Fjodor Dostojevskij: Russisk forfatter (1821-1881)

november">11. november 1821 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 9. februar 1881 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov.

Fjodor M. Dostojevskij Russisk litteratur 19. århundrede
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, 1876
Personlig information
Født	11. november 1821(1821-11-11) Moskva, Rusland
Død	9. februar 1881 (59 år) Sankt Petersborg, Rusland
Dødsårsag	Lungeemfysem, epilepsi
Gravsted	Tikhvinskoje kirkegård
Far	Mikhail Andrejevitj Dostojevskij
Ægtefæller	Marija Dostojevskaja (fra 1857), Anna Dostojevskaja (fra 1867)
Barn	Ljubov Fjodorovna Dostojevskaja
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det militære ingeniørakademi, Nikolajevskoje ingeniørskole
Medlem af	Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab
Beskæftigelse	Essayist, prosaist, novelleforfatter, journalist, oversætter, forfatter, filosof, publicist, romanforfatter, biografiforfatter
Arbejdsgiver	Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab
Kendte værker	Optegnelser fra det døde hus, Dobbeltgængeren, Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov
Litterær bevægelse	Symbolisme, kristen eksistentialisme
Påvirket af	Nikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Friedrich Schiller, Charles Dickens, Mikhail J. Lermontov, Victor Hugo, Aleksandr Pusjkin, Hegel,
Har påvirket	Knut Hamsun, Albert Camus, Sigmund Freud, Orhan Pamuk, Franz Kafka, James Joyce, Jack Kerouac, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Ludwig Wittgenstein
Signatur
Eksterne henvisninger
Fjodor M. Dostojevskijs hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Dostojevskij har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen, og som inspiration for blandt andre Nietzsche og Sartre anses han som en af forgængerne for eksistentialismen. Dostojevskij er anerkendt for sine skildringer af den menneskelige psykologi.

Dostojevskij var forældrene Mikhail og Maria Dostojevskijs andet barn af syv. Dostojevskijs far var pensioneret militærkirurg og voldelig alkoholiker, ansat som læge ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af byens værste områder, omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for forladte spædbørn. De omgivelser gjorde stort indtryk på den unge Dostojevskij, som senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte han megen tid i hospitalshaven sammen med patienter og lyttede til deres barske historier.

Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far, der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans far havde et nogenlunde kærligt forhold.

I 1837 døde hans mor af tuberkulose, og Dostojevskij og hans bror blev sendt til et militærakademi for ingeniører i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839 midt i en ophidset diskussion med sine livegne bønder. Der opstod mistanke om, at bønderne havde myrdet ham. Sagen blev nøje undersøgt af myndighederne, men det endte med, at bønderne blev pure frikendt. Myndighederne konkluderede, at faderens ophidselse var årsag til et dødeligt slagtilfælde. Alligevel lever historien stadig, at det var bønderne, der myrdede faderen.

Sandsynligvis var det naboer, der skabte mistanken om de livegnes bønders forbrydelse, idet en domfældelse af bønderne kunne skabe muligheder for, at nabogodsejerne kunne erhverve faderens ejendom billigt. Den norske forfatter Geir Kjetsaa har i sin biografi Fjordor Dostojevskij – et digterliv meget omhyggeligt redegjort for hele forløbet om faderens død, og for ham er der ingen tivl om, at bønderne var uskyldige.

 

Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet: et medlemskab af den intellektuelle gruppe, Petrasjevskijcirklen. Gruppens formål var at diskutere litteratur og vestlig filosofi, hvilket ifølge zar Nikolaj 1. af Rusland udgjorde en trussel imod enevældet og det Russiske Imperium. Dødsdommen blev ændret til fængsel. Dostojevskij afsonede fire år i arbejdslejr i Sibirien, fulgt af seks års tjeneste som soldat. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.

Romaner

• Arme Mennesker (også kendt som Fattige folk) (1845)
• Dobbeltgængeren (1846)
• Netotsjkas Barndom (1848)
• Menneskene på godset Stepántjikovo (1859)
• De ydmygede og sårede (1861)
• Optegnelser fra det døde hus (1861-1862)
• Optegnelser fra et kælderdyb (også kendt som Kældermennesket) (1864)
• Forbrydelse og straf (1866)
• Spilleren (1867)
• Idioten (1868)
• Den evige ægtemand (1870)
• To fantastiske fortællinger (1870-1879)
• De besatte (også kendt som "Onde ånder" og "Nihilisterne") (1871-1872)
• Ynglingen (1875)
• En forfatters dagbog (1873-1881)
• Brødrene Karamazov (1879-1880)

Noveller

• Hr. Prokhartjin (1846)
• Hvide nætter (1848)
• Den ærlige tyv (1848)
• En fatal historie (1862)
• Krotkaja (1876)
• Et latterligt menneskes drøm (1877)

Der blev 3. november 2019 indviet et monument for Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij på Assistens Kirkegård i København. Dostojevskij besøgte Assistens Kirkegård i 1865 og opsøgte her filosoffen Søren Kierkegaards familiegravsted. Monumentet er rejst i påskønnelse af teatertrilogien Et latterligt menneskes drøm, Den sagtmodige (Krotkaja) og En drengs historie med skuespilleren Viktor Melnikov, baseret på Dostojevskijs litterære værker. Monumentet er skabt af Andrej Tartishnikov.

• Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv, Erichsen, 1986.

• Fjodor Dostojevskij på gravsted.dk

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: Forfatter:Fjodor Dostojevskij

•   Wiki Commons har flere filer relateret til Fjodor Dostojevskij
• Fjodor Dostojevskij Arkiveret 7. juni 2010 hos Wayback Machine på Litteratursiden.dk
• Fjodor Dostojevskij på Bibliografi.dk