Hans-Jørgen Schanz (født 21.
januar">21. januar 1948 i Sønderborg, død 28. januar 2022) var en dansk idéhistoriker og tidligere marxist.
Hans-Jørgen Schanz | |
---|---|
Hans-Jørgen Schanz ved Bogforum 2014 | |
Personlig information | |
Født | 21. januar 1948 Sønderborg, Danmark |
Død | 28. januar 2022 (74 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Sønderborg Statsskole, Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Idéhistoriker, filosof |
Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Schanz var søn af slagtermester Herman Richart Schanz (død 1981) og hustru Anna Elise f. Jørgensen. Han blev student fra Sønderborg Statsskole 1967, magister i idéhistorie 1973 fra Aarhus Universitet og dr.phil. 1981. Fra 1973 fungerede han som lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet og var professor samme sted fra 1992. Schanz studerede også i Frankfurt am Main og i Berlin.
Schanz spillede i 1970'erne en vigtig rolle i det fagkritiske miljø omkring Aarhus Universitet og for introduktionen af den kapitallogiske marxistiske strømning i Danmark generelt. På trods af dette var han aldrig medlem af nogen partipolitisk organisation. I de senere år var hans forskningsmæssige arbejde koncentreret omkring relationen mellem modernitet og metafysik, og hans tænkning var nu langt fra marxistisk, omend der også var inspiration herfra.
Han var gift med museumsinspektør, ph.d. Elsebeth Aasted Schanz.
14. september 2012 blev Schanz Ridder af Dannebrog.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Hans-Jørgen Schanz, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.