Det Latinske Alfabet: Alfabet skrevet

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Det udvikledes fra det vestlige græske alfabet (det cumaeïske alfabet fra Cumae i Syditalien). Det var modificeret af etruskerne, og romerne tilpassede det for at skrive på latin.

A B C D E F Z H I K L M N O P Q R S T V X er en tidlig (arkaisk) udgave af det latinske alfabet. C stod også for G (navneforkortelsen C betyder Gaius). K var sjældent anvendt, idet de fleste ord med k-lyd stavedes med C. Bogstaverne I og V brugtes både som vokal og konsonant og blev først i middelalderen suppleret med J og U. Bogstavet W er en middelalderlig konstruktion i germanske sprog. Y (og for det meste også X og Z) findes i ord fra græsk.

Det moderne latinske alfabet er grundlaget for det engelske: Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Oo Pp Qq Rr Ss Tt Uu Vv Ww Xx Yy Zz. Mange lande har specialbogstaver og ligaturer som: Ææ Øø Þþ Ðð ß ł samt diakritiske tegn over bogstaver: Åå Öö Ëë Üü m.fl.

Specialbogstaver, ligaturer og diakritiske tegn præciserer udtalen. Lydene findes i reglen både på engelsk og fransk, og bogstavkombinationer kan gengive, hvad der på andre sprog klares med et enkelt bogstav.

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.