Wiki Dansk 2022: Paradise (Danmark, sæson 19)
DanskVietnameseEnglish

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Det Demokratiske Parti
Democratic Party
 
PartiformandTom Perez
Gruppeleder i Senatet:Chuck Schumer
Gruppeleder i Huset:Nancy Pelosi
Steny Hoyer
 
Grundlagt1792 (historisk)
1824 (moderne)
Hovedkontor430 South Capitol Street SE
Washington, D.C.
20003
Pladser i Senatet:
50 / 100
Pladser i Repræsentanternes hus:
222 / 435
 
Politisk ideologiAmerikansk liberalisme
Socialliberalisme
Politisk placeringCentrum-venstre
Partifarve(r)     Blå (uofficielt)
 
Websitewww.democrats.org
Amerikas Forenede Stater
Greater coat of arms of the United States.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Amerikas Forenede Stater



Andre lande • Politik

Efter valget i 2020 har partiet flertallet i den 117. Kongres. Det har direkte flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i 17 delstatsparlamenter og delvist kontrollen i 3. De besætter endvidere 22 guvernørposter.

Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier.[kilde mangler] Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ved præsidentvalget i 2020 blev Joe Biden valgt til USAs præsident.

Ideologisk basis

De dominerende holdninger Demokraterne er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale.[kilde mangler] Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.[kilde mangler] Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.[kilde mangler] Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat – har vedtaget.

Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824

Fra 2021 har der været i alt 16 præsidenter for det demokratiske parti.

#PræsidentPorrætTiltrædelseAfgang
7Andrew Jackson (1767–1845) 4. marts 18294. marts 1837
8Martin Van Buren (1782–1862) 4. marts 18374. marts 1841
11James K. Polk (1795–1849) 4. marts 18454. marts 1849
14Franklin Pierce (1804–1869) 4. marts 18534. marts 1857
15James Buchanan (1791–1868) 4. marts 18574. marts 1861
17Andrew Johnson (1808–1875) 4. marts 18654. marts 1869
22Grover Cleveland (1837–1908) 4. marts 18854. marts 1889
244. marts 18934. marts 1897
28Woodrow Wilson (1856–1924) 4. marts 19134. marts 1921
32Franklin D. Roosevelt (1882–1945) 4. marts 193312. april 1945
33Harry S. Truman (1884–1972) 12. april 194520. januar 1953
35John F. Kennedy (1917–1963) 20. januar 196122. november 1963
36Lyndon B. Johnson (1908–1973) 22. november 196320. januar 1969
39Jimmy Carter (født 1924) 20. januar 197720. januar 1981
42Bill Clinton (født 1946) 20. januar 199320. januar 2001
44Barack Obama (født 1961) 20. januar 200920. januar 2017
46Joe Biden (født 1942) 20. januar 2021Regerende

Nuværende højesteretsdommere udpeget af demokratiske præsidenter

Fra 2022 er tre af de ni pladser i USA's højesteret besat af dommere udpeget af demokratiske præsidenter: Barack Obama og Joe Biden.

Dommer /
fødselsdag og -sted
Udpeget afStemmer i SenatetAlderTiltræden /
år i embedet
Alma MaterTidligere embede
(umiddelbart forinden udpegningen)
Efterfulgte
StartNuværende
 Sotomayor, SoniaSonia Sotomayor
25. juni 1954
New York City, New York
Obama, Barack Obama68–3155688. august 2009
13
Yale University (JD)Dommer ved United States Court of Appeals for the Second Circuit (1998–2009)Souter
 Kagan, ElenaElena Kagan
28. april 1960
New York City, New York
Obama, Barack Obama63–3750627. august 2010
12
Harvard University (JD)Solicitor General of the United States (~ kammeradvokat) (2009–2010)Stevens
 Jackson, Ketanji BrownKetanji Brown Jackson
14. september 1970
Washington D.C.
Biden, Joe Biden53–47515130. juni 2022
0
Harvard University (JD)Dommer ved United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit (2021–2022)Breyer

Farven blå

I Amerikas Forenede Stater bliver de venstreorienterede, Demokraterne, bekendt med farven blå og de højreorienterede, Republikanerne, med farven rød. Men i Europæisk forstand anses socialisme, samt andre venstreorienterede ideologier, for farven rød, hvorimod liberalisme og konservatisme og andre højreorienterede ideologier anses for farven blå. Men under det amerikanske præsidentvalg i 1976 mellem demokraten, Jimmy Carter og republikaneren, Gerald Ford, fremstillede NBC, med det nye farve-tv, der kunne blive sendt, Jimmy Carter med farven rød og Gerald Ford med farven blå pga. farveskemaet man brugte i Storbritanniens politiske system, hvor de venstreorienterede er røde og de højreorienterede er blå. Men samtidig varierede forskellige farveskemaer hos forskellige nyhedsstationer i USA bl.a. pga. ideologiske og æstetiske grunde. Men under præsidentvalget i 2000 mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush, der senere blev Amerikas 43. præsident efter en længere genoptællingen, begyndte bl.a. New York Times og USA Today, at benytte farven blå til demokraterne og farven rød til republikanerne, når de udgav deres kort over valgmandskollegiet. New York Times brugte farven rød til republikanerne, fordi "rød begynder med r, republikaner begynder med r, det var en mere naturlig association.", sagde den ledende grafikredaktør Archie Tse. Lige siden præsidentvalget i 2000 har farven blå uofficielt holdt sig til demokraterne og farven rød til republikanerne.[1]

Se også

Eksterne links


 Spire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.


  1. ^ Streams, Kimber (6. nov. 2012). "Why are Republicans red and Democrats blue?". The Verge. Hentet 17. aug. 2022.