Artiklens formuleringer er strammet vel meget op efter wiki-standard.
Som den står nu savnes der flere citater, der underbygger påstande, der ellers må kaldes subjektive. Personligt er jeg nogenlunde enig - ikke med Hedegaard - men det er en helt anden og wiki-uvedkommende sag.--Staunited 5. jul 2007, 18:29 (CEST)
- " ... Det er lige så meget for at sige lidt om de mennesker, der bruger og misbruger den selvfølgelige støtte til denne norm til at lufte deres dybt problematiske, ja i nogle tilfælde direkte afskyelige synspunkter på muslimer og islam. Mennesker, der skamrider den aktuelle sag til at lufte deres paranoia, deres hadefulde og rabiate verdensanskuelse, deres intolerante, indeklemte og smålige syn på millioner af medmennesker. ... Nej, med afskyelighed tænker jeg på nogle af de mennesker og i særdeleshed på den forening, der står bag arangementet i aften, en forening der her i aften promoverer sig selv og snylter og nasser på vores allesammens selvfølgelige solidaritet. Jeg tænker på Lars Hedegaard, der vistnok er formand for selskabet. Jeg tænker på Helle Merete Brix, der har skrevet mange spaltekilometer paranoid, skinger og hadefuld tekst om muslimer hjemme og ude, ... Lars Hedegaard kunne for et par år siden ikke blive medlem af PEN, fordi medlemmer af den forening betragtede mange af hans udsagn som hate speech. Og nu står han og hans hyperaggressive Trykkefrihedsselskab, der i realiteten er et sammenrend af intolerante muslimhadere, som arrangør af et fint møde her i Forfatterforeningen. Ak ja, sådan kan skidt komme til ære. ... I aften har jeg derfor fundet det relevant til at bruge min ytringsfrihed til at markere, hvordan de pågældende nasser på en elementær norm og bruger den til at promovere deres gennemført usympatiske og problematiske dagsorden i den offentlige debat. ... "
Hermed kopierer jeg følgende debat over fra min brugerdiskussion: --Casper 20. feb 2008, 13:03 (CET)
Som forfatter til noget af det, du betegner som uvedkommende og spekulativt, vil jeg først og fremmest beklage mig over din lidt dårlige stil. I stedet for at slette andres tekster bør du rette dem til, så der ikke går information tabt. Opgaven er at udbygge Wikipedia, ikke gøre den mindre. Det virker som om, du er ude på at bortcensurere oplysninger, du ikke kan lide. (Skrev 90.184.4.231 (diskussion • bidrag) 19. feb 2008, 23:29. Husk at signere dine indlæg.)
Kære anonyme bruger, jeg vil gerne citere fra reglerne for Biographies of living persons:
Be very firm about the use of high quality references. Unsourced or poorly sourced contentious material — whether negative, positive, or just questionable — about living persons should be removed immediately and without discussion from Wikipedia articles,[2] talk pages, user pages, and project space. - Biographies of living persons (BLPs) must be written conservatively, with regard for the subject's privacy. Wikipedia is an encyclopedia, not a tabloid; it is not our job to be sensationalist, or to be the primary vehicle for the spread of titillating claims about people's lives. An important rule of thumb when writing biographical material about living persons is "do no harm". - This policy applies equally to biographies of living persons and to biographical material about living persons in other articles. The burden of evidence for any edit on Wikipedia, but especially for edits about living persons, rests firmly on the shoulders of the person who adds or restores the material.
Læg mærke til hvad der står med fed skrift. Det handler jo om biografier om levende personer, derfor er der særlige krav til at alt kan dokumenteres. Løse påstande, spekulationer og rene perfide detaljer skal væk. Det har intet at gøre med hvem jeg er enig eller uenig med. Jeg vil fortsætte med at luge ud i biografier, med ovenstående retningslinjer i hånden. Der er nogle der har indvendt at de ikke gælder for dansk wikipedia - dvs. vi har slet ingen regler?? - det kan jeg ikke acceptere, for så er det jo en jungle. Du er velkommen til at uddybe artiklerne igen hvis du har kilder og henvisninger.
I Lars Hedegaard artiklen rettede jeg først denne lange, irrelevante udredning:
Lars Hedegaard tilhørte tidligere venstrefløjen - han var i halvfjerdserne, så vidt det er oplyst, trotskist. Han opfattes i dag snarere som højreorienteret, men er formentlig vanskeligere at placere, eftersom han sjældent diskuterer den type økonomiske emner, der først og fremmest har defineret socialismen (jf. den historiske materialisme) og dermed den politiske højre/venstremodsætning. Hans hovedinteresse er idag fortrinsvis islam og den trussel, han mener denne religion og politiske ideologi udgør mod de vestlige samfund.
til:
Lars Hedegaard tilhørte i 1970'erne venstrefløjen, men kritiserer i dag venstrefløjen for dens holdning til islam og den trussel han mener denne religion og politiske ideologi udgør mod de sekulære vestlige samfund. Han diskuterer sjældent mere økonomiske emner. Han benytter ofte en polemisk og elegant, sarkastisk stil, rettet mod hvad han opfatter som et selvgodt og politisk korrekt meningsaristokrati.
og lige derefter fjernede jeg sætningen:
Han diskuterer sjældent mere økonomiske emner.
da det jo er ret irrelevant at beskrive hvad han ikke diskuterer - det lyder som om det er en mangel ved ham. Jeg kan konstatere at du har genindsat denne sidste sætning - hvad det så end skal gøre godt for. Og så har du udøvet klokkeklar vandalisme ved at fjerne referencelisten samt en kildehenvisning og erstatte den med "kilde mangler".
I øvrigt henviser du måske til denne passage, som du har genindsat:
Lars Hedegaard kan ses som eksponent for en bølge af forskning i og debat om islam og dens problematiske tilstedeværelse i de sekulære eller mestendels kulturkristne, vestlige samfund. Bølgen er taget kraftigt til i styrke siden 2001 og i Danmark også efter Muhammedkrisen. Den repræsenteres i udlandet af f.eks. Daniel Pipes, Mark Steyn, Ayaan Hirsi Ali, Ibn Warraq, Robert Spencer, Roger Scruton, Salman Rushdie og Wafa Sultan.
Jeg har fjernet det dels fordi jeg opfatter det som "original research", dels fordi jeg synes sammenligningen af klummeskriveren Lars Hedegaard med diverse forskere er skæv og lidt spekulativ. Sammenligningen indbyrdes mellem Ayaan Hirsi Ali, Roger Scruton, Salman Rushdie osv. er også skæv. De er langt fra alle sammen forskere, men nogle er kommentatorer, en er skønlitterær forfatter, en tredje politiker og feminist. Ibn Warraq er et almindeligt brugt pseudonym blandt frafaldne muslimske islamkritikere, men jeg ved godt at der er 1-2 bestemte Ibn Warraq'er, som har ytret sig i de sidste par årtier. Sådan en passage skal som minimum have kilder at henvise til, så kunne den måske gå an.
Hvis du tit skriver i Wikipedia vil jeg anbefale dig at lave et brugernavn. Du bør også lære at man ikke skal tage rettelser personligt. Ingen ejer en artikel. Ideen er jo lave løbende forbedringer og udbygninger, som du skriver. Det indebærer ikke at man ikke må rette i en uklar eller kringlet formulering. --Casper 20. feb 2008, 10:43 (CET)
Der er af netavisen P77 for nogle år siden kørt en historie om Lars Hedegaards tale ved et arrangement i Toronto, Canada. Ved arrangementet deltog bl.a. den canadiske forening Jewish Defense League. P77's historie går på, at JDL er en terrororganisation, hvilken historie herefter løb i en række danske medier. Argumentet herfor skulle være, at JDL optræder i en rapport fra FBI, hvor der i et skema i en note er anført, at JDL i det konkrete skema er oplistet i rubrikken for terrororganisationer. Der er dog ikke andre steder i FBI rapporten angivet at JDL er en terrororganisation. Organisationen angives i rapporten som "ekstrem", men ikke som terrororganisation. JDL optræder da heller ikke på USA's (eller EU's) lister over terrororganisationer (USA's liste). Dertil kommer, at det for de fleste forekommer indlysende, at terrororganisationer ikke arrangerer fuldt offentlige møder. Terrororganisationer er forbudt, og det må derfor have formodningen for sig, at der skulle være tale om en ulovlig "terrororganisation". Under alle omstændigheder var mødet i Toronto organiseret af en canadisk organisation, og ikke den amerikanske. Bruger:Deazph synes meget opsat på at etablere dette terrorlink, og man kunne få det indtryk, at brugerens ønske er at skabe "guilt by association". Kilderne er P77, der i den sammenhæng ikke forekommer at være en ganske neutral kilde. Pugilist (diskussion) 19. mar 2013, 17:55 (CET)
Svar til Jewish Defence league. "Jewish Defence Leagues danske hjemmeside bekender sig åbent til anvendelse af vold og erklærer, at organisationens formål er »at forsvare jødiske rettigheder, institutioner og enkeltpersoner og løse jødiske problemer med ALLE nødvendige midler... herunder styrke, magt og vold."
"Selv om Jewish Defence League har dusinvis af bombeattentater og adskillige politiske mord på samvittigheden i USA, er der ifølge professor i strafferetferetsekspert Vagn Greve ikke umiddelbart noget ulovligt ved den danske hjemmeside."
"I USA figurerede JDL i midten af 80erne på FBIs liste over terrororganisationer, men det gør den ikke længere. Og i dag vil FBI af princip ikke at forholde sig til, om JDL stadig bør betragtes som en terrororganisation. FBIs talsmand vil dog godt bekræfte, at det amerikanske forbundspoliti i øjeblikket »efterforsker personer med forbindelse til Jewish Defence League.« Så sent som i december 2001 blev JDLs to øverste ledere Irving Rubin og Earl Krugel arresteret i Los Angeles, mens de var ved at forberede attentater mod en moske, og mod det arabisk-amerikanske kongresmedlem Darrell Issa."
Hentet fra Information.dk http://www.information.dk/81081.
måske er jeg opsat på det, fordi det er rigtigt? har du overvejet det? Vh Deazph (Skrev Deazph (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Det dur ikke at nogle skribenter skiftevis omgør hinandens rettelser. Hvad med at holde en redigeringspause og i stedet bruge tiden til at diskutere et kompromis? Jeg har nogle spørgsmål til debattanterne som måske kan få jer til at snakke sammen:
Byrial (diskussion) 19. mar 2013, 19:39 (CET)
Dybt, dybt kritisabel artikel. Alene det, at bruge Lars Hedegaards egne citater om sig selv er helt hen i vejret. Man kan sige man er supermand og kan flyve til månen men hvis der ikke findes nogle som giver personen ret i dette er det bare vrangforestillinger. Han skulle (ifølge sig selv) være marxist og socialist og melder sig så ind i Nye Borgerlige. Han er konverteret jøde med tilknytning til en yderliggående jødidisk forening og starter derefter i stigende grad som islamkritiker og debattør om dette emne. Alle alarmklokker bør ringe i forhold til at være skeptisk. Lige som f.eks Ahmed Akari er det en mand med motivation for sine handlinger. En mand med en mission. Artiklen er desværre i bedste fald mikrofonholderi uden journalistisk skepsis og i værste fald bevidst politisk farvet- (Skrev 5.186.117.255 (diskussion • bidrag) 15. dec 2018. Husk at signere dine indlæg.)
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Diskussion:Lars Hedegaard, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.