Nîmes (occitansk: Nimes) er en by og kommune i det sydlige Frankrig; den er hovedby (préfecture) i departementet Gard.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (oktober 2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Byen huser mange historiske seværdigheder, heraf mange fra den romerske periode, så den er et populært turistmål. Det moderne navn stammer fra latin, Nemausus.
Nîmes – fransk kommune (commune) – | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Rådhuset i Nîmes | |||||
Land | Frankrig | ||||
Region | Languedoc-Roussillon | ||||
Departement | Gard | ||||
Arrondissement | Nîmes | ||||
Kanton | Hovedby for 6 cantoner | ||||
Interkommunal enhed | Communauté d'agglomération Nîmes Métropole | ||||
Borgmester | Jean-Paul Fournier (fra 2001) | ||||
Geografi | |||||
Koordinater | 43°50′16″N 4°21′39″Ø / 43.83778°N 4.36083°Ø 4°21′39″Ø / 43.83778°N 4.36083°Ø | ||||
Højde (gns) | 46 m | ||||
Areal | 161,85 km² | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 144.940 | ||||
Befolkningstæthed | 896 indb./km² | ||||
Postnummer | 30000 og 30900 | ||||
INSEE-kode | 30189 | ||||
Hjemmeside | www.nimes.fr | ||||
Kort over kommunen |
Længe inden den romerske erobring af det keltiske Gallien var Nîmes en betydningsfuld lokalitet, og der er fundet spor efter beboelse fra neolitiske(ca. 4000 f.Kr.).
Omkring 600 f.Kr. blev der anlagt et keltisk oppidum (på Mt. Cavalier i den moderne by); denne befæstning var byens kerne til romerne erobrede Provence i 121 f.Kr. og anlagde en koloni i 50 f.Kr. Den hed Colonia Augusta Nemausus og var til Julius Cæsars veteraner fra det egyptiske felttog. Byen blev med omkring 60.000 indbyggere en af de største og vigtigste i det romerske Gallien bl.a. som hovedstad i provinsen Gallia Narbonensis.
Nîmes var en rig by til det 3. årh. e.Kr., hvor Romerriget begyndte at lide under stadigt hyppigere invasioner fra nabofolkeslag, og den blev flere gange plyndret af burgundiske, osthrogotiske og vandalske hære. Efterhånden som den romerske kontrol over de vestlige provinser forsvandt, mistede byerne også deres betydning, befolkningstallet faldt, og bygningerne forfaldt. I 8. årh. e.Kr. kom hele det sydlige Gallien inklusiv Nîmes under frankisk kontrol. Byens nye administration installerede sig i de gamle ruiner. Det betød, at de blev bevaret for eftertiden. Langsomt begyndte byen at genvinde sin tabte rigdom under den relative fred, frankerne bragte med sig.
I 12. årh. kom byen direkte under den franske trone, men middelalderen var generelt en urolig tid for hele området, og gennem både 14. og 15. årh. oplevede Provence en nærmest endeløs række af invasioner, som totalt ødelagde økonomien for byen og bragte hungersnød med sig. Nîmes blev et af de franske protestanters støttepunkter, og befolkningen blev derfor udsat for både undertrykkelse fra officiel side og uroligheder mellem de forskellige fraktioner indtil midten af 17. årh.
Herefter oplevede byen en lang periode med fremgang, befolkningstallet steg fra ca. 21.000 til 50.000, beboelseskvarterer blev saneret, industrien ekspanderede, og en ny domkirke blev bygget. Mange af de antikke bygninger blev bragt tilbage til deres oprindelige udseende, og mange af byens øvrige markante bygninger blev opført.
I Nîmes findes flere særdeles velbevarede romerske levn:
Nyere seværdigheder:
I moderne tid har flere berømte arkitekter opført bygninger i Nîmes:
Spire Denne artikel om Frankrigs geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Nîmes, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.