Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle er en filmpris ved den årlige Bodilprisuddeling, som uddeles af foreningen Danske Filmkritikere, og som har til formål at hylde den bedste mandlige præstation i en hovedrolle.
Prisen blev uddelt for første gang i 1948 ved den første Bodiluddeling. Som med de øvrige priser ved Bodiluddelingen er dommerkomitéen ikke pålagt at skulle uddele prisen såfremt der ikke kan findes nogen værdige kandidater, hvilket kun er sket fem gange i uddelingens historie.
Skuespillerne Jesper Christensen og Mads Mikkelsen har begge rekorden i kategorien for flest modtagne nomineringer og modtagelse, da begge har fem nomineringer og fire vundne priser.
Den yngste nomineret i kategorien er Bertram Bisgaard for sin rolle i Skyggen i mit øje (2021), da han modtog nomineringen som 15-årig i 2022.
Ved den 75. Bodilprisuddeling i 2022 blev prisen for første gang i historien tildelt en stemmepræstation, da Anders Matthesen modtog prisen for sit arbejde på den animerede komedie Ternet Ninja 2 (2021).
År | Skuespiller | Film |
---|---|---|
1948 | Poul Reichhardt | Soldaten og Jenny |
1949 | Mogens Wieth | Kampen mod uretten |
Skuespiller | Antal nomineringer | Antal vundne |
---|---|---|
Jesper Christensen | 5 | 4 |
Mads Mikkelsen | 5 | 4 |
Frits Helmuth | 3 | 3 |
Ove Sprogøe | 3 | 3 |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.