Indendørs-Vm I Atletik

Ikke at forveksle med VM i atletik.

Indendørs-VM i atletik
Indendørs-Verdensmesterskaberne i atletik

Arrangør	World Athletics
Grundlagt	1985
Region	Internationalt (World Athletics)
Mest succesfulde hold	USA (283 medaljer)
Flest guldmedaljer	USA (113 guldmedaljer)
Hjemmeside	worldathletics.org
Glasgow 2024

I 2004 blev rytmen for indendørs-VM og udendørs-VM i atletik ændret, såfremt at mesterskaber lagde forskudt, frem for samme år som tidligere.

Løbekonkurrencerne foregår på 200 meter-baner med seks individuelle baner. På grund af den begrænsede plads, der er til rådighed, udføres ingen kastediscipliner, med undtagelse af kuglestød.

Der er sket forskellige ændringer i konkurrenceprogrammet gennem årene: 4 x 400 meter stafet blev indført i 1991 for både mænd og kvinder. Kvindernes trespring blev også inkluderet i programmet selvsamme år, oprindeligt foreløbigt og fra 1993 definitivt.

Konkurrencen for kapgang blev sidst afholdt i 1993; det var også den eneste gang, der blev afholdt en 1600 meter stafet. Kvindernes stangspring blev første gang afholdt i 1997, to år før udendørspremieren.

Sidst 200 meterløb var på programmet, var ved verdensmesterskaberne i 2004. Grunden til dette er, at de tætte hjørner gjorde udfaldet af løbene for forudsigeligt. Atleter, der skulle løbe på de smallere indre baner, havde for det meste ingen chance for at vinde løbet.

•     Aflyst, grundet coronaviruspandemien.

Udgave	År	Værtsby	Værtsland	Dato	Stadion	Discipliner	Nationer	Atleter	Flest vundne medaljer
–	1985	Paris	Frankrig	18.–19. marts 1985	Palais Omnisports de Paris-Bercy	24	69	319	DDR
1	1987	Indianapolis	USA	6.–8. marts 1987	Hoosier Dome	24	85	419	Sovjetunionen
2	1989	Budapest	Ungarn	3.–5. marts 1989	Budapest Sportcsarnok	24	62	373	Sovjetunionen
3	1991	Sevilla	Spanien	8.–10. marts 1991	Palacio Municipal de Deportes San Pablo	26	80	518	Sovjetunionen
4	1993	Toronto	Canada	12.–14. marts 1993	SkyDome	27	93	537	Rusland
5	1995	Barcelona	Spanien	10.–12. marts 1995	Palau Sant Jordi	27	131	594	Rusland
6	1997	Paris	Frankrig	7.–9. marts 1997	Palais Omnisports de Paris-Bercy [1]	28	118	712	USA
7	1999	Maebashi	Japan	5.–7. marts 1999	Green Dome Maebashi	28	115	451	USA
8	2001	Lissabon	Portugal	9.–11. marts 2001	Pavilhão Atlântico	28	136	510	USA
9	2003	Birmingham	Storbritannien	14.–16. marts 2003	National Indoor Arena	28	131	583	USA
10	2004	Budapest	Ungarn	5.–7. marts 2004	Budapest Sports Arena	28	139	677	Rusland
11	2006	Moskva	Rusland	10.–12. marts 2006	Olimpijskij	26	129	562	USA
12	2008	Valencia	Spanien	7.–9. marts 2008	Luis Puig Palace	26	147	574	USA
13	2010	Doha	Qatar	12.–14. marts 2010	Aspire Dome	26	146	585	USA
14	2012	Istanbul	Tyrkiet	9.–11. marts 2012	Ataköy Athletics Arena	26	171	629	USA
15	2014	Sopot	Polen	7.–9. marts 2014	Ergo Arena	26	134	538	USA
16	2016	Portland	USA	17.–20. marts 2016	Oregon Convention Center	26	137	487	USA
17	2018	Birmingham	Storbritannien	1.–4. marts 2018	National Indoor Arena	26	134	554	USA
	2020	Nanjing	Kina	13.–15. marts 2020	Nanjing's Cube
18	2022	Beograd	Serbien	18.–20. marts 2022	Beograd Arena	26	128	611	Etiopien
	2023	Nanjing	Kina	17.–19. marts 2023	Nanjing's Cube
19	2024	Glasgow	Storbritannien	1.–3. marts 2024	Emirates Arena
20	2025	Nanjing	Kina	21.–23. marts 2025	Nanjing's Cube
21	2026	Toruń	Polen	20.–23. marts 2026	Arena Toruń