Gøge

Lidt over en tredjedel af de cirka 150 arter er kendt for at være redeparasitter. I Danmark er gøgen (Cuculus canorus) almindelig, mens tre andre arter er truffet nogle få gange.

Gøge
Stor jordgøg (Geococcyx californianus)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Cuculiformes (Gøgefugle) Wagler, 1830
Familie	Cuculidae Leach, 1820
Hjælp til læsning af taksobokse

Gøge bliver her opfattet som den eneste familie i ordenen gøgefugle. Andre autoriteter har især tidligere inkluderet turakoer, der nu placeres i sin egen orden Musophagiformes.

I størrelse svinger gøgene mellem en spurvs og en ravns. Halen er ofte lang og den aftager gradvist i længde fra midten og udefter. Fodens fjerde tå er en vendetå, således at to tæer vender fremad og to vender tilbage. De fleste arter af gøge opholder sig hovedsageligt i træerne, men nogle arter færdes dog udelukkende på jorden. Føden er overvejende animalsk.

Knap 60 arter af gøge lever som redeparasitter og bygger ikke selv rede, men lægger æg i andre fugles reder. Hovedparten af disse arter tilhører den gamle verdens gøge i tribusen Cuculini. Mange andre arter bygger dog rede og her deltager begge køn i rugningen og opfostringen af ungerne.

Gøge er udbredt i alle verdensdele, bortset fra Antarktis, men er hyppigst i troperne.

De 147 arter af gøge deles taksonomisk i 32 slægter, fordelt på fem underfamilier. Desuden er to arter uddøde indenfor de sidste 300 år: sneglegøg (Coua delalandei) fra Madagaskar og Nannococcyx psix fra Sankt Helena.

Eksempler på slægter (og arter):

• Slægt: Crotophaga (3 arter)
  • Ani - Crotophaga ani
  • Stor ani - Crotophaga major
  • Furenæbbet ani - Crotophaga sulcorostris
• Slægt: Geococcyx (2 arter)
  • Jordgøg - Geococcyx velox
  • Stor jordgøg - Geococcyx californiensis
• Slægt: Coua (10 arter)
  • Blå silkegøg - Coua caerulea
  • Løbesilkegøg - Coua cursor
  • Stor silkegøg - Coua gigas
  • Sneglegøg - Coua delalandei †
  • Olivensilkegøg - Coua coquereli
  • Rødbrystet silkegøg - Coua serriana
  • Mørkbrystet silkegøg - Coua reynaudii
  • Brunkronet silkegøg - Coua ruficeps
  • Toppet silkegøg - Coua cristata
  • Lille silkegøg - Coua verreauxi
• Slægt: Centropus (28 arter)
  • Sporegøg - Centropus senegalensis
  • Andamansporegøg - Centropus andamanensis
• Slægt: Clamator (4 arter)
  • Skadegøg - Clamator glandarius
  • Jacobinergøg - Clamator jacobinus
  • Akacieskadegøg - Clamator levaillantii
  • Rødvinget skadegøg - Clamator coromandus
• Slægt: Coccyzus (13 arter)
  • sortnæbbet gøg
• Slægt: Cuculus (11 arter)
  • Gøg - Cuculus canorus
  • Skovgøg - Cuculus saturatus
  • Lille gøg - Cuculus poliocephalus
  • Eremitgøg - Cuculus solitarius
  • Sortgøg - Cuculus clamosus
  • Kortvinget gøg - Cuculus micropterus
  • Lille skovgøg - Cuculus lepidus
  • Afrikansk gøg - Cuculus gularis
  • Orientgøg - Cuculus optatus
  • Sulawesigøg - Cuculus crassirostris
  • Madagaskargøg - Cuculus rochii

• Slægt: Chrysococcyx (13 arter)
  • Guldgøg - Chrysococcyx caprius
  • Gulbuget gøg - Chrysococcyx cupreus
  • Gulstrubet bronzegøg - Chrysococcyx flavigularis
  • Hvidbuget smaragdgøg - Chrysococcyx klaas
  • Grøn bronzegøg - Chrysococcyx maculatus
  • Violet bronzegøg - Chrysococcyx xanthorhynchus
  • Rødgumpet bronzegøg - Chrysococcyx basalis
  • Bronzegøg - Chrysococcyx lucidus
  • Rødvinget bronzegøg - Chrysococcyx meyerii
  • Lille bronzegøg - Chrysococcyx minutillus
  • Hvidbrynet bronzegøg - Chrysococcyx osculans
  • Rødstrubet bronzegøg - Chrysococcyx ruficollis
  • Langnæbbet gøg - Chrysococcyx megarhynchus

• Uddøde fugle

Søsterprojekter med yderligere information:   Billeder og medier fra Wiki Commons   Taksonomi fra Wikispecies