Forsvarsforliget 2018-2023

Forsvarsforliget 2018-2023
Forliget førte til genoprettelse af Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne (billedet)
Indgået	28. januar 2018
Deltagere	Socialdemokratiet Venstre Liberal Alliance Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Radikale Venstre
Minister	Claus Hjort Frederiksen
Foregående	Forsvarsforliget 2013-2017
Efterfølgende	Forsvarsforliget 2024-2033
Forligstekst
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Forliget består af en forligstekst med fem bilag.

Forliget er motiveret af et "NATO over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland".^:2

Forliget bryder med de nedskæringer, som har præget de senere forlig, idet der tilføres 4,8 mia. kr. til Forsvaret. Samtidig kræves stadig effektiviseringer, konkret gennem en række initiativer identificeret ved en budgetanalyse i 2017.^{:Bilag 2}

Forsvarschefen orienterede d. 17. november 2021 forligskredsen om, at fem initiativer måtte udskydes til den efterfølgende forligsperiode.

• Hæren skal kunne udsende en brigade.^:4
• Jægerkorpset og Frømandskorpset forøges med mere end 50%.^:6
• Fregatterne får luftforsvarsmissiler, og der etableres kapacitet til ubåds-bekæmpelse.^:4
• Forsvaret skal kunne støtte politiet.^:6
• Cyber-forsvaret styrket.^:9-11

Oprindeligt blev forliget indgået mellem seks af Folketingets partier: (Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre).

Den 25. marts 2022 blev Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og SF også en del af forligskredsen. Herefter er der ni partier, der står bag forsvarsforliget.