Bregenz er hovedstad i den østrigske delstat Vorarlberg og hovedby i kommunen af samme navn, og man har fundet beviser for bebyggelse helt tilbage til 1500 f.Kr.
Byen ligger ved bredden af Bodensøen og er især kendt for sin årlige musikfestival Bregenzer Festspiele.
Bregenz | |
---|---|
Basisdata | |
Land: | Østrig |
Delstat: | Vorarlberg |
Distrikt: | Bregenz |
Areal: | 29,78 km² |
Højde: | 427 moh. |
Indbyggertal: | 29.806 (1. januar 2018) |
Befolkningstæthed: | 1.000,87 Indb. pr. km² |
Postnr.: | 6900 |
Website: | |
Koordinater.: | 47°30′18″N 9°44′57″Ø / 47.505°N 9.7492°Ø 9°44′57″Ø / 47.505°N 9.7492°Ø |
Politik | |
Borgmester: | Markus Linhart (ÖVP) |
Byråd: (2015) (36 medlemmer) | |
Udsigt fra Haggen over Bregenz | |
(Kilde: Gemeindedaten fra Statistik Austria) |
Bregenz er placeret på det forholdsvis korte stykke søbred, som Østrig har. Bregenz har på grund af den strategiske placering haft en stor betydning både i oldtiden og i tiden i det Romerske Rige (Brigantium). Et interaktivt kort hvor man kan se, hvordan Bregenz så ud i Romerrigets tid, kan ses her.
Industrialiseringen i det 19. århundrede satte skub i havnebygning og dampskibsfart og cementerede denne betydning. Som i resten af Bodensøen byggede man også havnebade, både til den der placerede østrig-ungarske garnision, men med tiden også offentlige bade, som tillige eksisterer den dag i dag.
Bregenz er også centralforvaltning for et større område, der inkluderer Bregenzerwald, Leiblachtal, Kleinwalsertal, Rhindeltaet, og en del af Bodensøen. Indbyggertallet for dette område er omkring 132.000 per årsskifte i 2017.
Der hersker sø-klimatiske forhold, hvor Bodensøen lagrer noget varme, ligesom man kender i Danmark. Gennemsnitlige maksimaltemperaturer ligger i juli måned på omkring 19 °C, og de gennemsnitlige minimumstemperaturer ligger i januar måned omkring frysepunktet. Der falder årligt omkring 1500 mm regn.[1]
Bregenzer Festspiele er en internationalt anerkendt kulturfestival, som hvert år besøges af over 200.000 mennesker (2016 var det 211.000 Arkiveret 29. november 2020 hos Wayback Machine). Programmet skifter hvert andet år og varer fra juli til august. Seebühne har en tilskuerkapacitet på 7.000 mennesker.
Bregenzer Jazz Festival finder sted hvert år på Kornmarktplatz. Det er efterfølgeren af New Orleans Festival, som lukkede i 2013, og man gik i den forbindelse over til at skifte genre fra Blues til jazz. Tid og sted er essentielt den samme.
Bregenzer Frühling Arkiveret 17. november 2017 hos Wayback Machine er en dansefestival, som har eksisteret siden 1987 og finder sted hvert år i marts til maj i Festspielhaus. Dansetrupper fra hele verden fremfører nye produktioner. Med over 10.000 besøgende er festivalen en af Østrigs betydeligste. Indtil år 2016 blev festivalen organiseret af Bregenzer Kunstverein, men i dag organiseres det i kommunalt regi. I år 2020 blev festivalen aflyst pga. Coronaviruspandemien.
Theater am Kornmarkt byder på klassikere, og uropførelser for moderne teaterstykker. Theater Kosmos har som mål at begejstre unge mennesker for teatrets kunst.
vorarlberg museum ligger ligeledes ved Kornmarkt og viser regionens historie fra Romertiden, har udstillinger om kunst og kultur i Vorarlberg, og andre særudstillinger.
Kunsthaus Bregenz blev bygget i 1997 og er et af de betydeligste museer for moderne kunst i det tysksprogede område .
Arkitekturen i hele Vorarlberg er kendetegnet ved at den forener den traditionelle med den moderne arkitektur. Neue Vorarlberger Bauschule satte sig for både at tænke bygningsværkerne ind i det eksisterende bybillede, og at der skulle bygges bæredygtigt. Museerne ovenfor er gode eksempler på netop dette, men også internationalt anerkendte arkitekter som Hans Hollein, Jean Nouvel, Peter Zumthor samt Baumschlager / Eberle har sat deres præg i byen. Ligeledes kan man tage på en af flere Architektouren, der enten starter eller slutter i Bregenz, se her. Turene er anbefalinger til individuelle opdagelsesrejser uden guide. De kan opleves med bil eller offentlig transport. Turene inklusive kort kan man downloade via en app på forhånd, og man kan udforske Vorarlberg uafhængigt af tilgængeligt mobilnet.
Andre bygningsværker af betydning:
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Bregenz, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.