Sergei Sviatchenko (født den 7.
oktober i 1952 i Kharkiv, Ukraine) dansk - ukrainsk arkitekt, kunstner, fotograf og kurator. Han er repræsentant for den nye ukrainske bølge (en), der opstod i Ukraine op igennem 1980'erne. Han har været bosat i Danmark siden 1990. Initiativtager og kreativ direktør for Less Festival of Collage, Viborg og Just A Few Works.
Sergei Sviatchenko | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. oktober 1952 (71 år) Kharkiv, Ukraine |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Viborg |
Far | Evgenij Sviatjenko |
Barn | Erik Sviatchenko |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kharkov National University of Construction and Architecture |
Beskæftigelse | Visual artist |
Genre | Konceptuel kunst, collage, maleri |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresmedlem og professor ved Ukrainian Academy of Architecture i 2022. |
Hædret for | Vinder af International Yellow Pencil Award 2007/ London (D&AD) |
Eksterne henvisninger | |
Sergei Sviatchenkos hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sviatchenko er søn af arkitekten Evgenij Sviatchenko (1924-2004), der var professor i arkitektur og medlem af det ukrainske arkitekturakademi, og ingeniør Ninel Sviatchenko, 1926-2000). I 1975 afsluttede Sergei Sviatchenko sin arkitektuddannelse fra Kharkov National University of Construction and Architecture. Sergei Sviatchenko er især orienteret mod arkitekturens moderne udtryk herunder konstruktivismen og den samtidige europæiske Bauhaus – bevægelse. "Arkitekturen er derfor også et gennemgående element i Sviatchenkos kunst...flader og perspektiver dekonstrueres og sammensættes på ny". I sin studietid blev Sviatchenko gennem sin lærer, professor Viktor Antonov, introduceret for filminstruktøren Andrej Tarkovskij, og især dennes film Zerkalo ("Spejlet") fra 1974, udgør et tematisk spor i Sviatchenkos senere collage-kunst. "Den russiske filminstruktør Andrei Tarkovsky (1932-1986) brugte ofte drømmescener og spejle som måder at bringe refleksion ind i handlingen i sine film. Samme teknik gør sig gældende hos Sviatchenko, når han afslører en detalje, en abstraktion eller en sammenhæng af former og lader det være op til beskueren at danne en sammenhæng i værket."
Efter at have arbejdet som arkitekt i en række tegnestuer i Kharkov indtil 1983 flyttede Sviatchenko til Kiev, hvor han i 1986 afsluttede sin ph.d. afhandling ved Kiev National University of Construction and Architecture med titlen "Midler til visuel information i arkitektur."
I 1980'erne blev han en af grundlæggerne af Soviart Center for Contemporary Art (Soviart) i Kiev og medarrangør og kurator af de første ukrainske udstillinger af samtidskunst "Kiev-Tallinn" på Kiev Polyteknisk Institut (1987), "Kiev-Kaunas" (1988), den første fælles udstilling af sovjetiske og amerikanske kunstnere "Create World together" (1988) og kuraterede de første ukrainske udstillinger i Danmark: "21 opfattelser. Unge samtidige ukrainske kunstnere” (1989), "Ukrainsk kunst 1960-80" (1990), “ 7 + 7 ”, der var den første fælles udstilling af sovjetiske og danske kunstnere (1990) og “ Flash. En ny generation af ukrainsk kunst "(1990).
I 1989 kom Sviatchenko til Danmark. Han var inviteret af Odense Kommune i forbindelse med en kunstudstilling i Odense, og blev i landet. Han var først gæstelærer i tre måneder på Herning Højskole og derefter gæstelærer på Viborg Gymnastikhøjskole. Hans hustru Helena Sviatchenko og sønnen Philip sluttede sig hurtigt til ham i Danmark hvor han har boet siden. I 1990 begyndte han at deltage i solo- og gruppeudstillinger.
Han er uddannet ved Kharkov National University of Construction and Architecture i 1975 og fik i 1986 en ph.d. fra National University of Construction and Architecture i Kiev.
1975 - 1983 arbejde Sviatchenko som arkitekt i en række tegnestuer i Kharkov.
1983 -1986 tog han eksamen fra kandidatstudiet ved Kiev National University of Construction and Architecture efter at have skrevet ph.d. afhandlingen "Midler til visuel information i arkitektur."
I 1986 blev Sviatchenko inviteret til at arbejde som kunstredaktør for ungdomsbladet "Ranok" ("Morgen") i Kiev. Han blev i 1988 en af grundlæggerne af Sovjetunionens første center for samtidskunst "Soviart " i Kiev og centrets første art director og kurator.
I sidste halvdel af 80'erne opstod "den nye ukrainske bølge (en)" - en bevægelse i ukrainsk billedkunst, hvis medlemmer afviste begrænsninger i censuren og skabte nye æstetiske principper med deres insisteren på retten til deres eget valg af kunstnerisk metode. Sergei Sviatchenko var én af deltagerne i denne Perestrojkaskabte bevægelse i Kiev.
Sviatchenko har udført en række monumentale kunstværker bl.a. i Nokias hovedkontor i København (nu Aalborg Universitet), på uddannelsesinstitutionen Tradium i Randers, i Jyske Banks hovedkontor i Silkeborg, Holstebro Sygehus, Skjern kirke, Poul Due Jensen Akademi (Grundfos, Bjerringbro), hos Nykredit, Kraftvarmeværket, Viborg og FC Midtjyllands klubhus Dream99
Medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Arkitekternes Landsforbund i Ukraine.
I 2007 blev Sergei Sviatchenko vinder af International Yellow Pencil Award/ London (D&AD).
Æresmedlem og professor ved Ukrainian Academy of Architecture i 2022 og Foreign Member of the National Academy of Arts of Ukraine 2023.
Hædrende omtale IPA 2023 i kategorien Fine Art Collage for serien The Faces of the War
I begyndelsen af 2000'erne åbnede Sviatchenko et non - profit udstillingsrum Senko-Studio i Viborg. Galleriets navn udgør de to første og de sidste tre bogstaver i henh. fornavnet og efternavnet til Sergei Sviatchenko. Internationalt anerkendte kunstnere fra flere forskellige lande deltog i galleriets udstillingsaktiviteter.
Galleriet blev i en årrække et eksperimentområde for unge kunstnere, der arbejdede i forskellige medier, samtidig med at allerede anerkendte designere kunne vise deres værker, der var skabt specielt til fremvisning i Senko Studio.
Igennem 7 år var Senko Studio vært for 72 udstillinger af samtidskunst.
Sviatchenko begyndte i begyndelsen af 1980'erne at arbejde med collagen. Sviatchenkos collager indeholder både realistiske og surrealistiske elementer, der refererer til både noget genkendeligt og noget ubevidst. Hensigten er at skabe en kunstnerisk effekt, der med kunstnerens eget udtryk skal fremkalde en "æstetisk refleksion og overraskelse" hos beskueren. "Sviatchenko er meget bevidst om LESS-princippets virkemiddel og benævner det selv som værkets "æstetiske overraskelse".
Sergei Sviatchenkos collager er bl.a. skabt under indflydelse af de klassiske repræsentanter for den historiske avantgarde. Især inspireret af konstruktivismens avantgarde og Bauhaus-bevægelsen ses i Sviatchenkos kunstneriske udtryk en forbindelse mellem arkitektur, fotomontage, scenografi, dekoration, designløsninger og tøjstil. Inspiration fra kubismen, dadaismen og surrealismen er desuden et træk ved Sviatchenkos collager.
Kompositionen i Sviatchenkos collager er ofte kendetegnet af en lodret-vandret struktur, som ligeledes kan genfindes i mange af hans malerier og fotografier. "Linjen som grundelement i kunstnerisk formidling og spatial tænkning har Sviatchenko benyttet i flere udstillinger...Også i serien YOU i 2016 og 2017 i Viborg Kunsthal er de horisontale og vertikale linjer benyttet som grundide inden for medierne maleri, foto, collage, film og tekstil". Collagerne indeholder et fåtal af elementer, som består af fragmenter af menneskelige figurer, bygninger eller genkendelige objekter, som kombineres i en ny skulpturel form.
I Sviatchenkos collager spiller inspirationen fra kultfilmen ”The Mirror” af Andrei Tarkovsky (1932-1986) en central rolle. En række værker af Sviatchenko er dedikeret filmen "Mirror". De af Sviatchenkos collager, der er blevet skabt med ”Mirror”-serien, er udført på basis af filmstrimler fra den originale film.
Sammen med den japansk-engelske kunstner Noriko Okaku skabte Sergei Sviatchenko kortfilmen ”Mirror to Mirror”, som er dedikeret filmen ”The Mirror”. Filmen vandt førstepræmien på den internationale festival i Luca (Italien) i 2013.
Collager af Sviatchenko er blevet vist på udstillinger i Danmark, Tyskland, Polen, Belgien, Italien, Østrig, Frankrig, England, Canada, USA. Hans collager er bragt i magasiner som Dazed & Confused, AnOther, Kilimanjaro, Varoom, Elephant, Rojo, Viewpoint, Blueprint, DAMn, Euroman, LOFFICIEL, Stilletto, Arena, Neon, Free & Easy og mange andre.
Begrebet Less - collage opstod i 2000'erne som en tendens inden for moderne konceptuel collage og blev første gang introduceret af Sergei Sviatchenko i 2004. Less - collage opstod som en reaktion på de mere fragmenterede kompositioner i klassiske og moderne collager. Det særlige ved Sviatchenkos Less - collager er antallet af elementer, som er minimeret til to eller maksimalt tre. [7]
Et yderligere træk ved ”Less – collage” er fraværet af en præcis geografi og historik. Elementerne er oftest frigjort fra deres oprindelige virkelighed og historiske kontekst og skaber i stedet et nyt fortolkningsrum, som beskueren kan spejle sig i. "Ofte kan Sviatchenko frigøre motivet fra en narrativ og geografisk sammenhæng og gøre de ellers genkendelige elementer drømmeagtige eller surrealistiske".
Sviatchenkos tidligste billedideer blev stilistisk formet i hans malerier i slutningen af 1990. Den oprindelige ide blev udført i en række malerier, der første gang blev vist på udstillingen "Ukrainsk kunst 60-80'erne", der åbnede i 1990 i Kiev, og derefter i Fyns Kunstmuseum i Odense. Det centrale værk fra denne serie blev kaldt ”Joy Beyond the Mountains” (1989), som var inspireret af malerne fra den såkaldte Peredvisjniki-sammenslutning (”Vandrerne” 1870-1923).
I 1990'erne fortsatte Sviatchenko med at arbejde i denne stil efter at have bosat sig i Danmark. I de tidligste værker omfattede malerierne i denne serie også korte tekster samt heraldiske symboler og ornamenter. Sviatchenko fremviste denne tidlige serie i fuldt omfang på FIAC – kunstmessen i Paris i 1994 hos Galleri NORD (Randers, Danmark). Den stil, Sviatchenko er blevet mest kendt for, er især kendetegnet ved en abstrakt ekspressionisme ofte med stemning, der viser hen til kunstnerens optagethed af katarsis - temaet. I mange malerier indgår desuden linjer og skitseringer af arkitektoniske figurerer. I de seneste år er hans malerier blevet mere ekspressive og vilde og mere spontane som collagerne. En kombination af maleri og collage er blevet mere udbredt. Det kommer bl.a. til udtryk i malerierne fra serierne "First Snow in Bauhaus" (2020) , "All This and more" (2022) og "I AM REAL" (2023)
I 2009 begyndte Sviatchenko arbejdet med projektet Close Up And Private (CUAP.) Webstedet startede som et kunstnerisk fotoprojekt centreret omkring detaljerne i en mands garderobe, hans personlige udtryk og stil.
"Close Up And Private”" bringer modefotografiet ind i en kunstnerisk ramme mod en mere abstrakt forståelse, som ser stil og mode som elementer i en ny æstetik.
Close Up And Private har samarbejdet med mærker som Costume National, Gant Rugger, Dickies, Mismo, Jack & Jones by Premium [10], Harris Tweed, AN IVY, S.T. VALENTIN og andre, der skaber nye kunstneriske fortolkninger og designs.
Ifølge en meningsmåling foretaget af magasinet EUROMAN er Sviatchenko flere gange blevet anerkendt som “Bedst klædte mand i Danmark” i 2010, 2014 og 2019 .
|
|
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Sergei Sviatchenko, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.