Innokentij Smoktunovskij: Russisk skuespiller

marts 1925, død 3. august 1994) var en sovjetisk og russisk teater- og filmskuespiller, der medvirkede i en række sovjetiske teateropsætninger og spillefilm.

Innokentij Smoktunovskij
Smoktunovsky i 1943
Personlig information
Født	Иннокентий Михайлович Смоктунович 28. marts 1925 Tatianovka, Tomsk oblast, Rusland
Død	3. august 1994 (69 år) Kubinka, Moskva oblast, Rusland
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetunionen Rusland
Uddannelses­sted	Pushkin Drama Theatre
Beskæftigelse	Filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sergent Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad Den patriotiske krigs orden 2. klasse (6. november 1985) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Han blev udnævnt til Folkets Kunstner i USSR i 1974 og modtog i 1990 prisen Det Socialistiske Arbejdes Helt.

 

Smoktunovskij blev født i en sibirisk landsby i en bondefamilie af hviderussisk etnicitet. Han gjorde under anden verdenskrig tjeneste i Den Røde Hær og deltog i Panserslaget ved Kursk, Slaget ved Dnepr og i slaget om Kijev.

Efter afslutningen af krigen sluttede han sig i 1946 stil et teater i Krasnojarsk og flyttede senere til Moskva. I 1957 blev af Georgij Tovstonogov inviteret til Bolsjoj Dramateatret i Leningrad, hvor han gjorde indtryk med sin dramatiske fortolkning af Fyrst Mysjkin i Dostojevskijs Idioten. En af hans bedste roller var titelrollen i Tolstojs Tsar Fjodor Ioannovitj på Maly Teatret i 1973. I sommeren 1976 flyttede han på opfordring af Oleg Jefremov til Moskva kunstnerteater.

 

Han fik debut som filmskuespiller i Mikhail Romms film Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) fra 1962. I 1964 blev han castet til rollen som prins Hamlet i Grigorij Kozintsevs internationalt anerkendte filmatisering af Shakespeares skuespil. Han blev tilbudt hovedrollen i den prestigefyldte sovjetiske filmatisering af Tolstojs Krig og fred, men måtte afslå, da han var engageret med arbejdet med Hamlet.

Smoktunovskij blev kendt for et bredere publikum som Jurij Detotjkin i Eldar Rjasanovs detektivsatire Pas på bilen (1966) og senere i rollen som Pjotr Ilitj Tjajkovskij i Tjaikovskys liv og musik fra 1969. Han medvirkede op igennem 1970'erne i en række populære film.

Han døde den 3. august 1994 på et sanatorium, 69 år gammel efter følgerne af et hjerteanfald.

Småplaneten 4926 Smoktunovsky er opkaldt efter ham.

• Ubijstvo na ulitse Dante (da.: Mord på Dante gade) (1956) som ung fascist
• Soldaty (da.: Soldater) (1956) som løjtnant Farber
• Rjadom s nami (da.: Tæt på os) (1958) som Andrej
• Brevet som aldrig blev afsendt (1960) som Konstantin Sabinin
• Do budusjtjej vesny (da.: Indtil næste forår]]) (1960) som Aleksej Rutjov
• Posle svadby (da.: Efter brylluppet) (1962) fortællerstemme
• Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) (1962) som Ilja Kulikov
• Mozart og Salieri (1962) som Wolfgang Amadeus Mozart
• Hamlet (1964) som prins Hamlet
• Na odnoj planete (da.: På den samme planet (1965) som Vladimir Lenin
• Pas på bilen (1966) som Juri Detotjkin
• Stepen riska (da.: Grader af risiko (1968) som Aleksandr Kirillov
• Zjivoj trup (da.: Det levende lig (1968) som Ivan Petrovitj
• Raskolnikov - forbrydelse og straf (1969) som Porfirij Petrovitj
• Tjaikovskys liv og musik (1970) som Pjotr Ilitj Tjajkovskij
• Djadja Vanja (da.: Onkel Vanja]] (1970) som Ivan "Onkel Vanja" Voinitskij
• Jekhali v tramvaje Ilf i Petrov (da.: Ilf og Petrov kørte i sporvogn) (1972) som sporvognspassager
• Ukrosjjenije ognja (da.: Tæmninger af ild) (1972) som Konstantin Tsiolkovskij
• Moskva - Kassiopeja (1973) som IOO
• Dotjki-materi (da.: Døtre-mødre (1974) som Vadim Antonovitj Vasiljev
• En romance om forelskelse (1974) som trompetist
• Otroki vo Vselennoj (da.: Teenagere i Universet) (1974) som IOO
• Vybor tseli (da.: Valg af mål) (1974) som Franklin D. Roosevelt
• Spejlet (1975) som voksen Aleksejs stemme
• Zvezda plenitelnogo stjastja (da.: Stjerne af fængslende lykke) (1975) som Ivan Bogdanovitj Zeidler
• Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for Moderlandet (1975) som kirurg
• Dvadtsat dnej bez vojny (da.: Tyve dage uden krig (1976) som Vjatjeslavs stemme (spillet af Nikolai Grinko )
• Doverije (da.: Troskab (1976) som Nikolaj Bobrikov
• Prinsessen på ærten (1977) som konge
• Step (da.: Steppen) (1977) som Moisej Moisejevitj
• V tjetverg i bolsje nikogda (da.: På torsdag og aldrig mere (1977) som Ivan Modestovitj
• Moskva tror ikke på tårer (1979) som sig selv (gæsteoptræden)
• Malenkije tragedii (da.: Små tragedier (1979) som Antonio Salieri og gammel baron
• Pikovaja dama (da.: Spar Dame) (1982) som Tjekalinskij
• Døde sjæle (1984) som Pljusjkin
• Rus iznatjalnaja (da.: Det oprindelige Rusland (1985) som kejser Justinian 1.
• Poslednjaja doroga (da.: Den sidste vej) (1986) som Jacob van Heeckeren tot Enghuizen
• Prikljutjenija Sjerloka Kholmsa i doktora Vatsona: Dvadtsatyj vek natjinajetsja (da.: Sherlock Holmes' og Dr. Watsons eventyr: Det tyvende århundrede begynder) (1986) som Lord Thomas Bellinger
• Sorte øjne (1987) som Modest Petrovitj
• Gardemariny, vperjod! (da.: Marinegardere, fremad!) (1987) som André-Hercule de Fleury
• Pervaja vstretja, poslednjaja vstretja (da.: Første møde - sidste møde) (1987) som efterretningsofficer
• Mat (film fra 1989) (da.: Mor) (1989) som guvernør
• Lovusjka dlja odinokogo muzjtjiny (da.: Fælde for en ensom mand (1990) som Merlutje
• Genij (da.: Geni) (1991) som mafialederen Gilja
• Vino iz oduvantjikov (da.: Mælkebøttevin) (1997) som oberst Freeley (udgivet posthumt)