Montana: Delstat i Amerikas Forenede Stater

For alternative betydninger, se Montana (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Montana)

Den er USAs 4. største i areal. Alaska, Texas og Californien er større. Den grænser mod North Dakota i øst, South Dakota i sydøst, Wyoming i syd, Idaho i vest og mod Canada i nord. Delstaten er kendt for sin smukke natur. Der bor omkring 1.084.225⁽²⁰²⁰⁾ mennesker i Montana, hvis hovedstad hedder Helena.

Montana
Flag Segl
Kælenavn: The Treasure State
Land	USA
Hovedstad	Helena
Største by	Billings
Areal	Nr. 4
• Total	380.838 km2
• Bredde	450 km
• Længde	1.015 km
• Landareal	376.979 km²
• Vandareal	3.859 km²
• Andel vand	1,0 %
• Breddegrad	44°26'N til 49°N
• Længdegrad	104°2'W til 116°2'W
Befolkning	Nr. 44
• Total	1.084.225 (2020)
• Befolknings­tæthed	2,84 pr. km²
Topografi
• Højeste punkt	3.901
• Middelhøjde	1.035 meter
• Laveste punkt	549
Historie
• Indtrådt i unionen	8. november 1889 (som nr. 41)
Guvernør	Greg Gianforte (R)
Tidszone	Mountain: UTC -7/-6
ISO 3166-kode	US-MT
Forkortelser	MT

De første mennesker i Montana var nomadiske indianere, som ernærede sig ved jagt af bison og andre dyr samt ved høst af vilde planter.

Store områder af delstaten blev udforsket af franske pelsjægere, og i 1850'erne opdagede Lewis og Clark ekspeditionen, at der fandtes forekomster af guld og kobber i området. Lewis og Clark var også de første til at foretage officielle optegnelser af området, de sejlede op ad floderne, og især Missouri-floden var af stor betydning for ekspeditionen.

I ekspeditionens kølvand ankom indvandrere, som håbede på rigdom fra guldforekomstene. Modsætningerne mellem indianerne, som ville bevare deres områder, og myndighederne i Washington førte til blodige sammenstød. Mest kendt er slaget ved Little Bighorn i 1876, hvor George Armstrong Custers kavaleriregiment led et afgørende nederlag.

Der ankom også pelshandlere til området. I modsætning til guldjægerne og indianerne gik handelen mellem pelshandlerne og indianerne fredeligt for sig, men det medførte en kraftig nedgang i bison-bestanden. Montana blev en del af USA i 1864 og en formel delstat den 8. november 1889.

Næste generation af indvandrere til Montana var bønder, som avlede kvæg på de store sletter. I slutningen af 1800-tallet blev kobberindustrien meget betydningsfuld, fordi dette metal var efterspurgt under den industrielle revolution.

Montana blev ramt af alvorlig tørke mellem 1917 og 1923, hvilket førte til, at ca. 65.000 flyttede væk fra delstaten og sendte økonomien ud i en økonomisk krise. Montana blev derfor ramt relativt mindre af den store depression i USA i 1930'erne, og forholdene blev noget forbedret af New Deal-programmerne.

De militære flybaser ved Malmstrom og Glasgow blev bygget under 2. verdenskrig og i begyndelsen af den kolde krig, og flere våbensiloer blev også placeret i delstaten. I 1970'erne førte energikrisen til en forøgelse af Montanas kul- olie- og naturgasproduktion. Faldende energipriser og tørke i 1980'erne og 1990'erne førte igen til en nedgang i Montanas produktion.

Dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Schweitzer ikke guvernør siden starten af 2013, huset ikke længere delt på midten og demokraterne har ikke flertal i senatet

På føderalt niveau har Montana to pladser i Senatet og en plads i Repræsentanternes Hus. Delstatens lovgivende forsamling består af et senat på 50 medlemmer og et hus på 100 medlemmer.

Montana regnes normalt som en ret konservativ delstat med restriktioner på alkohol og en tendens til at støtte republikanske kandidater ved valg. George W. Bush vandt delstaten med klar margin både i 2000 og 2004. Imidlertid har demokraterne vundet en del valg i Montana. Pladsen i Repræsentanternes Hus er republikansk, men senatsdelegationen består af pr. Januar 2021 af en demokrat og en republikaner. Republikanerne har flertallet af pladserne i det lokale parlament. Guvernøren er Steve Bullock fra demokraterne.

Montana er mest kendt for sin flotte natur, og bjergkæden Rocky Mountains går igennem den vestlige del af delstaten. Høje og forholdsvis tørre sletter dominerer i det østlige Montana. En stor del af Montanas landskab er præget af tidligere gletsjere, som har dannet brede u-formede dale og ændret vandløbene. Missouri-floden har sit udspring i Montana ved Three Forks.

Montana er opdelt i 56 counties.

Adskillige indianerreservater findes i Montana: Fort Peck Indian Reservation, Fort Belknap Indian Reservation, Northern Cheyenne Indian Reservation, Crow Indian Reservation, Rocky Boy's Indian Reservation, Blackfeet Indian Reservation, og the Flathead Indian Reservation.

• Montanas geografi
•  
  Mount Cleveland
•  
  Lake McDonald
•  
  Heavens Peak
•  
  Saint Mary Lake

 

Landbrugserhvervet er stort i Montana, og især er kvægdrift og kornproduktion store erhverv. Også mineindustri, skovbrug og handel er vigtige sektorer. Jagt og fiskeri er meget store erhverv i Montana og er en del af en stor turismeindustri, som bringer ca. 1.8 millioner turister til staten hvert år. De to nationalparker Glacier og Yellowstone er også med til at trække mange mennesker til delstaten hvert år.

Montana har ingen virkelig store byer, den største er Billings med ca. 90.000 indbyggere. De fleste byer af en vis størrelse ligger i bjergene i vest. Montana har en af de laveste befolkningstætheder i USA.

Befolkningstallet er 1. juli 2007 skønnet til 957.861. Over 90% af indbyggerne er hvide, mens oprindelige amerikanere udgør den største minoritetsgruppe.

•   Wiki Commons har flere filer relateret til Montana
• Delstaten Montanas officielle hjemmeside (engelsk)

110°V / 47°N 110°V / 47; -110