Sprog Akkadisk: østsemitiskt uddøde sprog

i det nuværende Irak. Sproget kendes fra ca. 2.500 fvt. nedskrevet ved hjælp af kileskriften, der oprindelig var udviklet af sumererne, som talte sumerisk – et ikke-beslægtet sprog. Sproget har sit navn fra byen Akkad, som var ét af de tidlige centre for den mesopotamiske civilisation.

Akkadisk kendes fra midt i det tredje årtusinde før vor tidsregning som oldakkadisk, som sidenhen ved det andet årtusindes begyndelse opdeltes i hhv. babyloniske (sydlige) og assyriske (nordlige) dialekter:

I det tredje årtusindes Mesopotamien var sumererne indledningsvist det dominerende kulturfolk, og deres sprog – sumerisk – var rigets officielle sprog, men en stadig indvandring af semitisk-talende akkadere kulminerede i oprettelsen af det såkaldt Akkadiske Rige (2334–2154 fvt.) under Sargon af Akkad, der gjorde akkadisk til rigssprog, selv om sumerisk forblev i brug til litterære og religiøse formål. De næste ca. 1500 år forblev akkadisk hovedsproget i den østlige del af Nærorienten og fik også i vid udstrækning status som lingua franca i de omkringliggende egne, men omkring år 800 fvt. begyndte akkadisk at tabe terræn til aramæisk, som hurtigt overtog rollen som fællessprog i området, og i den hellenistiske tid anvendtes akkadisk kun af præster og skrivere i assyriske og babylonske templer. Det sidste kendte dokument på akkadisk er affattet i det første århundrede evt., og herefter gik ethvert kendskab til akkadisk og dets kileskrift tabt i godt 1500 år. Først i 1800-tallet begyndte man at afkode kileskriften og genopdagede da det sprog, den rummede.

 

• John Huehnergard: A Grammar of Akkadian. (Harvard Semitic Museum Studies 45.) Scholars Press. Atlanta. Georgia. ISBN 0-7885-0318-9

Wikibooks har en bog, der er relateret til denne artikel: Akkadisk

•   Wiki Commons har flere filer relateret til Akkadisk (sprog)
• Engelsksproget onlinekursus i akkadisk Arkiveret 6. februar 2005 hos Wayback Machine