Opec

januar 2020), der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport. OPEC's hovedformål er at sørge for stabile og rimelige oliepriser. OPEC-landene råder ifølge de officielle tal over ca. 75% af verdens beviste oliereserver og står for 40% af olieudbuddet.

OPEC blev stiftet i 1960 på en konference i Bagdad af Iran, Irak, Kuwait, Saudi Arabien og Venezuela. Formålet med at stifte organisation var at skabe en organisation der kunne sørge for at landene fik noget ud af deres store olieressourcer. Og for at de 5 lande, der på det tidspunkt var forholdsvist fattige u-lande kunne stå imod de store oliefirmaer.

Olieembargoen i 1973

  Hovedartikel: Oliekrisen 1973.

 

Den stadigt uløste arabisk-israelske konflikt førte til sidst til det svar, som transformerede OPEC til en formidabel politisk kraft. Efter Seksdageskrigen i 1967 dannede de arabiske medlemmer af OPEC, en egen gruppe,Organization of Arab Petroleum Exporting Countries (OAPEC), for at give politikken center-status og udøve pres mod Vesten på grund af dets støtte til Israel. Ægypten og Syrien sluttede sig til sidstnævnte gruppering for at hjælpe med at artikulere dens mål, skønt de ikke selv var større olieproducenter. Senere, med Yom Kippur krigen, galvaniseredes den arabiske opinion. Oprørte over den nød-genforsyning som blev sat i værk og som havde hjulpet Israel med at modstå de ægyptiske og syriske styrker, indførte den arabiske verden en olieembargo mod USA og Vesteuropa, som resulterede i Oliekrisen i 1973.

Tiden efter 1973

Det er dog ikke lykkedes for OPEC og der har været store udsving i olieprisen. I de følgende år fortsatte olieprisen med at svinge meget med en stor stigning i 1979 og et stort fald i 1986. Organisation begyndte dog at se at det vil være fordelagtigt at holde en nogenlunde konstant oliepris. I 1990'erne lykkedes dette og prisen på olie lå genlunde stabilt omkring $10-$30, men efter år 2001 har der været store udsving i olieprisen og prisen steg til niveauet omkring $100-$120 i 2008 med et efterfølgende fald ned til niveauet omkring $50-$80 i 2008-2011 efterfuldt af nye prisstigninger i 2011-2014 til niveauet omkring $100-$120 for efter 2014 at falde tilbage til niveauet omkring $50. De $100 svarede i reale priser til prisen under oliekrisen i 1973.

Hvor store OPEC's samlede oliereserver reelt er, er vanskeligt at besvare. Tallet for "beviselige oliereserver", der er den almene standard for måling af oliereserver, blev i 1980'erne afgørende for, hvor meget olie, hvert enkelt OPEC-land måtte sælge. OPEC-landene opjusterede derfor disse tal kraftigt (mellem 47 og 197%). Derudover nedjusteres tallene ikke, på trods af, at man dagligt pumper store mængder olie op. (Se ASPO's oversigt over olieopskrivninger i OPEC-landene). Om OPEC har så store olieressourcer, som de påstår, kan derfor betragtes som værende tvivlsomt.

I parentes måned og år for optagelse

Afrika

• Algeriet (juli 1969)
• Angola (2007)
• Gabon (1975–1994, 2016–)
• Libyen (december 1962)
• Nigeria (juli 1971)

Mellemøsten

• De Forenede Arabiske Emirater (november 1967)
• Kuwait (september 1960)
• Irak (september 1960)
• Iran (september 1960)
• Saudi-Arabien (september 1960)

Asien

• Indonesien (2016)

Sydamerika

• Venezuela (september 1960)

• OAPEC, en udbrydergruppe dannet i 1968, bestående af arabiske medlemmer af OPEC.