Mindelunden i Ryvangen er en mindepark indviet den 5.
maj">5. maj 1950 som minde om de danske modstandsfolk, der faldt under besættelsen 1940-1945. Mindelunden ligger i Ryvangen, og stedet blev under 2. verdenskrig i perioden 1943-1945 af de tyske besættelsesstyrker anvendt som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. I dag kan man stadigvæk opleve stedet, hvor de danske modstandsfolk blev henrettet, begravet og efter besættelsen genbegravet. Man kan også se grave, mindesmærker og monumenter for de omkomne modstandsfolk, som aldrig er blevet fundet; dem, som omkom i koncentrationslejre og til søs, samt de soldater, som mistede livet under besættelsen.
Mindelunden i Ryvangen | |
---|---|
Den centrale allé i Mindelunden | |
Generelle informationer | |
Sted | Hellerup, Danmark |
Grundlagt | 5. maj 1950 |
Type | Offentlig |
Drives af | Kirkeministeriet |
Eksterne henvisninger | |
http://www.mindelundenryvangen.dk | |
Oversigtskort | |
Den 29. august 1943 beslaglagde tyskerne som en del af Operation Safari det militære øvelsesterræn, der hørte til Ryvangen Kaserne . Kasernen blev brugt til indkvartering af tyske soldater, mens øvelsesterrænet tjente som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. De dødsdømte som medlemmer af Hvidstengruppen og Holger Danske blev bundet til træpæle, henrettet ved skydning og begravet i området.
Først den 5. maj 1945 i forbindelse med befrielsen kom modstandsfolkene til øvelsesterrænet i Ryvangen ,og først da fik offentligheden vished for, hvad der var foregået.
Kammeraternes Hjælpefond oplyser, at modstandsfolkene den 5. maj fandt 202 grave. De blev alle på foranledning af daværende kirkeminister Arne Sørensen åbnet, for at de døde kunne blive identificeret. I de nedenfor citerede kirkebøger nævnes det i flere tilfælde, at identifikationen foregik ved et ligsyn på Retsmedicinsk Institut. Det fremgår også, at 27 døde først blev fundet uger senere. 25 døde, herunder de henrettede fra Hvidsten, blev først fundet mellem en og to måneder efter befrielsen. En af de fundne blev ikke identificeret, og en af de opgravede viste sig at være en SS-mand.
Ligsynene på Retsmedicinsk Institut viste for 19 mænd fra kirkebøgerne for Bethlehem, Bispebjerg, Holmen, Vor Frelser, Aars og Sankt Markus, Aalborg, at henrettelsen var sket med skud i brystet. For syv mænd med 3-7 skudsår.
De pårørende kunne få de døde genbegravet på den hjemlige kirkegård eller i Mindelunden, der er anlagt på området og underlagt Kirkeministeriet som statskirkegård. I forbindelse med begravelserne omtaltes Mindelunden som Mindekirkegaarden i Ryvangen.
Den 29. august 1945, på toårsdagen for tyskernes overfald på kasernen (samt opløsning af hele Danmarks militær), blev 93 kister og 13 urner kørt fra Christiansborg Ridebane til begravelse i Ryvangen. København flagede på halv, og biskop Hans Fuglsang-Damgaard indviede Mindelunden som begravelsesplads. Ud over de pårørende deltog også kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.
I midten af Det Store Gravfelt (se herunder for uddybende beskrivelse) er nedlagt en mindeplade for de 91 modstandsfolk, der blev fundet i Ryvangen, og som efter de pårørendes ønske blev begravet i det hjemlige sogn. Billedhuggeren Axel Poulsen skabte monumentet For Danmark / Moderen med den dræbte søn, som står centralt i anlægget, der er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob. Haven er designet af Aksel Andersen.
Tre identiske bronzeafstøbninger af de originale træpæle, samt en mindetavle med vers af Kaj Munk markerer i dag henrettelsespladsen. Inskriptionen lyder:
31 modstandsfolk, som døde i tyske fængsler og koncentrationslejre, er begravet her. Under en pergola findes en mindemur med 151 indmurede mindesten med navnene på 151 modstandsfolk, hvis jordiske rester aldrig er fundet. På mindemurens midte findes en stor fællestavle med en tekst af Martin A. Hansen.
Hjemmeværnet blev oprettet i 1949 og afholdt 24. december samme år en højtidelighed for besættelsestidens ofre i Mindelunden. Siden afholder Hjemmeværnet hver juleaftensdag en højtidelighed samme sted.
Den 5. maj 1950, som var femårsdagen for Danmarks befrielse, blev Mindelunden officielt indviet. Siden da arrangerer Kammeraternes Hjælpefond hvert år den 4. maj en højtidelighed på stedet, siden 1985 i tæt samarbejde med det lokale Hjemmeværnskompagni.
Mindestenene er efter flere årtiers medtagne af vejr og vind og svære at læse.
Ud over de nedenstående 105 modstandsfolk blev Harald Christensen den 29. august 1945 begravet i Mindelunden. Men i 1950, inden Mindelundens officielle indvielse, blev hans jordiske rester opgravet endnu en gang og flyttet, således at én af gravene er tom. Tilsvarende blev Estvan Svend Aage Wehlast begravet i Mindelunden den 29. august 1945, men allerede følgende år opgravet igen og flyttet. Den officielle liste over begravede modstandsfolk i Ryvangen omfatter således ikke hverken Christensen eller Wehlast.
Kirkeministeriet beluttede i 2023 af fjerne gravstenen for Karl Edvard Nielsen i Mindelunden. Han blev dræbt af Gestapo i 1944, men senere forskning er kommet frem at han ikke var modstandsmand, men arbejdede for tyskerne og blev dræbt ved en fejl. Hans gravsten vil blive fjernet 9. april 2024.
Ud over de 380 ovenfor nævnte modstandsfolk blev følgende også fundet døde i Ryvangen efter befrielsen:
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Mindelunden i Ryvangen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.