Låneord er et indarbejdet ord hentet fra et andet sprog (modsat arveord, der har været i sproget fra ældste tid).
Man kan skille mellem lånord og fremmedord, hvor forskellen er, at låneord i større grad indarbejdes i modtagersproget.
Vikingetidens livlige handelsforbindelser medførte, at de nordiske sprog afgav en mængde sprogstof til andre (såsom de engelske ord law, ill, fellow, husband, hit, take, want, indlånt fra norrønt), og selv optog mange nye ord. Ofte er det ikke muligt at vide sikkert, om et ord er "lånt" eller "arvet".
Låneord kan iblandt fortælle om tidligere sprogtrin i det långivende sprog. Der er mange urnordiske låneord i finsk, hvor de ikke har gennemgået de samme lydændringer som i nordisk, fx kuningas (= konge) og rastas (= drossel), i urnordisk *kuningaR og *trastaR, hvor a-et i suffikset er forsvundet i germansk.
Ved låneord forstås de ord, der er blevet "fordanskede". Gamle låneord fra keltisk er "jern" (gammelirsk iarann eller iarn). Andre keltiske lån er "embede", norrønt embætti fra keltisk ambaktos tolket som udsending eller budbærer; indlånt i latin som ambactus. Frisisk var dog det første fremmede sprog, der kom til at spille en større rolle som långiver til norrønt, og den indflydelse går tilbage til jernalderen. Friserne kom inden vikingetiden med mange nye varer, og som frisiske låneord regnes kuggr (kogge), akkeri (anker), klæði, dúkr (dug), kyrtill (kjortel) og sekkr (sæk). Ordet gjaldkeri for byfoged og plantenavnet "kål" (fra latin caulis) stammer derfra.
Skjalden Sigvat Tordsson lancerede ordet pruðr (nok fra latin providus og gammelfransk prud via engelsk), der kan have været hans individuelle lån, som har slået igennem og bredt sig i sproget til ord som "pryd" og "at pryde".
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Låneord, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.