Ulf Pilgaard: Dansk skuespiller, født 1940

Ulf Pilgaard (født 15.

november 1940 i Skive) er en dansk skuespiller og komiker. Han har i over 40 år spillet med i revyer og på teatret. Han har spillet i Cirkusrevyen hvert år siden 1986. Han har også haft enkelte større filmroller som i Nattevagten af Ole Bornedal.

Ulf Pilgaard
Ulf Pilgaard: Baggrund, Karriere, Priser
2015
Personlig information
Født 15. november 1940 (83 år) Rediger på Wikidata
Skive, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Forældre Clara og Mads Christian Pilgaard
Ægtefælle Gitte Vibeke Pilgaard (1970-2016)
Kæreste(r) Annette Bavnhøj (2020-nu)
Børn Mikkel Pilgaard (1972-2021) Christian Pilgaard (f. 1970)
Uddannelses­sted Aarhus Katedralskole Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Stemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Roller Dronning Margrethe, Poul Nyrup Rasmussen, Hanne Bech Hansen, Politikommissær Peter Wörmer i Nattevagten.
Nomineringer og priser
Udmærkelser Robert for årets mandlige hovedrolle (1996)
Årets Dirch (2006, 2012)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1996) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Baggrund

Ulf Pilgaard er søn af en præst på Aarhus-egnen, ved Holme Kirke. Pilgaard gik i skole på Frederiksberg med den senere filmanmelder Ole Michelsen, med hvem han udviklede et varigt venskab. Præstesønnen Pilgaard begyndte at læse teologiAarhus Universitet i 1959 og fortsatte studierne i København. Pilgaard var studiekammerat med Henrik Stangerup og Johannes Møllehave. Under sit teologistudium i København 'lå han' på Elers' Kollegium fra den 15. april 1962 til den 15. maj 1967. Skuespilleren Preben Kaas og andre (bl.a. Pilgaards studiekammerat Henrik Stangerup) fik ham til at droppe teologistudiet for at blive skuespiller.

Fra 1970 til 2016 var han gift med Gitte Vibeke Pilgaard (1947-2016).

Karriere

Revy og teater

Under sit teologistudie var Pilgaard på studenterscencen i 1961. Han blev bemærket som medlem af Collagetruppen og af en anmelder kaldt for en ny Dirch Passer. Dette fik skabt opmærksomhed hos Stig Lommer og Preben Kaas. Pilgaard debuterede som skuespiller i 1963 på Alléscenen.[kilde mangler] I 1966 engagerede Preben Kaas ham for hele året ved ABC Teatret. Fra 1968 til 1972 spillede Pilgaard i Cirkusrevyen og derefter fra 1973 til 1985 i Tivolirevyen, afbrudt af Holstebro-revyen 1978-1979. Siden 1986 har han været i Cirkusrevyen. I 2010, hvor denne revy fejrede 75-års jubilæum, fejrede Ulf Pilgaard 30-års jubilæum i Cirkusrevyen. 2021 blev hans sidste sæson i Cirkusrevyen.

Ulf Pilgaard spillede flere gange sammen med den 14 år ældre Dirch Passer. Deres komiske makkerskab anses for Dirch Passers mest vellykkede efter Kjeld Petersens død. Pilgaard og Passer optrådte første gang sammen i 1967 i forestillingen Annie Get Your Gun på Falkonér Teatret. De spillede også sammen i revyer, for eksempel i sketchen Stjernetegnene fra 1970.

I en længere periode dannede han på film og især på scenen par med Claus Ryskjær. I revysammenhænge har Pilgaard fejret triumfer med parodier af Kirsten Hüttemeier, Hanne Bech Hansen og ikke mindst Poul Nyrup Rasmussen og Dronning Margrethe. Særligt hans parodi af Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen i Vase & Fuglsangs "Perlemor" fra Cirkusrevyen 2009 blev vel modtaget. I 2014 optrådte Pilgaard med en bidende satire over IC4-toget og dets problemer. Sketchen, der også var skrevet af Vase & Fuglsang, blev kombineret med en satire over sproget og de messende digtoplæsninger af Yahya Hassan. En forestilling med sketchen blev en aften afbrudt da unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk skaffede sig adgang til Cirkusrevyens telt og foran scenen begyndte at råbe hvad som kan have været arabiske ukvemsord mod Pilgaard der var udklædt som Yahya Hassan.

Ved Pilgaards sidste optræden i Cirkusrevyen i september 2021 mødte dronning Margrethe op under hans parodiering af hende for at overbringe en gave.

Pilgaards komik karakteriserede Erik Hvidt som med en "bidende satirisk form" der "skånselsløst jagter det indbildte og uforstandige". Efter Passers død anså Hvidt Pilgaard for den der mest målrettet arbejdede med crazykomik.

Radio- og tv-satire

Pilgaard var ganske tidligt ude, da Danmarks Radio begyndte deres satire-udsendelser. Han var således en af kræfterne, da radioen i midten af 1960'erne begyndte satire i Søndagsjournalen, der indholdt Holdningsløse Tidende. I programmet spillede han sammen med Lotte Tarp og Bent Schjærff[kilde mangler] til tekster skrevet af Leif Panduro og Habakuk. Igennem 20 år, fra 1968 til 1988, var Pilgaard også i Danmarks Radios tv-satireprogrammer Hov-Hov og Uha Uha. I 2011 medvirkede han og lagde navn til Store Stygge Ulf Show, et samfundsaktuelt satireprogram på TV 2 Charlie.

Film og tv-dramatik

Ulf Pilgaard har spillet med i et bredt udvalg af danske film. Fra hans unge år fremdrages især hovedrollen i Giv Gud en chance om søndagen fra 1970, der gav ham et gennembrud i 'seriøse' roller. Filmen var skrevet og instrueret af hans tidligere studiekammerat Henrik Stangerup. I filmen spillede Pilgaard en ung præst i en Folkekirke i krise. Sammen med Poul Reichhardt og Jens Okking ydede han desuden solidt spil i Esben Høilund Carlsens kriminalfilm Nitten røde roser fra 1974.

I 1990'erne var Pilgaard især kendt for sit arbejde med revy og satire. Men hans rolle i Nattevagten fra 1994 markerede et vendepunkt til mere alvorlige roller. I Bornedals thriller var han castet mod type og spillede han den magtfulde politikommissær Peter Wörmer. Ulf Pilgaards portrættering af magtfulde mænd er fortsat. Bornedal anvendte ham igen i tv-thrilleren Dybt vand fra 1999, her i rollen som en korrupt byggematador. Han spillede familiens overhoved i Østre Gasværks udgave af Festen. I tv-serien Borgen spillede han i 2010 rollen som erhvervslederen Joachime Chrone, der kan give mindelser om Mærsk McKinney Møller.

Priser

Ulf Pilgaard har vundet flere priser, herunder en Bodil og en Robert for bedste hovedrolle i Farligt venskab (1996).

I 2000 modtog han prisen som Årets Æreskunstner ved Revyernes Revy. Han vandt revyprisen Årets Dirch i 2006, var nomineret i 2010 og vandt igen i 2012 den 10.000 kroner store pris.

I 2007 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

I 2010 blev han kåret som Årets Skuespiller af Frederiksberg Bladets og ugebladet Se og Hørs læsere og fik sin egen flise på Frederiksberg Allé. I 2010 modtog han også Zulu Comedy Æresprisen ved Zulu Comedy Galla, der blev uddelt første gang dette år.

I 2011 vandt han den 250.000 kroner store Lauritzen-pris. I 2013 blev Pilgaard kåret for Årets Bedste Parodi i Charlies Revygalla.

Film

Revy

Bibliografi

Henvisning

Eksterne henvisninger

Tags:

Ulf Pilgaard BaggrundUlf Pilgaard KarriereUlf Pilgaard PriserUlf Pilgaard FilmUlf Pilgaard RevyUlf Pilgaard BibliografiUlf Pilgaard HenvisningUlf Pilgaard Eksterne henvisningerUlf Pilgaard15. november19401986CirkusrevyenDanmarkKomikerNattevagten (film)Ole BornedalRevy (teaterform)SkiveSkuespiller

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Ole MeyerMorten Olsen (håndboldspiller)RuslandSusse WoldNovo NordiskSøren HussMarsvin (hval)Kim Christensen (fodboldspiller, født 1979)FærøerneAbsalonEkstra BladetSlaget ved WaterlooDonald TrumpRejseholdetDet Kongelige TeaterNattevagten (film)HugormLars Løkke RasmussenTupolev Tu-22MMusvitAGF FodboldStine BosseSanne SalomonsenRockergrupperFacebookElvira PitznerFallout (serie)Rosenborg SlotStig RossenTroels KløvedalKirsten DunstZakiArthur JensenEddie SkollerTyren (stjernetegn)Ina-Miriam RosenbaumUlla HenningsenIndonesienCypernKøbenhavns LufthavnBirgit AabyDet Konservative FolkepartiMalene SchwartzDen Kongelige LivgardeSørine GotfredsenJørgen Fehår NielsenPantheonKristian Ditlev JensenDanmarkFascismeSteen Steensen BlicherBenjamin FranklinDe Runde HaverMille GoriVladimir PutinPalads Teatret (København)Frank HvamNikita KlæstrupMarco IlsøFlugten fra AlcatrazDronning Anne-MarieAnders AggerX Factor (Danmark)Anni-Frid LyngstadJytte AbildstrømRobin WilliamsRandersJesper ChristensenRepræsentanternes Hus (USA)HjerpeStillitsVarvara HasselbalchBob MarleyPalæstinaRapsSebastian KleinEiffeltårnet🡆 More