29. januar - sabotører fra BOPA trænger ind på virksomheden Nordwerk og sprænger virksomhedens kraftstation i luften
31. januar – Den tyske besættelsesmagt øver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.
Februar
15. februar – Benediktinerklostret Monte Cassino (grundlagt 529) bliver totalt ødelagt af amerikanske bombefly.
Marts
4. marts – Første bombninger af Berlin ved dagslys
18. marts – Englænderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb på Hamborg
31. marts - et voldsomt attentat mod Kinopalæet, Gl. Kongevej, Frederiksberg, ødelægger bygningen
April
14. april - udbryder der storbrand på Helsingør Skibsværft. Først tror man der er tale om sabotage, men brandårsagen fastslås senere som været opstået ved et uheld
31. maj - medlemmerne af Hvidstengruppen overføres til "dødscellen" i Vestre Fængsel. De indsættes i celle 2, sammen med Viborggruppen, så der er i alt 18 mand i et rum på seks gange fire meter
Juni
4. juni – de allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erklæret for "åben by"
12. juni – den første V1 bombe affyres af Tyskland mod Storbritannien. Frem til august affyres i alt 2.400. Storbritannien har ikke noget forsvar mod disse raketter.
22. juni – det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at sprænge Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forklædt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i Københavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede ved skydning 8 tidligere arresterede sabotører. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.
23. juni - der foretages dansk inspektion i Theresienstadt i den del af KZ-lejren, hvor de danske jøder er interneret. Besøget benyttes efterfølgende af lejrledelsen til propaganda
24. juni – den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen" ødelægger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere på måneden. Som vanligt (det var formålet) blev skylden lagt på danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig på det.
25. juni – den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end københavnerne ville finde sig i, og førte snart til Folkestrejken
31. juli - en japansk convoy på 23 skibe bliver angrebet og sunket af amerikanske ubåde i et såkaldt wolfpack angreb. Angrebet fandt sted i Luzonstrædet
12. august - en rørledning under Den engelske kanal fra Isle of Wight, "Operation Pluto" ("Pipe Line Under The Ocean") begynder at levere brændstof til de allierede styrker i Europa. Den kan overføre indtil 700 tons brændstof i døgnet
12. august - tyske tropper afslutter Wolamassakren i Warszawa, hvor de i løbet af en uge har myrdet mellem 70.000 og 90.000 civile polakker
19. august - borgerne i Paris rejser sig med allieret støtte mod den tyske besættelse, og mindre end en uge senere er byen befriet
25. august – De tyske besættelsestropper i Paris overgiver sig.
26. august – General Charles de Gaulle holder sit indtog i det befriede Paris.
20. oktober - General MacArthur opfylder sit løfte om at vende tilbage til Filippinerne, da han under slaget om Leyte går i land på øerne. Samme dag indtager de allierede Aachen, den første tyske by på vej mod Berlin
20. oktober – Beograd bliver befriet af partisaner og sovjetiske styrker
26. oktober – de tyske besættelsesmyndigheder rekvirerer alle nye danske cykler og cykler, der er sat til salg.
31. oktober – Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt, bl.a. Ellen Rigmor Andersen, f. Nielsen, 43 år, og hendes datter Ellen Margrethe Christensen, 21 år. En yngre datter, Gurli Højgaard Andersen (1935-2007) blev svært skadet i en arm.
9. november – forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske Petergruppen. Denne terrorgruppe havde en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer
17. november – Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager, og bringer dem væk i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem
2. maj – En nyudviklet nødration til skibbrudne, bestående udelukkende af tabletter, præsenteres af den amerikanske flådes forskningsinstitut.
8. juni – Howard Walter Florey meddeler, at man i USA og Storbritannien har gjort forsøg med kunstig fremstilling af penicillin.
17. juni – Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed ophævet Forbundsloven, og gjort sig selv selvstændig. Dagen fejres i Island som nationaldag.
7. august – Howard Hathaway Aiken tager Mark I i anvendelse på Harvard Universitet. Mark I blev forløberen for de senere EDB-anlæg.
25. september – Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, Ægypten, Saudi Arabien og Yemen.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article 1944, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses. ®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.