Alex Høgh Andersen: Dansk skuespiller, født 1994

Alex Høgh Andersen (født 20.

maj 1994) er en dansk autodidakt skuespiller, som har medvirket i julekalenderen Tvillingerne og Julemanden (2013), dramaserien Vikings (2016-2020) og det autentiske drama Skyggen i mit øje (2021).

Alex Høgh Andersen
Alex Høgh Andersen: Opvækst, Karriere, Filmografi
Personlig information
Født 20. maj 1994 (29 år)
Skælskør
Nationalitet Danmark Dansk
Bopæl København, Dublin Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Skuespiller
Roller Ivar Benløs
Eksterne henvisninger
Alex Høgh Andersens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Opvækst

Høgh Andersen blev født den 20. maj 1994 i Skælskør, som søn af Thomas og Charlotte Andersen.

Som barn spillede Høgh Andersen håndbold og fodbold i Skælskør, samtidig med at han også sang og dansede. Hans mor sendte som ham 8-9-årig til det lokale teater, og gennem instruktøren på teatret, som også instruerede på Eventyrteatret i København, blev Høgh Andersen efter en periode også tilknyttet Eventyrteatret, hvor han spillede frem til han blev 17 år gammel.

I 2006 medvirkede Høgh Andersen som 11-årig i TV 2's populære underholdningsprogram Scenen er din, hvor han deltog i kategorien "Juniorsang". Han nåede frem til semifinalen, hvor han blev slået af sin medkonkurrent, Lotte Bjørnholt Fink.

Karriere

Høgh Andersen fik sin debut i 2012 i den danske mini-tv-serie Outsider, hvor han spillede overfor Sarah-Sofie Boussnina og Rasmus Botoft. Han indtog rollen som Viktor, der er ven med hovedpersonen, Sebastian. Det efterfølgende år i 2013 medvirkede Høgh Andersen i TV 2s julekalender Tvillingerne og Julemanden som William Iversen. Høgh Andersen gik på tidspunktet for optagelserne til julekalenderen i 3.g., og måtte pendle mellem København og Aalborg, hvor en del af optagelserne foregik. Han begyndte det efterfølgende år i 2014 på film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Høgh Andersen har fortalt efterfølgende, at det enkelte år han gik på universitetet har gjort ham til en teknisk bedre skuespiller.

I 2015 medvirkede han i Tobias Lindholms krigsfilm Krigen, der omhandler krigen i Afghanistan. Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, en lang række priser og nomineringer og blev nomineret til en Oscar for bedste internationale film i 2016. I 2015 medvirkede Høgh Andersen også i et enkelt afsnit af ungdomssitcommen Hedensted High.

I 2016 indtog Høgh Andersen sin hidtil største rolle, da han medvirkede i HBOs succesfulde dramaserie Vikings i rollen som Ivar Benløs. Høgh Andersen blev i begyndelsen af 2015 kontaktet af en agent, som havde set ham i mindre produktioner og som ønskede at han lavede et self-tape, som skulle sendes til produktionslederne ved HBO, der var ved at planlægge den kommende serie. Høgh Andersen blev i sommeren 2015 inviteret til anden runde af casting, som foregik i Stockholm og kort efter blev han udvalgt til tredje og sidste runde af castingen, som foregik i Dublin. Høgh Andersen var til auditions for tre roller i serien inden han blev tilbudt rollen som Ivar Benløs, og han valgte efterfølgende at droppe ud af sit studie på Københavns Universitet. Høgh Andersen debuterede som den forkrøblede og delvis paralyserede kongesøn i sæsonafslutningen af tredje sæson, og medvirkede efterfølgende i 53 afsnit, der strakte sig over fire års arbejde, frem til seriens afsluttende sæson 6 i 2020. Serien modtog stor ros og positive anmeldelser og blev nomineret til flere Emmy Awards.

Efter flere år i udlandet vendte Høgh Andersen i 2021 tilbage til dansk film, da han medvirkede i Ole Bornedals autentiske drama Skyggen i mit øje, der omhandler det fejlagtige bombardement af Den Franske Skole i København under 2. verdenskrig. For sin rolle som Frederik, en dansk soldat i den tyske hær i Danmark, der indser at han må ændre sit liv, modtog Høgh Andersen sine første nomineringer til Bodil- og Robert-priserne for bedste mandlige hovedrolle.

I 2022 medvirkede Høgh Andersen i Viaplays dramaserie The Viking - Narkokongens fald, der er inspireret af virkelige hændelser omkring den kriminelle narkoboss og smugler, Claus Malmqvist. Høgh Andersen indtog rollen som unge Claus Malmqvist.

I august 2022 annoncerede Viaplay at Høgh Andersen vil medvirke i en komedieserien Kald Mig Far, som er udviklet efter idé af Magnus Haugaard og Høgh Andersen selv. Serien forventes at få premiere i 2023 på Viaplay.

Filmografi

Spillefilm

År Titel Rolle
2015 Krigen Anders Holm
2021 Skyggen i mit øje Frederik
ukendt Stealing McCloud

Serier

År Titel Rolle
2012 Outsider Viktor
2013 Tvillingerne og Julemanden William Iversen
2015 Hedensted High Flotte Tjelle
2016-2020 Vikings Ivar Benløs
2022 The Viking - Narkokongens fald Claus Malmqvist
2023 Bare kald mig far Emil
2023 Den som dræber - Fanget i mørket Bjørn Jepsen

Filmdub

År Titel Role
2014 Big Hero 6 Hiro Hamada
2019 Sådan Træner Du Din Drage 3 Eret

Referencer

Eksterne henvisninger

Tags:

Alex Høgh Andersen OpvækstAlex Høgh Andersen KarriereAlex Høgh Andersen FilmografiAlex Høgh Andersen ReferencerAlex Høgh Andersen Eksterne henvisningerAlex Høgh Andersen199420. majDanmarkSkuespillerSkyggen i mit øjeTvillingerne og JulemandenVikings (tv-serie)

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

James BondTimm VladimirJonas Hebo RasmussenElvira PitznerGodzillaCambodjaGeneration XBørsenFilip JörgensenMorten MesserschmidtTAXAElisabeth af Østrig-UngarnAlmöbroenWalesLauritz.comKoldingFisk (kortspil)Kongerne på Kanal 5Supermarine SpitfireLeonardo DiCaprioEuropamesterskabet i fodbold 2004Afdeling QRamadanKriminalkommissær BarnabyJesper LangbergGiorgia MeloniWaage SandøJ. Robert OppenheimerAlexandra RapaportAlbanienArnold Schwarzenegger1864 (tv-serie)Julius CæsarDanmarks største øerUkraineHirschholm SlotKristi himmelfartsdagRobert LewandowskiAndrea Øst BirkkjærForræder (serie)ManiodepressivRSC AnderlechtJosef StalinFeminaPrins JoachimEmma MærskKernevåbenTaylor SwiftGustaf NilssonDirch PasserPave FransKasper Nielsen (kunsthandler)Sofie Jo KaufmanasMaltaHeavy metalTammi ØstBruce WillisJesusAfsnit af StormesterMonacoEmma Sehested HøegFar til fireMadeiraTelegram (software)SymfoniorkesterAlexandra af FrederiksborgSjællandVM i curling 2024 (kvinder)DRTVMarilyn MonroeHollandManchurietSydamerikaNikolaj Lie KaasAndreas Hansen (fodboldspiller)Jyllands-PostenKinaKrønikenLukas Forchhammer🡆 More