Nord er en af de fire kompasretninger.
Den modsatte kompasretning er syd. Nord angives med kompasretningen 0° (eller 360°) eller 0 eller 400 nygrader. En nordvendt landingsbane har nummer 36, da det landende flys kurs er 360°.
Nord er retningen mod den nordlige ende af Jordens rotationsakse, kaldet Nordpolen eller den geografiske nordpol, der ligger i Arktis. Den magnetiske nordpol er placeret et stykke fra den geografiske, og er det punkt, hvor Jordens horisontale magnetfelt har den mest positive værdi. Ikke-justerede kompas peger mod den magnetiske nordpol, hvilket giver en fejlmargen i forhold til den geografiske nordpol, hvorfor de fleste kompasser er justerede for at udligne forskellen. Retningen mod nord er på kort placeret i kortets top.
Man skelner i navigation mellem forskellige nordretninger:
Ordets oprindelige betydning var "længere nede; venstre" (med udgangspunkt i øst, som var indoeuropæernes hovedverdenshjørne). Protogermansk *nurtha-, hvoraf norrønt norðr, nederlandsk noord. Muligvis fra den indoeuropæiske rod *ner- (= til venstre og nede - da nord ligger til venstre, når man står vendt mod solopgangen) - kilde til sanskrit narakah (= helvede) og græsk enerthen (= nedefra). Den samme tankegang ses i gammelirsk tuath (= venstre, nord); arabisk shamal (= venstre; nord); og ophav til det norske udtryk "nord og ned", tilsvarende dansk "nedenom og hjem".
Alexander Pope: Essay on Man
Spire Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Nord, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.