En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Så længe klumpen befinder sig i verdensrummet betegnes den en meteoroid, eller hvis den er stor nok, en asteroide. Der er uenighed om præcis. hvor grænsen går, (et sted mellem 10 m og 100 m i diameter).
På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en meteor eller mere populært et stjerneskud, idet den begynder at brænde pga. den varme, der udvikles under opbremsningen. Er den særligt lysstærk, kaldes den for en ildkugle eller bolide. Ved et mindre meteoritnedslag er der kun sjældent risiko for mennesker, men store meteoritnedslag som i Rusland i 2013 kan medføre store skader og danne store nedslagskratere.
Meteoritter navngives efter det sted, hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På Jorden er der fundet ca. 60 000 meteoritter, men de kan også findes på andre himmellegemer f.eks. på Månen og på Mars. Geologisk Museum i København har en stor samling meteoritter.
Studier af meteoritter er et vigtigt videnskabeligt arbejdsfelt:
Da det er vigtigt at bestemme, hvorfra i verdensrummet meteoritten kom for at få det fulde videnskabelige udbytte af den, skelner man mellem:
Graden af forvitring angives med et indeks; W0 (ingen) - W6 (kraftig) forvitring. W står for weathering, der er det engelske ord for forvitring.
Før 1969 kendte man ca. 2100 meteoritter, heraf var ca. 60% “fald”. Siden da har man kun registreret omkring 1000 “fald” men fundet i titusindvis af meteoritter, så forholdet mellem “fald” og “fund” er rykket kraftigt. En meget stor del af de nyere fund er foretaget i ørkenområder enten de kolde på Antarktis eller de varme som f.eks. Sahara eller Nullarbor i Australien.
Stenmeteoritter er de mest almindelige. De består af de samme elementer og mineraler som bjergarterne på Jorden, f.eks.; pyroxen, olivin og plagioklas. Langt de fleste af dem har dråbeagtige mm-store indre strukturer bestående af silikatglas og silikat-mineraler kaldet kondruler. Denne type meteoritter kaldes derfor for kondritter. Kondritter stammer fra småplanetlegemer dannet samtidig med vores solsystem. Nogle af dem indeholder meget små partikler af grafit, siliciumkarbid og diamant, der er ældre end solsystemet.
Jern-stenmeteoritterne består af stort set lige dele jern-nikkel metal som silikater (primært olivin). De kan inddeles i to grupper; pallasitter og mesosideritter.
Jernmeteoritterne består hovedsageligt af jern med 5-20 (vægt)procent nikkel. De stammer fra kernen af småplaneter, der på et tidspunkt har været opsmeltede.
Den ældre/traditionelle strukturklassifikation, opdeler jernmeteoritterne i tre hovedgrupper baseret på forholdet mellem to forskellige jern-nikkel-legeringer kaldet kamacit og taenit. Legeringerne forekommer ikke naturligt på Jorden - kun i meteoritter. Kamacit indeholder 5-10% nikkel, hvorimod taenit indeholder 20-50% nikkel. Undertiden ses også andre og mere sjældne jern-nikkel legeringer som tetrataenit og antitaenit.
Det nyere kemiske klassifikationssystem er baseret på forholdet mellem sporelementerne Gallium, Germanium og Iridium, som placerer jernmeteoritterne i klasser, der korresponderer med distinkte asteroider. Plottes nikkelindholdet mod de tre sporelementer for mange forskellige jernmeteoritter, viser det sig, at de klumper sig sammen i klynger i diagrammet. Der var oprindeligt fire klynger, og de betegnedes med romertallene; I, II, III, IV. Efterhånden som flere og flere meteoritter kom til, har man underinddelt de fire klasser ved at tilføje et bogstav efter romertallet. Senere igen har det være nødvendigt at slå enkelte undergrupper sammen igen. f.eks. er grupperne IIIA og IIIB blevet til IIIAB. Denne gruppe er med ca. 300 meteoritter den antalsmæssigt største og tæller blandt andet Cape York-meteoritterne beskrevet nedenfor.
Forskere har fundet, at en ekstremofil mikroorganisme kan vokse på stumper af “Black Beauty”, en meteorit fra Mars og i processen danne nye biomineraler, som kan være vigtige indikatorer for liv i universet
Det er The Meteoritical Society, der står for den officielle navngivning af meteoritter. Det videnskabelige selskab blev stiftet i 1933 og indgik i 1992 i partnerskab med International Union of Geological Sciences.
Et uddrag af de vigtigste retningslinjer for navngivning:
Ny meteoritnavne offentliggøres mindst én gang årligt i Meteoritical Bulletin, og opdateres løbende i Meteoritical Bulletin Database, som der kan søges på fra selskabets hjemmeside.
Nogle af de største meteoritter er fundet på Cape York i Grønland, rester fra et nedslag for omkring 10.000 år siden
Grønlænderne har brugt metal fra meteoritterne til værktøj i mere end tusind år og har (sandsynligvis) eksporteret det til store dele af Arktis. Den 20. januar 1978 udstedte Grønland et frimærke med motiver fra Cape York-meteoritterne.
De mest voldsomme meteornedslag på Jorden har resulteret i nedslagskratere, hvor der måske stadig findes rester - større eller mindre - af en meteor. Man regner med at undergrunden i Yucatan under Chicxulub-krateret stadig gemmer på rester af meteoren, der var medvirkende til den store masseuddøen for 65 millioner år siden (K/Pg-grænsen), hvor bl.a. dinosaurerne forsvandt. Barringerkrateret i Arizona antages at gemme på en meteorit, der er anslået til at være på 10 megaton jern og nikkel.
De ti største meteoritter fundet på Jorden vejer tilsammen mere end 250 ton. På grund af deres store vægt kan mange af de store meteoritter stadig ses på deres findested.
En del meteoritter opstår ved at en primær meteorit slår et stykke af overfladen af et større himmellegeme med så stor kraft at stykket kan undslippe himmellegemets tiltrækningskraft, og efterfølgende kan indfanges af Jorden.
Søsterprojekter med yderligere information: |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Meteorit, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.