Aarup eller Årup er en by på det vestlige Fyn med 3.209 indbyggere (2023), beliggende i Årup Sogn ca.
23 kilometer vest for Odense og 37 kilometer øst for Middelfart på jernbanestrækningen Odense-Fredericia.
Aarup | |
---|---|
Aarup Mølle | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Kommune | Assens Kommune |
Sogn | Årup Sogn |
Postnr. | 5560 Aarup |
Demografi | |
Aarup by | 3.209 (2023) |
Kommunen | 40.944 (2023) |
- Areal | 512,00 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.aarup.dk |
Oversigtskort | |
Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.
Aarup var oprindelig en landsby. I landsbyfællesskabets tid havde den kun 3 gårde og 2 huse uden jord. Driftsformen var tovangsbrug med rotationen 4/4.
Aarup stationsby udviklede sig i 1800-tallet, da der i 1860'erne blev anlagt jernbane over Fyn, og Aarup blev stationsby. Til trods for, at stationen blev lagt blot omkring 100 m syd for den gamle landsby, udviklede stationsbyen sig sydover, ikke nordover, omkring den vej, der krydsede jernbanen i nord-sydgående retning.
Om Aarups hastige udvikling vidner J. P. Trap: Danmarks beskrivelse af byen: i 1. udgave fra 1858: Aarup, næsten ganske udflyttet; 2. udgave fra 1873: foruden jernbanestation og postekspedition findes en folkehøjskole. I 1899 omtales Aarup som en stærkt voksende by med skole, folkehøjskole, realskole, teknisk skole (oprettet i 1880-erne), industriforeningsbygning, apotek (flyttet hertil fra Gribsvad), lægebolig, missionshus, kirkegård, sparekasse (oprettet 1894), 2 møller, købmandsforretninger, maltgøreri, kalkværk, maskin- og vognfabrik m.m., markedsplads, gæstgiveri, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postkontor.
Om Aarups trivsel i det 20. århundrede vidner befolkningsudviklingen:
År | Husstande | Indbyggere |
---|---|---|
1901 | - | 787 |
1906 | - | 783 |
1911 | - | 883 |
1916 | 188 | 878 |
1921 | - | 956 |
1925 | - | 1067 |
1930 | 274 | 973 |
1935 | 295 | 1027 |
1940 | - | 986 |
1945 | 337 | 1067 |
1950 | - | 1153 |
1955 | - | 1189 |
1976 | - | 1931 |
Ved folketællingen 1911 ernærede sig af indbyggerne i Aarup 46 ved landbrug, 332 ved håndværk og industri, 229 ved handel og 89 ved transport. Ved folketællingen 1930 ernærede sig af Aarups indbyggere 50 af landbrug, 342 ved industri, 200 ved handel og omsætning, 108 ved transport, 52 ved immatriel virksomhed, 95 ved husgerning mens 109 var ude af erhverv og 17 ikke havde oplyst indkomstkilde.
I Aarup ligger Årup Kirke. Aarup har en gammel mølle der ikke længere er aktiv. Der findes desuden et lokalhistorisk arkiv.
Aarup var indtil 2007 hovedby i Aarup Kommune, men indgik efter kommunalreformen i Assens Kommune.
Den største virksomhed i Aarup er Dan-Foam, der producerer TEMPUR-madrasser. Derudover er der mindre fremstillingsvirksomheder. Distributionscenteret for Hjem-Is flyttede til Odense i 2008. Den vestfynske lokalbank Totalbanken har hovedsæde i byen.
Flere virksomheder kan nævnes: Carl Hansen & Søn, en møbelfabrik tæt på Dan-Foam.
Byens detailhandel er især koncentreret på Bredgade samt dele af Indre Ringvej og Korsgade.
Regionaltog fra Aarup Station mod:
Regionalbus:
Lokalbus:
Uddannelsesbus:
Kulturhuset Industrien rummer bibliotek, biograf, spillested, galleri og Lokalhistorisk Arkiv.
I 2009 lavede TV 2 en række programmer under titlen I en anden del af Danmark. De omhandlede de fire udviklingshæmmede Jan Pedersen, Lilli Sørensen, Lillian Hansen og Flemming Pedersen fra Bostedet Lindebjerg i Aarup.
Omkring 8 km nord for Aarup ligger den nu nedlagte forlystelsespark Fun Park Fyn, som dog har Aarup postnummer.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Aarup, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.