Björn J:son Lindh (født Björn Lindh; 25.
oktober">25. oktober 1944 i Arvika i Värmland, død 21. december 2013) var en svensk fløjtenist, pianist og komponist.
Björn J:son Lindh | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Björn J:son Lindh |
Født | 25. oktober 1944 Arvika, Sverige |
Død | 21. december 2013 (69 år) Nora, Sverige |
Dødsårsag | Hjernekræft |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fløjtenist, filmmusikkomponist, komponist, pianist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Cornelis Vreeswijk-stipendiet (1993) |
Eksterne henvisninger | |
Björn J:son Lindhs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
J:son Lindh har skrevet musik til flere film og modtog Cornelis Vreeswijk-stipendiet i 1993.
Det musikstykke af Björn J:son Lindh som er bedst kendt er formodentlig Brusa högre lilla å.
Björn J:son Lindh er søn af disponent Robert J:son Lindh og dennes hustru Ruth, født Isberg. Faderen var disponent i familiens virksomhed, Nordiska tapetfabriken, i Arvika. Björn J:son Lindh begyndte som teenager at arbejde i tapetfabrikken.
Han begyndte som 5-årig at lære at spille klaver. Som 14-årig begyndte han at spille saxofon i et lokalt danseband i Arvika og i 1962 begyndte han sin musikuddannelse ved Folkliga Musikskolan i Ingesund (senere Musikhögskolan Ingesund) som lå lige uden for Arvika. Mellem 1963 og 1971 studerede han ved Kungliga Musikaliska Akademien (senere Kungliga Musikhögskolan) i Stockholm på solistlinjen for piano hos Stina Sundell og på solistlinjen for fløjte hos Gunnar Malmgren og Erik Holmstedt.
J:son Lindh begyndte sin professionelle karriære som popmusiker (under navnet Björn Lindh) i 1960-erne i gruppen Atlantic Ocean, men var tillige aktiv som studiomusiker både i 1960- og 1970-erne. Han blev engageret af Anders Burman og Metronomestudion ved studieindspilninger. I 1970-erne var J:son Lindh med i flere grupper, blandt andre Jason's Fleece, Sommarfilosoferna, Handgjort, Baltik og Ablution. I 1970- og 1980-erne var han med i gruppen Hörselmat, oprettet i 1973, som han var leder af sammen med Janne Schaffer.
J:son Lindh samarbejdede med et stort antal musikere, især med Janne Schaffer, men tillige med Mike Oldfield, Ralph Lundsten, Sven-Bertil Taube, Lill Lindfors, Gunnar Idenstam og Staffan Scheja. Med Scheja lavede han tre album kaldet Europa-suiter i 1980-erne. J:son Lindh spillede også sammen med blandt andre Cornelis Vreeswijk, Jan Akkerman, Jon Hiseman og Isildurs Bane. I 1971 debuterede han som solist med albummet Ramadan. Hans første gennembrud i salgsmæssig henseende var albummet Cous Cous, som kom ind på Kvällstoppen i december 1972 og lå der i 6 uger. Han udgav mere end 30 albummer under eget navn i løbet af sin karriere.
Ved siden af musik beskæftigede J:son Lindh sig også med billedkunst i månge år. Han skabte blandt andet grafiklignende billeder med en teknik baseret på kobbertryksfarve, tusch, akvarel- og akrylfarve uden brug af trykpresse i processen. J:son Lindh havde flere særudstillinger fra midten af 1990-erne.
Han var 1969–2006 gift med Kiki Lindh (født Ander 1947), og fra 2009 til sin død med musikdirektøren og organisten Marie J:son Lindh Nordenmalm (født Nordenmalm 1955). Sammen med sidstnævnte gav J:son Lindh mange koncerter, især i Nora kyrka hvor han var aktiv frem til sin død.
Björn J:son Lindh døde som følge af en kræftsvulst i hjernen.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Björn J:son Lindh, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.