Ngorongoro er et 8.292 km² stort naturbeskyttelsesområde i Tanzania.
Reservatet ligger i en højde på mellem 1.020 og 3.587 moh. og grænser direkte til Serengeti nationalpark i nordvest. Naturreservat er beliggende i den nordlige del af landet, 200 km. vest for Kilimanjaro og ca. halvvejs mellem Afrikas østkyst og Victoriasøen. Det grænser op til naturreservatet Serengeti og udgør krater-højlandet med verdens største ubrudte, ikke-oversvømmede caldera. Reservatet omfatter Ngorongoro-krateret, Olmoti-krateret, Oldonyo Lengai-krateret og Empakaai-krateret, samt dyrelivet og menneskene (omkring 52.000 masaier og deres bebyggelser), som lever i beskyttelsesområde.
UNESCO Verdensarvsområde Ngorongoro naturreservatet | |
---|---|
Topografisk kort over Ngorongoro. | |
Land | Tanzania |
Type | Naturreservat |
Kriterium | vii, viii, ix, x |
Reference | 39 |
Region | Afrika |
Indskrevet | 1979 |
Oversigtskort | |
I området findes udgravningsområderne Olduvai og Laetoli, hvor Homo habilis opdagedes. Området kaldes derfor ofte for menneskehedens vugge. Man har bl.a. fundet 3,6 mio. år gamle menneskelignende fodspor.
Der er en meget tæt bestand af gnuer, zebraer, gazeller, sorte næsehorn, vortesvin, flodheste, løver, leoparder, bavianer, bøfler og elefanter i området, hvilket bidrager til omfattende safariturisme. Der findes desuden omkring 350 forskellige fuglearter i området.
Det var en større økologisk undersøgelse af Serengeti nationalpark, som i 1959 førte til oprettelsen af naaturreservatet omkring Ngorongoro-krateret. Det var et pionerprojekt, hvor traditionelt husdyrhold, dyreliv og turisme skulle sameksistere. Området hørte tidligere under Serengeti nationalpark, men blev udskilt som et selvstændigt naturreservat, som i 1979 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarven.
Spire Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Ngorongoro, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.