Ebbe Sunesen (født ca.
1165, død 31. januar 1208 i slaget ved Lena) var en dansk godsejer og stormand, bror til Anders, Jacob, Johannes, Lars og Peder Sunesen og far til Johannes Ebbesen.
Ebbe Sunesen | |
---|---|
Født | 1100-tallet |
Død | 31. januar 1208 Kungslena, Sverige |
Dødsårsag | Faldet i kamp |
Nationalitet | Dansk |
Far | Sune Ebbesen |
Mor | Cecilie |
Søskende | Jakob Sunesen, Peder Sunesen, Thorbern Sunesen, Anders Sunesen, Margrethe af Højelse |
Børn | Cecilie Ebbesdatter, Johannes Ebbesen, Benedicta Ebbesdatter |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af Sune Ebbesen (død 1186) og Cæcilia.
Ebbe Sunesen skænkede Esrum Kloster gods i Alsønderup og Nørre Herlev. Ebbe afgav som sine søskende sin lod i Haverup Ore til Sorø Kloster. Ebbe kaldes ofte for "Ebbe Sunesen, af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Ebbe var vidne for Kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt.
Ebbe Sunesen er sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere.
Han døde i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Ebbe Sunesen og Lars Sunesen er begravet ved siden af hinanden i Sorø Klosterkirke.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Ebbe Sunesen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.