Aksemagterne

verdenskrig">2. Verdenskrig mod De Allierede. Aksemagterne var overordnet enige om deres modstand mod De Allierede, men koordinerede aldrig nævneværdigt deres aktiviteter, herunder militære operationer, indbyrdes. Eksempelvis blev Molotov-Ribbentrop-pagten underskrevet d. 23. august 1939, hvilket muliggjorde, at Sovjetunionen kunne frigive tropper fra deres vestlige til østlige front, hvor den sovjetisk-japanske grænsekonflikt udspillede sig. Omvendt blev den sovjetisk-japanske neutralitetspagt indgået d. 13. april 1941, blot to måneder inden Nazi-Tyskland igangsatte Operation Barbarossa.

Navnet "aksemagterne" (Achsenmächte) er afledt af det tyske ord Achse i betydningen "akse".

Ledende

De tre ledende aksemagter, som refererede til sig selv som, Rom, Berlin og Tokyo aksen, var:

• Tyskland
• Kejserriget Japan
• Kongeriget Italien

Vasaller

Andre mindre betydende medlemmer:

• Ungarn
• Rumænien
• Kroatien
• Bulgarien
• Slovakiet
• Spanien
• Finland
• Thailand

Italien udgik af alliancen ved landets kapitulation i september 1943. Ved Nazi-Tysklands betingelsesløse kapitulation i maj 1945 var blot Japan tilbage. Japan kapitulerede betingelsesløst den 15. august 1945, hvorved anden verdenskrig ophørte og aksemagternes nederlag definitivt.

Henvisninger

• Den nye Salmonsen (1949) – Aksen, afsnit 56
• Lademanns Leksikon (1970) – Aksemagterne, side 87
• Hitler, Tyrannen og Tyranniet af Alan Bullock – Kort over Aksemagternes og vasalstaternes udvidelser, 1938-1942, bind 3, side 284-285.
• 2. Verdenskrig ATLAS, side 14-17 – Aschehougs Forlag, 2006, ISBN 87-11-30009-4.

Spire Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.