Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Den er en fortsættelse af Lukasevangeliet og ifølge overleveringen er den skrevet af evangelisten Lukas. Skriftet beretter om apostlenes og andre tidlige kristnes gerninger i tiden efter Jesu opstandelse og himmelfart.
Apostlenes Gerninger er det ældste skrift, der skildrer kristendommens historie. Bogen dateres normalt til år 80-100 e.Kr. Meget tyder på at forfatteren til Apostlenes gerninger har læst Jødernes Oldtid af Josephus som dateres til 93/94 e.Kr.
Apostlenes Gerninger minder om den antikke litteraturform praksislitteratur, som "Aleksanders gerninger", og Lukas kan sagtens have haft kendskab til dem. Det højtidelige og religiøse sprog er dog inspireret af Septuaginta (den første græske oversættelse af Den hebræiske bibel) og især de apokryfe skrifter Første- og Anden Makkabæerbog.
Apostlenes Gerninger begynder med et forord, hvori forfatteren henviser til sin ”første bog” (Lukasevangeliet), og lige som det stiles den til en Theofilus. Apostlenes Gerninger tager afsæt, hvor evangelierne endte – med Jesus' opstandelse og himmelfart. Derefter følger ApG de kristnes tidligste historie som apostelmødet. Fra kapitel ni følges apostlen Paulus på sine missionsrejser til den hedenske verden.
I en række passager skriver forfatteren som om, han rejste med Paulus og selv var en del af begivenhederne:
Ifølge ”vi-passagerne” (16,10-17; 20,5-15; 21,1-18; 27,1-28,6) skulle Lukas have mødt Paulus i Troas, fulgt ham til Filippi og ventet der, for at tilslutte sig hans 3. missionsrejse.
Vi ved ikke, om disse passager er et stilistisk middel, eller om han virkelig rejste med Paulus. Bogen slutter med Paulus' forkyndelse i Rom.
Gads Danske Bibelleksikon, A-K, 1965
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Apostlenes Gerninger, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.