Gazakrigen 2023-Nu: Krig mellem Hamas og Israel i 2023

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Krigen blev indledt tidlige morgen den 7. oktober 2023 ved, at Hamas udførte et overraskelsesangreb (Operation al-aqsa flood) ind i Israel, hvor ca. 1200 israelere blev dræbt, og omkring 240 personer blev bortført som gidsler. Israel igangsatte sin gengældelsesaktion Operation Swords of Iron senere samme dag, erklærede dagen efter formelt Hamas krig og indledte yderligere en række bombardementer af Gazastriben, som sidst i oktober blev fulgt op af en egentlig israelsk militær invasion af området.

Gazakrigen 2023-nu
Del af Konflikten mellem Gaza og Israel og den bredere israelsk-palæstinensiske konflikt
Sted Israel, Palæstina, Libanon og Syrien Status Igangværende Palæstinensiske militante bryder gennem Gaza-Israel-barrieren 7. oktober, dræber ca. 1.200 personer og tager ca. 240 gidsler Israelsk militær indfører en total blokade den 9. oktober og påbegynder bombardementer af Gazastriben Israel påbegynder en invasion af Gaza med landstyrker den 27. oktober Israel belejrer og indtager Gaza By fra den 2. november En fire-dages våbenhvile (senere forlænget til syv dage) finder sted 24.-30. november I december trænger israelske styrker ind i Khan Younis Israel angriber Rafah ved grænsen til Egypten i februar 2024 Over en million palæstinensere er ifølge FN i marts på vej ind i en hungersnød
Parter
Hamas Islamisk Jihad PFLP DFLP Lions' Den Hizbollah	Israel
Ledere
Ismail Haniyeh Yahya Sinwar Mohammed Deif Abu Obaida Ziyad al-Nakhalah Nayef Hawatmeh Hassan Nasrallah	Benjamin Netanyahu Benny Gantz Yoav Gallant Herzi Halevi Kobi Shabtai Ronen Bar
Involverede enheder
Al-Qassam Brigaden Al-Quds Brigaden Abu Ali Mustafa Brigaden National Resistance Brigaden	Israel Defense Forces Israels Politi Shin Bet
Styrke
Al-Qassam Brigaden: 40.000	529.500 total IDF styrke
Tab
Gazastriben 33.900 dræbt, heraf mere end 13.800 børn og 8.400 kvinder ifølge Gazas myndigheder 76.000 sårede ifølge Gazas myndigheder 13.000 Hamas-krigere dræbt ifølge Israels hær, 6.000 Hamas-krigere ifølge Hamas-ansat Inde i Israel 1.000 militante dræbt Vestbredden 468 dræbt 4.750 sårede Libanon 9 dræbt	Israel 1.200 dræbt 3.400 sårede 242 bortførte

Det militært overlegne Israel opnåede efterhånden kontrol med det meste af Gazastriben. Bombardementerne og kamphandlingerne fordrev størstedelen af Gazas befolkning fra deres hjem. Midt i april vurderedes næsten 34.000 palæstinensere at være blevet dræbt, heraf knap 14.000 børn og mere end 8.000 kvinder. 76.000 meldtes sårede og mere end 8.000 savnede. Afhængigt af kilderne meldtes 6.000-13.000 Hamaskrigere dræbt. Ved udgangen af 2023 var størstedelen af Gazastribens befolkning trængt sammen ved grænsebyen Rafah ved den egyptiske grænse i syd. Samtidig kom der i stigende grad advarsler om mangel på fødevarer til befolkningen. I marts 2024 advarede FN-repræsentanter om, at over en million palæstinensere var i fare for hungersnød.

Hamas' angreb den 7. oktober mødte udbredt fordømmelse verden over og blev betegnet som terrorisme af blandt andet de fleste vestlige lande, der erklærede støtte til Israel. Efterhånden som krigen førte til en stor humanitær krise i Gazastriben, blev Israel imidlertid mødt af stigende pres for at tillade mere humanitær hjælp. Sydafrika anklagede i januar 2024 Israel for folkemord ved Den Internationale Domstol i Haag, og retten pålagde Israel at sikre, at landet ikke begik folkedrabshandlinger. Et overvældende flertal i FN's generalforsamling opfordrede flere gange til en øjeblikkelig våbenhvile mellem parterne. Sidst i marts enedes også FN's sikkerhedsråd om en resolution, der krævede øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Resolutionen fik dog ingen umiddelbare virkninger.

Krigen er den seneste i en række væbnede konflikter siden staten Israels oprettelse i 1948 mellem Israel på den ene side og forskellige palæstinensiske grupper og deres støtter blandt nogle arabiske lande på den anden side. Israel besatte Gazastriben og Vestbredden under seksdageskrigen i 1967. I 2005 trak landet sit militær ud af Gaza, men befæstede samtidig området rundtom, så landet bevarede kontrollen med al trafik mellem Gaza og omverdenen inklusive sø- og luftvejene.

Den militante bevægelse Hamas vandt de palæstinensiske valg i 2006 og fik efter en konflikt med den konkurrerende palæstinensiske organisation Fatah ene kontrol over Gaza, som siden 2007 blev blokeret af Israel og Egypten, så transport af varer og personer til og fra området har været vanskeliggjort. Siden har der i 2008-2009, 2012, 2014 og 2021 været krigshandlinger i Gazaområdet. Indtil begivenhederne i 2023 var den voldsomste konflikt Gazakrigen 2014, hvor Israel invaderede Gazastriben med landtropper efter at have bombet området i mere end en måned.

Hamas' angreb

 

Hamas' militære operation begyndte tidligt om morgenen med raketbeskydning, der omfattede mindst 3.000 raketter, som blev skudt ind over Israel. Samtidig angreb militante Hamas-krigere den israelske grænsebarriere og tiltvang sig adgang til israelsk territorium, hvorfra de fortsatte deres fremrykning dybere ind i israelsk territorium ved hjælp af diverse køretøjer. Hamas-krigerne angreb efterfølgende de nærliggende israelske samfund og militærbaser. Hamas døbte deres angreb "Operation al-Aqsa Stormflod"(arabisk: عملية طوفان الأقصى, transskription: ʿamaliyyat ṭūfān al-ʾAqṣā). Angrebene omfattede angreb på israelske soldater og civile, inklusive kvinder og børn. Heriblandt en massakre på en musikfestival, hvor mindst 260 civile mennesker blev dræbt. Omkring 1.200 israelere (opgjort 12. november 2023) blev dræbt under angrebet. Ligeledes blev flere israelere bortført til Gazastriben, hvor de holdes som gidsler af Hamas. Ifølge det israelske militær var tallet 242 personer.

Israels invasion

 

 

 

Den israelske hær mobiliserede 300.000 reservister til at supplere de stående styrker på 160.000 mand. Israel erklærede officielt krig den 8. oktober 2023 og beordrede dagen efter en "total belejring" af Gazastriben for at forhindre vand, elektricitet, mad og brændstof at komme ind i området. Israel døbte landets modangreb "Operation jernsværd" (hebraisk: מבצע חרבות ברזל, transskription: Mivtsá charvót barzél).

Allerede den 7. oktober havde israelske militærfly påbegyndt bombninger af Gaza, og sidst i oktober trængte israelske kampvogne og soldater ind i Gaza. Israel beordrede beboerne i Gaza til at evakuere fra det nordlige til det sydlige Gaza, men har også bombet steder, som palæstinenserne har fået besked om at evakuere til. Fra mange steder er det blevet rapporteret at der ikke var "noget sikkert sted i Gaza". Krigen har forårsaget en voldsom humanitær krise i Gaza grundet lav og uregelmæssig adgang til fødevarer og andre humanitære forsyninger. Sundhedsvæsnet er delvist kollapset, de fleste hospitaler er ude af drift, og der er akut mangel på drikkevand, mad, brændstof og medicint; Israel har påstået at brændstof bliver brugt af Hamas til militær brug. Israel har også gennemført massedetentioner med tusindevis af palæstinensere der er blevet tilbageholdt eller forsvinde i Israel og de palæstinensiske områder.

Fra slutningen af oktober begyndte der at komme advarsler om mangel på fødevarer til befolkningen i Gaza. Den 23. oktober sagde Cindy McCain, direktør for FN's verdensfødevareprogram WFP, at nogle indbyggere allerede på det tidspunkt var ved at dø af sult.

November-december

Sidst i november blev der ved Egypten og Qatars mellemkomst forhandlet en våbenhvile på en uge, hvorunder Hamas løslod 110 af deres gidsler til gengæld for 240 palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Efter at våbenhvilen løb ud, genoptog den israelske hær sin fremrykning og besatte byen Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben. En lang række civile palæstinensere flygtede til Rafah, et af de sidste områder i ly for invasionen. I løbet af nogle uger var over halvdelen af Gazastribens befolkning trængt sammen her. Samtidig blev fødevaresituationen mere alvorlig. 15. december anslog FN, at ni ud af ti indbyggere ikke fik mad hver dag.

I løbet af krigens tre måneder blev der i gennemsnit kastet 500 bomber om dagen ned over Gazastriben, svarende til i alt 65.000 ton bomber.

Ved slutningen af 2023 var der et højt internationalt pres på Israel som følge af den udbredte ødelæggelse i Gaza og de mange civile ofre.

2024

I starten af januar annoncerede Israel, at man ville gå over til en mere målrettet militær strategi, der reducerede antallet af dræbte pr. dag. I februar meddelte israelerne, at de ville udvide krigen til Rafah-området, hvilket førte til international bekymring over de humanitære omkostninger herved.

Den 18. marts erklærede en rapport, støttet af bl.a. EU, WHO og UNICEF, at over en million mennesker i Gaza var på vej ind i hungersnød. Ifølge Andreas Hansen, nordisk chef for FN's fødevareprogram WFP, var der mange lastbiler fyldt med mad ved grænseovergangene til Gaza, som ikke fik lov til at komme ind i området. Ifølge rapporten var hvert tredje barn under to år i det nordlige Gaza svært fejlernæret eller udmagret.

Selvom krigshandlingerne først og fremmest fandt sted i først Israel og siden Gazaområdet, var der også voldshandlinger og ofre andre steder. Den israelske hær IDF forøgede sine togter på Vestbredden, hvor den blokerede flere byområder og foretog bombetogter for første gang siden den anden intifada i 2000-2005. Desuden tiltog israelske bosætteres angreb på palæstinensere på Vestbredden. IDF havde også flere træfninger med den libanesiske milits Hizbollah ved den israelsk-libanesiske grænse, selvom både IDF og Hizbollah tøvede med at eskalere kampene. Den yemenitiske houthi-bevægelse sendte både missiler og droner mod det sydlige Israel og skibe i Det Røde Hav, hvilket førte til en international krise i Det Røde Hav 2023-24.

Israel udførte i løbet af krigen en række luftangreb på Irans og dets allieredes militære installationer i flere lande, blandt andet i Syrien. 1. april 2024 blev et iransk konsulat beliggende ved Irans ambassade i Syriens hovedstad Damaskus bombet af formodede israelske fly, og flere højstående medlemmer af Irans revolutionsgarde dræbt. Angrebet førte til et gengældelsesangreb af iranske droner og missiler mod militære mål i Israel natten mellem 13. og 14. april, der dog næsten alle blev skudt ned af det israelske luftforsvar.

Palæstinensiske tab

Pr. 17. april var ifølge sundhedsministeriet i Gaza mindst 33.900 palæstinsensere i Gazastriben blevet dræbt, heraf mere end 13.800 børn og 8.400 kvinder. Derudover var mere end 76.000 indbyggere i Gaza sårede, og 8.000 meldtes savnet. Det er blevet anslået, at tusindevis af lig er begravet under murbrokker. Desuden var godt 400 personer blevet dræbt og mere end 4.750 personer såret på Vestbredden. Ifølge den israelske hær havde den pr. 29. februar dræbt 13.000 Hamas-militante. En Hamas-ansat udtalte den 19. februar, at organisationen havde mistet ca. 6.000 af sine krigere, altså omkring det halve af, hvad israelerne har sagt. Kort tid efter afviste Hamas dog dette tal overfor BBC.

I december 2023 var 85 procent af befolkningen i Gaza fordrevet fra deres hjem som følge af bombardementerne, hvoraf en meget stor andel var kvinder og børn. I januar blev det i en rapport fra FN estimeret, at 70 procent af de dræbte i Gazastriben siden krigens start var kvinder og børn.

I januar 2024 skrev The Guardian, at mellem 50 og 62 % af alle bygninger i Gaza var beskadiget eller ødelagt. Verdensbanken skrev samme måned i en rapport, at 45 % af beboelsesbygningerne i Gaza var ødelagt i sådan en grad, at de ikke kunne restaureres.

Israelske tab

Det israelske militær IDF oplyste 16. april 2024, at 260 israelske soldater var blevet dræbt i kamp siden krigens start.

Hamas' angreb den 7. oktober mødte udbredt fordømmelse verden over og betragtet som terrorisme imod civile af blandt andet de fleste vestlige lande samt Indien og Sydkorea. Nogle lande, især en række arabiske lande samt Tyrkiet, Rusland og Kina afstod fra at fordømme Hamas specifikt og opfordrede i stedet til tilbageholdenhed i konflikten. Blandt andet den amerikanske præsident Joe Biden erklærede i starten af krigen sin utvetydige støtte til Israel.

Efterhånden som krigen førte til en stor humanitær krise i Gazastriben, blev Israel imidlertid mødt af stigende pres for at tillade mere humanitær hjælp, og flere modstandere af krigen beskyldte Israel for at bedrive folkemord.

Afstemninger i FN

 

Såvel FN's sikkerhedsråd som generalforsamling har flere gange behandlet spørgsmålet om en våbenhvile i konflikten. Den 27. oktober 2023 stemte et stort flertal i generalforsamlingen for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile og et krav om, at humanitær bistand skulle kunne komme ind i Gaza og civile beskyttes. 120 lande stemte for resolutionen, mens 45 lande, deriblandt Danmark, undlod at stemme, og 14 lande, deriblandt Israel og USA, stemte imod. Resolutionen var dog ikke bindende, men sendte et politisk signal. Den 12. december stemte et endnu mere overvældende flertal for en ny resolution om våbenhvile. Denne gang stemte 153 lande, deriblandt Danmark, for resolutionen, mens 10 lande, deriblandt Israel og USA, stemte imod.

I FN's sikkerhedsråd, der kan vedtage juridisk bindende resolutioner, er resolutioner om en våbenhvile blevet bremset flere gange af et veto enten fra USA eller, da USA i marts fremsatte en resolution om våbenhvile, af Rusland og Kina. Den 25. marts 2024 lykkedes det dog for sikkerhedsrådet at vedtage en resolution, der krævede øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og samtidig en øjeblikkelig løsladelse af alle gidslerne fra angrebet 7. oktober 2023. Resolutionen var fremsat af alle de ti ikke-permanente medlemmer af sikkerhedsrådet. 14 af rådets 15 medlemmer stemte for resolutionen. Det 15. medlem, USA, undlod at stemme og nedlagde altså ikke veto.

Islamofobi og antisemitisme

Stærke følelser om krigen i en række vestlige lande førte til en bølge af islamofobi, antisemitisme og antiarabisk og antipalæstinensisk racisme. I løbet af konfliktens første uger registrerede den amerikanske organisation Council on American-Islamic Relations (CAIR) 774 islamofobiske hændelser i USA imod 63 rapporteret i hele august. I det samme tidsrum rapporterede Anti-Defamation League 312 antisemitiske hændelser i USA imod 64 hændelser i den tilsvarende periode året før.

 

Voldsomme civile tab har ført til, at både Israel og Hamas er blevet anklaget for krigsforbrydelser.

Folkedrabssag ved Den Internationale Domstol

Krigen resulterede i, at Israel i januar 2024 blev anklaget for folkemord i Gaza af Sydafrika, som indbragte sagen for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, der er FN's øverste juridiske organ. 11. januar 2024 startede sagen ved domstolen. Sydafrika fremførte her sin anklage om folkemord på palæstinenserne. Landet lagde vægt på det meget store antal døde og sårede i Gaza og faren for en hungersnød, som kan få store konsekvenser for den palæstinensiske befolkning. Hele den palæstinensiske befolkning manglede på det tidspunkt mad, og fire ud af verdens fem ekstremt sultende befandt sig i Gaza ifølge Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Sydafrikas mål var i første omgang at få domstolen til at erklære, at Sydafrika havde en "plausibel sag", hvilket kunne føre til et påbud mod Israel om foreløbig at indstille deres kamphandlinger.

Den 26. januar offentliggjorde domstolen sin første kendelse i sagen. Den besluttede at gå videre med sagen og pålagde Israel omgående at sikre, at landet ikke begik folkedrabshandlinger i Gaza, blandt andet ved at give adgang til mere nødhjælp. Domstolen pålagde også, med henvisning til den israelske forsvarsminister Yoav Gallants ord om, at palæstinenserne var "menneskelige dyr", Israel at forebygge og straffe israelske tilskyndelser til folkemord. Domstolen gav den israelske regering pålæg om at afgive en statusrapport til domstolen efter en måned.

28. marts 2024 beordrede domstolen i en ny kendelse Israel til at gøre alt, hvad landet kunne, for at sikre, at basale fødevareforsyninger kunne komme ind til civilbefolkningen i Gazastriben uden yderligere forsinkelser.

• Igangværende væbnede konflikter

•   Wiki Commons har flere filer relaterede til Gaza-Israel-konflikten oktober 2023 − Palæstina
• Eskalation mit der Hamas fra Zdf.de (tysk) ("Die radikal-islamische Hamas hat Israel überfallen, Hunderte getötet und Geiseln genommen. Israel mobilisiert seine Armee und fliegt Luftschläge in Gaza ..."
  (dansk): "Den radikale islamiske gruppe Hamas har angrebet Israel, dræbt hundredvis og taget gidsler. Israel mobiliserer sin hær og udfører luftangreb i Gaza ..."
• "Death toll rises as Israeli jets pound Gaza" fra Al Jazeera (engelsk)
• Israel-Gaza Conflict hos New York Times (engelsk)
• Et detaljeret kort med konflikter i området (engelsk)