Jörg Friedrich (født 7.
juli">7. juli 1959 i Rathenow) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Jörg Friedrich | |
---|---|
Født | 7. juli 1959 (64 år) Rathenow, Brandenburg, Tyskland |
Højde | 193 cm |
Vægt | 93 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1980 - mændenes otter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friedrich viste sig første gang frem på den internationale scene, da han i 1977 blev juniorverdensmester for DDR i toer uden styrmand. I 1979 kom han som senior med i den succesfulde østtyske otter og var med til at vinde VM dette år.
Ved OL 1980 i Moskva var han fortsat i otteren sammen med Bernd Krauß, Hans-Peter Koppe, Ulrich Kons, Jens Doberschütz, Ulrich Karnatz, Uwe Dühring, Bernd Höing og styrmand Klaus-Dieter Ludwig. Denne besætning vandt først sit indledende heat, hvorpå den i finalen sikrede sig guldet næsten tre sekunder foran Storbritannien på andenpladsen, mens Sovjetunionen fulgte efter på bronzepladsen.
Friedrich fortsatte i otteren efter OL og var derfor med, da en årrække med lutter sejre i de vigtigste konkurrencer blev brudt med en østtysk fjerdeplads ved VM i 1981. Året efter rehabiliterede de sig med en VM-sølvmedalje, hvorpå Friedrich skiftede til firer med styrmand, som han i 1983 igen vandt VM-sølv med. Da DDR i lighed med flere andre østeuropæiske nationer boykottede OL 1984, indstillede han sin elitekarriere.
Friedrich er udlært tømrer, men kom til at arbejde i politiet i Potsdam. Efter den tyske genforening genoptog han arbejdet som tømrer.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Jörg Friedrich, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.