En karavane er et følge af rejsende handelsfolk, som traditionelt fragter deres varer på lastdyr.
Karavanerne opstod hvor der var tale om lange rejser i øde områder, og rejsende så sig tjent med at rejse i følge, for fælles beskyttelse mod fjender, mod uvenlige naturforhold, og for at være hverandres hjælp i ekstremt terræn. På stepper og i ørkener bruges mest kameler, i bjergland muldyr, men også æsler og heste. Der kan være fra 40-50 op til 600 eller flere lastdyr i en karavane.
Karavane er oprindelig et persisk ord, og karavaner er særlig kendt fra Asien og Nordafrika. Berømte karavaneveje førte fra Kina gennem Centralasien til Bukhara ("silkevejen"), og fra Beijing til Irkutsk i Sibirien ("te-vejen"). Gennem Sahara fører flere kendte karavaneruter. I Australien blev der etableret flere kamelkaravaner efter at europæere kom til landet. Den mest kendte karavanerute i landet gik til indlandsbyen Alice Springs.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Karavane, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.