Bogforum

Bogforum (tidligere BogForum) er en dansk årlig bogmesse, der afholdes i en weekend midt i november måned i Bellacentret.

Messen, som er den første og største begivenhed i bøgernes verden i Danmark, løber over tre dage (fredag, lørdag og søndag) og gæstes af en lang række danske og udenlandske skønlitterære forfattere. Blandt arrangementerne og programpunkterne for voksne og børn finder man kortere interview, diskussioner, sessions og højtlæsninger med forfatterne samt signeringer af aktuelle udgivelser på bogmessens og forlagenes ni scener foruden udstillernes egne stande.

Bogforum
Udsigt fra syd-balkonen over 2008-udgaven af den årlige bogmesse på Frederiksberg.

I løbet af bogmessen uddeles en række litteraturpriser; Danske Banks Litteraturpris (siden 2003, betegnes Danmarks største bogpris), Danske Banks Debutantpris (siden 2004), BMF's Børnebogspris (siden 199?), Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fondens H.O. Lange-Prisen (siden 2006), Undervisningsministeriets Skriverprisen og Lærebogsforlaget Samfundslitteraturs Lærebogsprisen.

Bogmessens historie

Første bogmesse i Forum

Bogforum 
Forfatteren Klaus Rifbjerg signerer sin nye roman "Rod" på BogForum i 2008.

Messen, som var den første bogmesse af sin slags på dansk grund, blev startet op af programchef Poul Bjørnholt på initiativ fra den daværende ledelse i Forum København og afholdtes for første gang i weekenden den 18. — 20. september 1992 under titlen "Vild med bøger" med deltagelse af godt 8.000 besøgende og 40 danske forlag, boghandlere og kulturinstitutioner.

Den Danske Forlæggerforening tog i begyndelsen afstand fra bogmessen i Forum, da flere store forlag fandt messen for kommerciel – på trods af et faldende bogsalg i Danmark i begyndelsen af 1990'erne. Endvidere blev den første danske bogmesse kritiseret for at være placeret for tidligt i sæsonen til, at alle de vigtigste bøger kunne komme med samtidig med at arrangementets afvikling lå før verdens største bogmesse i Frankfurt. Forum København tog kritikken til sig ved at flytte messen en hel måned frem og tage forlæggerne med på råd. Det vendte stemningen, og store dele af bogbranchen trak boykotten tilbage, samtidig med at bogmessen nu opnåede en behersket økonomisk offentlig støtte. Blandt kritikpunkterne var bekymringer fra visse aktører i bogbranchen over udstillingshallens egnethed til afholdelse af en bogmesse, at arrangørerne manglede mere indsigt til bogbranchen, og om bogbranchens samhandelsregler tillod at sælge de udstillede aktuelle bøger til publikum. I argumenterne for boykotten indgik endvidere en række forlags planer om at afholde deres årlige bogsal, hvilket dog skrinlagdes grundet manglende tilsagn om offentligt tilskud.

Messen fik i 1993 navnet BogForum, hvor stavemåden med et stort F var et bevidst ønske om at skille sig ud. I 2019 skiftede messen officielt navn til Bogforum med et lille f.

Bogmessen igennem årene

Messecentret Forum København har siden starten været arrangør af messen, der genremæssigt henvender sig til et meget bredt publikum fra "højlitterære forfattere til bestsellere, kogebøger og bøger om selvudvikling" og "skal generere både læse- og købelyst" for den brede litteratur samt ikke kun handle om det skrevne ord. En undersøgelse viste i 200?, at bogmessen havde et stor kvindeligt publikum, der køber bøgerne. Præsentationen af bøgerne foregik fra begyndelsen under munstre rammer som bogcafe og scener med litterære paneldiskussioner, forfatter-interviews, samtaler, signeringer og oplæsninger af værker ved kendte danske forfattere samt fremmøde af udenlandske aktuelle forfattere, der fortæller om deres bøger og tankerne bag.

Det københavnske BogForums stigende popularitet medvirkede til større deltagelse af forfatterne. Allerede i den 3. udgave i 1994 medvirkede et større besøgstal til, at brandmyndighederne måtte lukke for adgangen til messen i en halv times tid om søndagen og folk ind i hold – et krav, fra det lokale brandvæsen om at begrænse antallet af samtidige besøgende indeni hallen, som arrangøren har måttet følge sidenhen af hensyn til sikkerheden.

Til BogForum 1995 var der mulighed for at tilgå det nye computernetværk, internettet, et tiltag iværksat for at lokke et yngre publikum til. En række begivenheder, blandt på Den Sorte Diamant, blev arrangeret i ugen op til BogForum 2008 under navnet "København Læser". I forbindelse med BogForum 2009 etableres et samarbejde med DR, således at man kunne se udvalgte forfatter-interviews fra bogmessen som radio, tv-klip og podcasts på DR's websted – blandt andet som en del af "DR Scenen". Samtidig fandt et særarrangement ("pre-opening") sted den 12. november på Diamantens Internationale Forfatterscene på Det Kongelige Bibliotek før bogmessens officielle åbning.

Bogforum flyttede fra de hidtidige lokaler i Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen i 2012. De nye rammer og den bedre plads har givet mulighed for flere udvidelser af messen siden flytningen.

I 2016 etableredes Børnebogsforum - et stort messeområde dedikeret børnebøger. Samme år åbnede Bogforum deres skolescener, hvor skoleklasser kan møde de forfattere, de læser i danskundervisningen. Begge tiltag er siden blevet en fast integreret del af Bogforum.

Et stort område til selvudgivere blev etableret i 2017, mens Bogforum Comics, et område med fokus på tegneserier, blev etableret i 2018.

Prisoverrækkelser

Bogforum 
Janni Olesen modtog i 2008 Danske Banks Debutantpris for romanen "Noget du skal vide".

Til BogForum 1993 besluttede arrangørerne at indstifte en ny litterær pris, bestående af en pengepræmie 5.000 kroner og en rejse til en storby, der skulle uddeles til en debuterende forfatter af et dommerpanel, der udgjordes af litteraturkritikeren Erik Skyum-Nielsen, forfatteren Lene Bredsdorff, forfatteren Peter Poulsen og Knud Sørensen.

Bogforums Debutantpris uddeles i forbindelse med Bogforums officielle åbningsceremoni på messens første dag. I perioden 2004 - 2006 var prisen sponsoreret af BG Bank og hed BG-banks Debutantpris. Fra 2007 - 2011 var Danske Bank sponsor på prisen, der i denne periode hed Danske Banks Debutantpris. Siden 2012 er prisen blevet uddelt og finansieret af Bogforum.

Prisoverrækkelsen for Årets danske billed-, børne- og ungdomsbog for det pågældende år, BMF's Børnebogspris, uddeles af Bog- og Papirbranchens ansatte (BMF, tidligere Den Danske Boghandlermedhjælperforening) på en scene og traditionen tro med efterfølgende reception på BMF's stand.

H.O. Lange-Prisen uddelt af Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fond, H.O. Lange-Prisen blev indstiftet i 2001 og uddeltes for første gang på Bogcaféens scene i BogForum den 17. november 2006. Undervisningsministeriets Skriverprisen og lærebogsforlaget Samfundslitteraturs Lærebogsprisen finder ligeledes sted på den årlige bogmesse på Frederiksberg.

Prisoverrækkelser, som har været uddelt på BogForum, er hædersprisen Børnebibliotekarernes Kulturpris, der uddeltes af Børnebibliotekarernes Faggruppe (BØFA) under Bibliotekarforbundet og honorærprisen Den nordiske Børnebogspris, der uddeltes på BogForum i 1998 og 2001 af Nordisk Skolebibliotekarforening.

Bogforums Debutantpris

Kritik af format og indhold

Knyttet til bogmessen i Forum på Frederiksberg hører en årlig tilbagevendende kritik fra litteraturanmeldere og journalister af format og indhold. En leder i Politiken karakteriserede messen som "et 'gedemarked' med kvalitet og kitsch i skøn eller uskøn samdrægtighed". Forfatter, musiker og smagsdommer Kristian Leth udtalte i 2009, at man ved årets bogmesse havde "et gabende kedeligt messeprogram" med for lidt fokus på litteratur udenfor populærgenrerne, herunder science fiction. Ifølge Kristeligt Dagblad blev arrangementet både i 2008 og 2009 kritiseret for at være "et hektisk og overfladisk gedemarked, som byder på alt for mange af de velkendte, velsælgende og brede bøger og forfattere – og på alt for lidt af den mere smalle og ukendte litteratur". Weekendavisens anmelder, Lars Bukdahl, efterlyste i 2009-udgaven af bogmessen mere poesi og kritiserede samtidig det "sløje" udbud af "den gode" skønlitteratur.

Den litterære direktør for forlaget Gyldendal, Johannes Riis, har derimod fremhævet begivenhedens "stor[e] mangfoldighed" og at tidligere forsøg på messen med præsentation af "noget smalt og meget litterært" har ikke været den store succes grundet manglende interesse blandt de besøgende, hvilket medvirker til at noget litteratur unægtelig vil "komme[] i klemme". Direktør for Dagbladet Information, Morten Hesseldahl, har påpeget at "den smallere litteratur og lyrikken har andre platforme" (for eksempel lyrikfestivaler og oplæsninger) og "henvender sig til et andet publikum" end bogmessens målgruppe og format. At "bogmessen er så frygtelig og cirkusagtig [..] er en del af charmen ved den", mener Morten Hesseldahl.

Oversigt over messens afvikling

001. udgave 0Vild med bøger 1992 018. — 20. september 1992 (3 dage) 040 udstillere 008.000 besøgende
002. udgave 0BogForum 1993 019. — 21. november 1993 (3 dage) 0200 udstillere 018.300 besøgende
003. udgave 0BogForum 1994 018. — 20. november 1994 (3 dage) 0200+ udstillere 025.000 besøgende
004. udgave 0BogForum 1995 017. — 19. november 1995 (3 dage) 0 021.297 besøgende
005. udgave 0BogForum 1996 015. — 17. november 1996 (3 dage) 0 027.000 besøgende
006. udgave 0BogForum 1997 021. — 23. november 1997 (3 dage) 0 027.700 besøgende
007. udgave 0BogForum 1998 020. — 22. november 1998 (3 dage) 0 028.260 besøgende
008. udgave 0BogForum 1999 019. — 21. november 1999 (3 dage) 0200 udstillere 028.833 besøgende
009. udgave 0BogForum 2000 017. — 19. november 2000 (3 dage) 0 026.096 besøgende
010. udgave 0BogForum 2001 015. — 18. november 2001 (4 dage) 0 026.849 besøgende
011. udgave 0BogForum 2002 015. — 17. november 2002 (3 dage) 0 026.000 besøgende
012. udgave 0BogForum 2003 021. — 23. november 2003 (3 dage) 0 027.489 besøgende
013. udgave 0BogForum 2004 012. — 14. november 2004 (3 dage) 0 026.762 besøgende
014. udgave 0BogForum 2005 018. — 20. november 2005 (3 dage) 0 026.000-28.000 besøgende
015. udgave 0BogForum 2006 017. — 19. november 2006 (3 dage) 0 025.937 besøgende
016. udgave 0BogForum 2007 016. — 18. november 2007 (3 dage) 0 025.278 besøgende
017. udgave 0BogForum 2008 014. — 16. november 2008 (3 dage) 0170+ udstillere 026.039 besøgende
018. udgave 0BogForum 2009 013. — 15. november 2009 (3 dage) 0172 udstillere 025.289 besøgende
019. udgave 0BogForum 2010 012. — 14. november 2010 (3 dage) 0 0
020. udgave 0BogForum 2011 011. — 13. november 2011 (3 dage) 0 024.101 besøgende
021. udgave 0BogForum 2012 09. — 11. november 2012 (3 dage) 0 029.383 besøgende
022. udgave 0BogForum 2013 08. — 10. november 2013 (3 dage) 0182 udstillere 027.682 besøgende
023. udgave 0BogForum 2014 07. — 9. november 2014 (3 dage) 0189 udstillere 029.034 besøgende
024. udgave 0BogForum 2015 06. — 8. november 2015 (3 dage) 0 029.822 besøgende
025. udgave 0BogForum 2016 011. — 13. november 2016 (3 dage) 0 034.233 besøgende
026. udgave 0BogForum 2017 010. — 12. november 2017 (3 dage) 0 035.716 besøgende
027. udgave 0BogForum 2018 026. — 28. oktober 2018 (3 dage) 0 033.338 besøgende
028. udgave 0BogForum 2019 015. — 17. november 2019 (3 dage) 0220+ udstillere 038.186 besøgende
029. udgave 0BogForum 2020 030. okt. — 1. november 2020 (3 dage) 0 0 aflyst pga corona
030. udgave 0BogForum 2021 05. — 7. november 2021 (3 dage) 0200+ udstillere 031.677 besøgende
031. udgave 0BogForum 2022 04. — 6. november 2022 (3 dage) 0200+ udstillere 033.933 besøgende
032. udgave 0BogForum 2023 03. — 7. november 2023 (3 dage) 0ca 250 udstillere 039.075 besøgende

Referencer

Eksterne henvisninger

Tags:

Bogforum Bogmessens historieBogforum PrisoverrækkelserBogforum s DebutantprisBogforum Kritik af format og indholdBogforum Oversigt over messens afviklingBogforum ReferencerBogforum Eksterne henvisningerBogforumBarnBellacentretBogmesseDanmarkDiskussionForfatterInterview (journalistisk genre)NovemberSignatur

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Morten MesserschmidtAnna PihlHandelskammeretIsam BachiriMasterchef DanmarkSjællandDanmarks største byerAlbanienDen Kongelige LivgardeDubaiJust EatJohann Friedrich StruenseePi (tal)TyrkietSolsortNaja RosaForræder (serie)Johannes V. JensenSøren Pape PoulsenProviantgårdenJude BellinghamKøbenhavns SlotChristopher LeeSocialdemokratietFrançois-Henri PinaultHanne RibensBabyboomer-generationenHåndbold under sommer-OL 2024Søren PindCarl Ottosen (skuespiller)Anders MatthesenCOLA-forholdGaskonstantDanmarks NationalbankOdenseDompapMette FrederiksenHinduismeGlobal opvarmningBirgitte Hjort SørensenDanmarks Riges GrundlovVallonienWilhelm DinesenSkaknovelleNATOPrins JoachimAlene i vildmarkenFrederik 10.Københavns bombardementKristian LethCoachellaChristiansborgBauhaus (byggemarkedskæde)Henning Norbert KnudsenMarie KrøyerVietnamkrigenJens Jacob TychsenGrethe IngmannSpanienHenrik 8. af EnglandChristianiaParisLise NørgaardJ. Robert OppenheimerMilena PenkowaAndré RogaczewskiUdslidtElisabeth af Østrig-UngarnDI - Dansk IndustriMichael HardingerFrankrigRudolf af Østrig (1858-1889)Peter MygindChristian KjærGrundstoffer efter atomnummerCarl HolstManchester City F.C.🡆 More