Michael Falch: Dansk sanger, født 1956

Michael Ehlert Falch (født 16.

september 1956 i Køge) er en dansk sanger, sangskriver, forfatter og lejlighedsvis skuespiller. Han er kendt som solist og fra bandet Malurt og har udgivet en lang række albums. Han har også medvirket i film og tv-serier og har modtaget Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i Mord i mørket (1986). Hans Danish Music Award i 2014 for albummet Sommeren kom ny tilbage (2013) gjorde ham til den hidtil eneste danske sanger, der har modtaget både en Bodil og Danish Music Award. I 2023 modtog han den prestigefyldte Søren Gyldendal-pris.[kilde mangler]

Michael Falch
Michael Falch: Opvækst, Karriere, Hæder
Michael Falch i 2020
Information
Født Michael Ehlert Falch
16. september 1956 (67 år)
Køge, Danmark Rediger på Wikidata
Oprindelse Køge Danmark
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Børn Mathilde Falch, Anna Falch, Soffi Falch
Sprog Dansk Rediger på Wikidata
Genre Rock, Pop, Folk
Beskæftigelse Sanger, sangskriver, forfatter, skuespiller
Aktive år 1977 - nu
Associeret med Boat Man Love, Malurt, Poul Krebs, Dét Band, Mathilde Falch
Instrumenter
Vokal, guitar
Eksterne henvisninger

Michael Falchs hjemmeside

Officiel Michael Falch Shop

Michael Falchs officielle fanside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Opvækst

Michael Falch blev født i Køge. Som dreng flyttede hans familie en del, og han nåede derfor at bo i både Glostrup, Brabrand, Lystrup, Sønderborg, Tåstrup og Tønder. Han blev samfundssproglig student fra Tønder Gymnasium i 1976 og læste de følgende fire år dansk ved Københavns Universitet. Han tog orlov før sit afsluttende speciale i 1980 og har aldrig afsluttet studiet.

Karriere

Michael Falch dannede i 1977 rockbandet Malurt, hvor han var frontfigur. Da Malurt blev opløst i 1984, gik han solo og har siden 1985 udgivet et stort antal albums. "Mød mig i mørket", "Superlove", "I et land uden høje bjerge", "De vildeste Fugle" og "Den Eneste i Verden" er nogle af hans mest kendte numre.

Malurt blev gendannet i forbindelse med Roskilde Festival i 1990, og i 1991 turnerede Falch med Malurt. Malurt bestod i denne omgang frem til 1994, hvorefter Falch i 1995 igen samler eget band omkring sig.

Siden 1998 har Michael Falch dyrket sin vekslen mellem turnéer med band og solo. I 2002 foretog han en større omlægning af livsstilen og gjorde i 2006 comeback med udgivelsen Falder du nu. Siden har bandet Boat Man Love været hans faste backingband. I både 2009, 2010 og 2011 spillede Falch desuden en række koncerter sammen med Poul Krebs, ligesom han jævnligt har haft sine døtre Anna og Mathilde Falch med på scenen.

Sideløbende med musikkarrieren har han medvirket i tv-serier (bl.a. Rejseholdet 2000-2004) og en række film, der med undtagelse af Tarzan Mama Mia alle har indbragt ham Bodil-nomineringer. Han modtog Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som den navnløse detektiv i filmatiseringen af Dan Turèlls Mord i mørket i 1987.

Han har desuden været medstifter af velgørenhedsprojektet ShowStars, hvor han sammen med bl.a. Mads Mikkelsen, Michael og Brian Laudrup indsamlede midler til ungdomsarbejde ved kombinerede koncerter og show-fodboldkampe i årene 2000-2011.

Michael Falch sang duet med Bruce Springsteen på "Hungry Heart" ved en Malurt-koncert i Forum den 1. maj 1981.

I 2000 udsendte forlaget Gyldendal det første bind af hans selvbiografiske dagbogsnotater Helligdage. Denne bogudgivelse fulgtes i 2002 op af Hjemveje og i 2011 af Trækruter. I 2012 samlede Gyldendal de tre bind i Dagen & Vejen & Fuglene.

Michael Falch udgav i 2002 livealbummet Hjemveje – live samt bogen Hjemveje med dagbogsberetninger. Samtidig bekendtgjorde Falch, at han ville stoppe med at turnere på ubestemt tid. Samme år var han på afvænning i seks uger for pille- og alkoholmisbrug på behandlingscenteret Tjele i Nordjylland. Michael Falch stod på scenen igen i september 2003 på Skråen i Aalborg, og turnerede efterfølgende i 2004 og 2005.

Michael Falch udsendte sit comeback-album, Falder du nu i februar 2006. Samme år udgav journalist Torben Bille biografien Ud af mørket på Gyldendal om Michael Falch.

I efteråret 2014 havde Michael Falch en bærende rolle som Jack Lucifer i Rolling Stones Teaterkoncert, der havde Rolf Heim som instruktør.

I 2014 modtog Falch karrierens første Danish Music Awards for Årets Danske Voxpopudgivelse for albummet Sommeren kom ny tilbage (2013).

I løbet af forår og sommer 2015 turneredde Michael Falch igen med sit band. Sammen udgav de albummet Tomandshånd i november 2015. Albummet fik tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.

Den 9. oktober 2020 udkom Falchs album Forår i brystet der fik fem ud af seks stjerner i GAFFA. Allerede året efter udkom Elsker.

Hæder

Privatliv

Michael Falch blev i 1983 gift med Linda Lyneborg, som han blev skilt fra i 2006. Sammen har de pigerne Anna, Soffi og Mathilde Falch. Fra 2010-2018 har han levet sammen med familieterapeut Anita Olsen.

Michael Falch mødte i 2019 Kanjana Falch. De blev gift i Thailand i januar 2022 og kunne holde dansk bryllupsfest i august 2023 efter en længere proces med bl.a. bosættelse Tyskland for at få tilladelse til familiesammenføring i Danmark. De bor sammen i Rudkøbing på Langeland.

Diskografi

Solo

Med Malurt

For fuld liste over udgivelser med Malurt, se Malurt.

Som KrebsFalch

Filmografi

Film

År Titel Rolle Noter
1983 Isfugle René Bennich
1986 Mord i mørket journalist Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1988 Mord i Paradis
1989 Mig og Mama Mia Rikkes far
1991 Superdame Rolf
2009 Applaus Christian Barfoed

Tv-serier

År Titel Rolle Noter
1998 Karrusel Underviser Ulrich
2000-2004 Rejseholdet retsmediciner Jan Boysen
2009 Manden med de gyldne ører Sig selv

Teater

Bibliografi

  • Helligdage (2000)
  • Hjemveje (2002)
  • Trækruter (2011)
  • Dagen & Vejen & Fuglene (2012)
  • Til grænsen (2017)
  • Over stregen (2021)
  • Under månen (2023)

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

Priser
Bodilprisen
Foregående:
Ukendt
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1987
for Mord i mørket
Efterfølgende:
Max von Sydow
for Pelle Erobreren

Tags:

Michael Falch OpvækstMichael Falch KarriereMichael Falch HæderMichael Falch PrivatlivMichael Falch DiskografiMichael Falch FilmografiMichael Falch TeaterMichael Falch BibliografiMichael Falch Se ogsåMichael Falch ReferencerMichael Falch Eksterne henvisningerMichael Falch16. september1956Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolleDanish Music AwardsForfatterKøgeMalurt (band)Mord i mørketSangerSangskriverSkuespillerSommeren kom ny tilbageWikipedia:Kildeangivelser

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Tiger WoodsAnders MatthesenLars JacobsenEmma Sehested HøegSarah MahfoudRomGoogle TranslateGrævlingInger StøjbergCaroline MathildeOrkestretNATO's fonetiske alfabetFolketingsvalget 2022PantheonKenneth Emil PetersenDe Kanariske ØerRane WillerslevTroels KløvedalKøbenhavns HovedbanegårdJakob FuglsangKaj MunkNormalsidePureGymDen lille HavfrueGranit XhakaInstagramTikTokDanske SpilVatikanstatenNapoleons felttog i RuslandDanmarks fem højeste punkterPia Fris LanethH.C. AndersenOsama bin LadenTyske koncentrationslejreSøren HussBodil JørgensenCecilie StenspilDen spanske sygeJens Andersen (skuespiller)SolformørkelseMartin LutherOle Lund KirkegaardCasper ChristensenKrønikenJulius CæsarAviser i DanmarkNazi-TysklandN.F.S. GrundtvigTessa (rapper)Ekstra BladetGrønlandAkademisk Boldklub GladsaxeRasmus BruunFlora OfeliaEminemSimon KvammBryllupsdagDrengene fra AngoraJyllands-PostenKristi himmelfartsdagTigerSydamerikaPreussenSagrada FamíliaDet danske stelnummersystem for cyklerGlobal opvarmningCole PalmerKristian LethBenjamin NetanyahuNastja ArcelPeterskirkenBaarle-NassauStørre end-tegnBornholmBallon d'OrJacob HaugaardIver Huitfeldt-klassenSprogø🡆 More