. Søren Espersen, forladt Dansk Folkeparti den 25. juni 2022[80]
  22. Dennis Flydtkjær, forladt Dansk Folkeparti den 25. juni 2022[81]
  23. Kristian Thulesen Dahl, forladt Dansk Folkeparti den 29. juni 2022[82]

Se også

Noter

  1. ^ Statsministerkandidat var Pernille Skipper.
  2. ^ Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten;[8] Alternativets fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.[9]
  3. ^ Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance; Nye Borgerliges fire mandater og desuden en fra Færøerne er ikke talt med.[10]

Referencer

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  2. ^ Emil Søndergård Ingvorsen; Thomas Klose Jensen; Peter Boier (7. maj 2019). "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder. Danmarks Radio. Arkiveret fra originalen 12. juni 2019. Hentet 7. maj 2019.
  3. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 11. maj 2019. Hentet 30. april 2019.
  4. ^ Kasper Kildegaard; Martin Borre (6. juni 2019). "Anders Samuelsen trækker sig som leder for Liberal Alliance: »Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig«". Berlingske. Hentet 7. juni 2019.
  5. ^ Simon Festersen (6. maj 2019). "Højeste antal partier på stemmesedlen i nyere tid: Demokratiets fest eller kakofonisk kaos?". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  6. ^ Anton Lind (6. juni 2019). "Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer". DR Nyheder. DR. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  7. ^ Hans-Henrik Busk Stie (6. juni 2019). "Tre partier gav største stemmespild i årtier". TV 2 Nyheder. Arkiveret fra originalen 9. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  8. ^ Martin Lyngbæk Olsen; Katrine Falk Lønstrup; Daniel Bue Lauritzen (6. juni 2019). "Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019". Altinget. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  9. ^ a b Ritzau (6. juni 2019). "Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative". Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  10. ^ "Venstre vandt, blå blok nedsmeltede, og erhvervslivet fik et lyspunkt" (debat). Finans. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  11. ^ "Kasper Møller Hansen". Københavns Universitet. Hentet 2. februar 2021.
  12. ^ "Valgprojektet". valgprojektet.dk. Hentet 2. februar 2021.
  13. ^ Lars Lindevall (7. juni 2019). "Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  14. ^ "Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?". Altinget. Arkiveret fra originalen 6. maj 2019. Hentet 6. maj 2019.
  15. ^ "Det bliver den længste valgkamp i 44 år". DR. 7. maj 2019. Arkiveret fra originalen 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019.
  16. ^ "Folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 30. april 2019. Hentet 30. april 2019.
  17. ^ "Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet" Arkiveret 8. maj 2019 hos Wayback Machine. DR. 23. maj 2003.
  18. ^ "Hvilke partier kan opstille til folketingsvalg?". Folketinget. Arkiveret fra originalen 21. april 2019. Hentet 30. april 2019.
  19. ^ "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Arkiveret fra originalen 11. august 2019. Hentet 7. maj 2019.
  20. ^ "Spørgsmål og svar". Økonomi- og indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 30. april 2019. Hentet 30. april 2019.
  21. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 11. maj 2019. Hentet 30. april 2019.
  22. ^ "Opstillingsberettigede partiers adresser m.v." Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 7. maj 2019.
  23. ^ "Digitale vælgererklæringer". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2018. Hentet 8. maj 2019.
  24. ^ "Opstillingsformer til folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 9. juni 2019. Hentet 29. maj 2019.
  25. ^ "Kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen". Folketinget. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  26. ^ a b "Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  27. ^ "Løgtingsval 2015: Her er endaliga valúrslitið". Kringvarp Føroya. Arkiveret fra originalen 11. maj 2019. Hentet 11. maj 2019.
  28. ^ "Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne". Retsinformation. 5. januar 2018. Arkiveret fra originalen 9. juni 2019. Hentet 11. maj 2019.
  29. ^ "Valevnislistarnir skulu vera inni í kvøld". dagur.fo (færøsk). 25. maj 2019. Arkiveret fra originalen 31. maj 2019. Hentet 31. maj 2019. Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið.
  30. ^ Fólkatingsvalnevndin (27. maj 2019). "Valevnislistar til fólkatingsvalið 5. juni 2019" (PDF) (færøsk). Kunoyar kommuna. Hentet 31. maj 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  31. ^ "Landstingsvalg 2018". Qinersineq. Arkiveret fra originalen 24. november 2020. Hentet 11. maj 2019.
  32. ^ "Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland". Retsinformation. 23. maj 2018. Arkiveret fra originalen 9. juni 2019. Hentet 11. maj 2019.
  33. ^ "Opstilling som kandidat til folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 1. maj 2019. Hentet 1. maj 2019.
  34. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 28. maj 2015 hos Wayback Machine § 25.
  35. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Arkiveret 28. maj 2015 hos Wayback Machine § 26.
  36. ^ a b "Det danske valgsystem. Valg til Folketinget" (PDF). Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2018. Arkiveret (PDF) fra originalen 5. juni 2019. Hentet 5. juni 2019.
  37. ^ a b Kaare R. Skou (2007). "folketingsvalg". Dansk Politik A – Å (2. udgave). Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711411322.
  38. ^ For Færøerne:For Grønland:
  39. ^ "Folketingsvalget 18. juni 2015" (PDF). Danmarks Statistik. marts 2016. Arkiveret (PDF) fra originalen 17. maj 2019. Hentet 6. juni 2019.
  40. ^ "Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet". Arkiveret fra originalen 11. august 2019. Hentet 7. maj 2019.
  41. ^ "FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019". Danmarks Statistik. juni 2019. Arkiveret fra originalen 5. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  42. ^ "Resultater". DR. juni 2019. Arkiveret fra originalen 7. november 2020. Hentet 6. juni 2019.
  43. ^ "Inger Støjberg fik flest stemmer i det vestjyske – alligevel er hun trist". TV MidtVest. 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  44. ^ a b c "Rød og blå blok får et mandat hver på Færøerne". Fyens.dk. 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 10. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  45. ^ a b "Færøerne vælger en rød og blå kandidat". KNR. 5. juni 2019. Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 6. juni 2019.
  46. ^ "Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem". DR. 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  47. ^ "Mandater og stedfortraedere". 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  48. ^ "Folketingsvalg 2019". 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 25. april 2018. Hentet 6. juni 2019.
  49. ^ "Aleqa Hammond (NQ)". Folketinget. 10. januar 2019. Arkiveret fra originalen 17. maj 2019. Hentet 6. juni 2019.
  50. ^ "Mette Frederiksen skal forsøge at danne ny regering". DR. Arkiveret fra originalen 25. december 2019.
  51. ^ Mette Frederiksen inden forhandlinger: Jeg udelukker ikke nogen Arkiveret 1. juli 2020 hos Wayback Machine fra TV2 Nord
  52. ^ Folkemødet sætter officielle regeringsforhandlinger på pause Arkiveret 20. oktober 2020 hos Wayback Machine fra Berlingske
  53. ^ Statsministeriet (27. juni 2019). "Kongelig resolution af 27. juni 2019". regeringen.dk. Arkiveret fra originalen 21. september 2019. Hentet 21. september 2019.
  54. ^ Aftale: Her er de 18 sider, der gør Mette Frederiksen til statsminister Arkiveret 9. september 2019 hos Wayback Machine fra Altinget.dk
  55. ^ Mette Frederiksen arbejder uden bagkant: Ingen deadline for en ny regering Arkiveret 19. september 2020 hos Wayback Machine fra DR
  56. ^ Regeringsforhandlinger trækker ud: Kan blive de længste i over 30 år Arkiveret 9. august 2020 hos Wayback Machine fra Altinget.dk
  57. ^ "Orientering 9. maj 2019" (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering. P1. Arkiveret fra originalen 10. maj 2019. Hentet 10. maj 2019. Citater:
    • "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet"
    • "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  58. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019.
  59. ^ "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". DR Nyheder. DR. 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019.
  60. ^ Ammitzbøll forlader LA: "Vi har ikke været enige om en ny vej frem" Altinget
  61. ^ Knuth forlader Venstre på grund af Ellemanns udlændingepolitik Kristeligt Dagblad
  62. ^ a b c d Overblik: Disse profiler har forladt Alternativet midt i krisen Altinget
  63. ^ Uffe Elbæk på Folketingets hjemmeside.
  64. ^ Susanne Zimmer på Folketingets hjemmeside.
  65. ^ Sikander Siddique på Folketingets hjemmeside.
  66. ^ Rasmus Nordqvist skifter til SF Berlingske
  67. ^ Orla Østerby forlader de Konservative og bliver løsgænger i Folketinget Berlingske
  68. ^ Lars Løkke melder sig ud af Venstre TV2
  69. ^ Officielt: Lars Løkkes parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg Altinget
  70. ^ Jens Rohde forlader Radikale Venstre TV2
  71. ^ Jens Rohde melder sig ind i nyt parti TV2
  72. ^ Ida Auken er færdig i Radikale Venstre – skifter til Socialdemokratiet TV2
  73. ^ Inger Støjberg forlader Venstre Berlingske
  74. ^ Khader tvunget til at forlade sit parti: »Med de nye anklager er alvoren mere end bekræftet« Politiken
  75. ^ a b c d Fire medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti forlader partiet Jyllands-Posten
  76. ^ Hans Kristian Skibby forlader Dansk Folkeparti TV2
  77. ^ Marie Krarup melder sig ud af Dansk Folkeparti TV2
  78. ^ Kristian Thulesen Dahls bror melder sig ud af Dansk Folkeparti TV2
  79. ^ Peter Skaarup forlader Dansk Folkeparti TV2
  80. ^ Søren Espersen melder sig ud af DF: - Det kan jeg ikke leve med TV2
  81. ^ Dennis Flydtkjær forlader Dansk Folkeparti TV2
  82. ^ Kristian Thulesen Dahl melder sig ud af Dansk Folkeparti TV2

Eksterne henvisninger

Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
This article uses material from the Wikipedia article Folketingsvalget 2019, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply. (view authors).