Henri Pirenne

december">23. december 1862 i Verviers, provinsen Liège i Belgien, død 25. oktober 1935 i Uccle) var en belgisk historiker. Han er også kendt for sin deltagelse i den ikke-voldelige modstand mod tyskerne som besatte Belgien under første verdenskrig.

Henri Pirenne
Personlig information
Født	Jean Henri Otto Lucien Marie Pirenne 23. december 1862 Verviers, Belgien
Død	24. oktober 1935 (72 år) Uccle/Ukkel, Belgien
Søskende	Maurice Pirenne
Barn	Jacques Pirenne
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Gent Universitet, Universitetet i Liège (1879-1883), Leipzig Universitet (1883-1884), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1883-1884), Paris Universitet (1884-1885) med flere
Medlem af	Medieval Academy of America (fra 1927), Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, historiker, mediævalist
Fagområde	Historie
Arbejdsgiver	Gent Universitet (1886-1889, 1889-1930), Universitetet i Liège
Arbejdssted	Gent
Elever	Jacques Pirenne
Kendte værker	Pirenne-tesen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Corresponding Fellow of the Medieval Academy of America (1927), Francqui-prisen (1933), Æresdoktor ved Groningen Universitet, Æresdoktor ved Leipzig Universitet, Jean Reynaud-prisen (1919) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Pirenne var specialist i Belgiens middelalderhistorie og har bl.a. udgivet Bibliographie de l'histoire de Belgique (1893), Histoire de Belgique (6 bd, 1900-26), Les villes du moyen âge (1928), «La fin du moyen âge» (i Peuples et civilisations, 7, 1931) samt værdifulde udgaver af middelalderkrøniker.

Henri Pirennes blivende bidrag inden for historieforskningen hviler på tre bidrag til forståelsen af europæisk historie. For det første med det som er blevet kendt som Pirenne-tesen, der drejer sig om middelalderens tilblivelse ud fra statsdannelser og nye handelsmønstre; for det andet for sin præsentation af belgisk middelalderhistorie, og for det tredje for en analyse og model vedrørende udviklingen af middelalderbyerne.

Pirenne-tesen

  Uddybende artikel: Pirenne-tesen

Det var ifølge Pirenne ikke de germanske folkevandringer der brød udviklingen i Europa. I stedet hævder han en anden katastrofeteori: Islams erobringer i 600- og 700-tallet nedbrød sammenhængen i middelhavsverdenen og blokerede den øst-vestlige fjernhandel som havde givet liv til antikkens økonomi. Det var under det tidehverv som begynder med Muhammed og slutter med Karl den Store at det agrare, selvhusholdende middelalderlige Europa dannedes, og antikken som livsform forsvandt.

Denne tese anfægtes af en række andre historikere.

• Antikkens slutning
• Afsnittet "Spørgsmålet om antikkens slutning" i artiklen om senantikken

• Histoire de Belgique
• Les villes du Moyen-Age, essai d’histoire économique et sociale, Bruxelles, Lamertin, 1927.
  • Norsk udgave: Byene i middelalderen : byenes opprinnelse og handelens gjenoppblomstring, 1968 – DK5: 91.6 Pirenne, Henri

• Erna Patzelt: Die fränkische Kultur und der Islam. Aalen 1978 (med kritik af Pirenne-tesen)
• Peter Schöttler: «Henri Pirennes Kritik an der deutschen Geschichtswissenschaft und seine Neubegründung des Komparatismus im Ersten Weltkrieg», i: Sozial.Geschichte. Zeitschrift für historische Analyse des 20. und 21. Jahrhunderts, 19 (2004), H. 2, s. 53–81.

•   Wiki Commons har flere filer relateret til Henri Pirenne