Wiki Tips and advice Danmark - Dansk

Sådan fjerner man maling fra tøj

Hvis du vil vide hvordan man fjerner maling fra tøjet, læs med her for de bedste råd om, hvordan man bedst får malingen af tøjet når først skaden er sket.

Opdateret

how to remove permanent marker

Almindelig sund fornuft fortæller os, at vi bør have gammelt tøj på når vi maler, men det er nemt at glemme når man har travlt med at forvandle sit hjem. Heldigvis kan man godt fjerne maling fra tøjet, især hvis man reagerer hurtigt. Denne artikel forklarer dig hvordan man fjerner højglansmaling fra tøjet såvel som andre slags maling, både vand og oliebaseret.

Små malingssprøjt kan være rigtigt svære at fjerne uden at udtvære dem fuldstændigt, prøv at duppe pletterne med en vatpind inden du skyller det igennem.

skrub grundigt

Sådan får man maling af tøjet – vandbaseret maling

Man bør finde ud af om malingen er vandbaseret eller oliebaseret. Vandbaseret maling inkluderer latex og akrylmaling, men meget højglansmaling falder også under denne kategori – læs instruktionerne for at finde ud af det. Hvis malingen er vandbaseret, er dine pletter meget nemmere at fjerne. Husk på at maling kan være meget forskellig og komplet pletfjernelse er ikke altid muligt – hvis nedenstående metode ikke virker, bør man kontakte producenten for flere instruktioner. Når man først har fjernet det overskydende maling fra tøjet, skal man bare følge disse trin:

  1. Skyl pletten med varmt vand – Vend tøjet på vrangen, så den modsatte side af pletten peger opad. Brug en stærk stråle af varmt vand (vand fra køkkenhanen er ideel) til at skylle pletten fra bagsiden, prøv at vaske så meget maling ud som muligt.

  2. Behandl pletten med vaskemiddel og varmt vand – Hvis du ikke har Biotex eller Neutral hjemme, kan man også bruge opvaskemiddel. Uanset hvilket vaskemiddel man bruger, bør man altid afprøve det på et lille hjørne først for at undgå uønskede bivirkninger. Sørg altid for at dit vaskemiddel egner sig til det materiale du vasker. Ved at bruge en svamp eller ren klud, bør man skrubbe sæbeskummet ind i pletten og duppe indtil malingen kommer ud. Det kan være nødvendigt at gentage processen adskillige gange.

  3. Prøv at bruge isopropylalkohol til stædige pletter – Hvis ovenstående teknik ikke virker, anbefales det at duppe pletten gentagne gange med isopropylalkohol (sørg for altid at afprøve det først). Man kan bruge neglelakfjerner hvilket er endnu stærkere, men det vil ødelægge syntetiske stoffer såsom acetat, så læs altid instruktionerne først.

  4. Man kan også forbehandle med en almindelig pletfjerner – Hvis man har en almindelig pletfjerner der egner sig til materialet, kan man påføre dette for at være ekstra grundig, vask så tøjet direkte efter på almindelig vask.

Sådan får man maling af tøjet – oliebaseret maling

Hvis malingen er oliebaseret er pletten sværere at komme af med, men det er dog stadig muligt. Husk altid at fjerne så meget overskydende maling som muligt ved at følge ovenstående råd.

  1. Læs malerbøtten for at finde ud af, hvilken fjerner man bør bruge – Bøtten bør give instruktionerne til, hvordan man fjerner lige netop din maling. Hvis man ikke kan finde instruktionerne, er det bedst at behandle pletten før den tørrer, så gå videre til næste skridt.

  2. Behandl pletten med hvid sprit, terpentin eller den foreslåede fjerner – Placér tøjet på et absorberende stykke køkkenrulle eller klud, så pletten vender nedad. Dup pletten gentagende gange med en klud eller svamp med en af de ovenstående valgmuligheder indtil malingen kommer af. Køkkenrullen skal muligvis skiftes ud adskillige gange i løbet af processen. Rayon, acetat eller triacetat bør ikke behandles med hvid sprit eller terpentin, så vær sikker på at læse instruktionerne på både tøjet og malerbøtten og tilpas din metode efterfølgende.

  3. Gnid vaskemiddel ind i pletten og lad det ligge i blød i varmt vand natten over – Sørg for at dække pletten med vaskemiddel og lad det ligge i blød i den varmeste temperatur som tøjet tillader. Læs altid instruktionerne for at være sikker.

  4. Skrub efterfølgende pletten igen og vask så på normal vis i maskinen – Giv tøjet en sidste omgang håndskrub med vaskemiddel og vask det så i maskinen.

Så længe man sørger for at reagere hurtigt og følger instruktionerne på tøjet såvel som malerbøtten, bør disse nyttige råd kunne hjælpe dig med at fjerne maling fra tøjet hurtigst muligt. Nu kan du føle dig sikker, velvidende at et uventet uheld med malingen ikke behøver at være en katastrofe.

  • Reager så hurtigt som muligt – Det er meget sværere at fjerne gammel maling. Bearbejd pletten hurtigst muligt. Hvis man ikke kan få fat på de nødvendige materialer, bør man i det mindste holde pletten våd indtil man kan behandle den ordentligt.

  • Fjern overskydende maling før behandling af pletten – Brug en ske eller sløv kniv til at opsamle overskydende maling fra tøjet. Brug så en gammel klud eller serviet til at duppe pletten og opsuge så meget vådt maling som muligt. Efter dette kan man begynde at behandle pletten.

  • Hvis malingen allerede er tørret ind, gælder det om at skrabe mest muligt af inden behandling – Brug en sløv kniv, klinge eller hårdstålet børste til forsigtigt at skrabe den indtørrede maling af tøjet. Dette vil fjerne et eller to lag maling og gøre det nemmere at fjerne selve pletten.

Oprindeligt udgivet