Design for Alle er et generelt design-koncept, som i denne artikel beskrives med speciel fokus på informations- og kommunikationsteknologi.
Der findes forskellige definitioner af Design for Alle (eller Universelt Design, som det hedder i amerikansk terminologi), fx "Design af produkter og omgivelserne, så de kan anvendes af alle mennesker, i videst mulige omfang, uden behov for tilpasning eller specialiseret design". ((oversat fra The Trace Centre's definition ), "at designe produkter, services og omgivelser sådan at så mange mennesker som muligt kan anvende dem uanset alder, fysiske karakteristika (fx højde, syns- og høreevner eller mobilitet)." (oversat fra Fujitsu's hjemmeside), "Design for alle i Informationssamfundet er den bevidste og systematiske indsats for proaktivt at anvende principper, metoder og værktøjer for at udvikle produkter og services indenfor informationsteknologi og telekommunikation, der er tilgængelige og kan anvendes af alle borgere, og på den måde undgå behovet for efterfølgende tilpasninger eller specialiseret design." (Oversat fra Stephanidis et.al., 2001))
Design for Alle inden for Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) skal ikke opfattes som et forsøg på at fremme en bestemt løsning til alle, men som en brugerorienteret tilgang til at udvikle produkter, som automatisk inddrager det mulige spænd af menneskelige evner, kundskaber, krav og ønsker. Deraf følger, at resultatet af design-processen ikke skal være et enkeltstående design, men et designrum fuldt af passende alternativer, sammen med det rationale som ligger bag hvert enkelt alternativ, dvs. hvad der karakteriserer den specifikke bruger og anvendelsessammenhæng, som hvert alternativ er udviklet til.
Hjælpemidler, Universel Tilgængelighed (Universal Accessibility), Universel Design (Universal Design) og Inklusiv Design (Inclusive Design) regnes som relaterede koncepter til understøttelse af Inklusion. Traditionelt har man løst tilgængelighedsproblemer ved hjælp af tilpasninger, og brugen af hjælpemiddelteknologi har været den tekniske tilgang til at opnå tilpasninger. Universel Tilgængelighed har en indlysende forbindelse til handicapområdet. Universel Tilgængelighed giver mennesker tilgang – Universel Tilgængelighed implicerer tilgængelighed og brugervenlighed i informations- og kommunikationsteknologier for hvem som helst, hvor som helst og når som helst, og at de inkluderes i en hvilken som helst livskontekst. Målet er at sikre lige tilgængelighed og aktiv deltagelse for potentielt alle mennesker i eksisterende og kommende computer-medierede menneskelige aktiviteter, gennem udviklingen af universelt tilgængelige og anvendelige produkter, og services og passende støttefunktioner i omgivelserne. Disse produkter og services skal kunne tilpasses individuelle brugerkrav i forskellige anvendelsessammenhænge, uafhængigt af sted, udstyr eller styresystem. Derfor er tilgangen til at sikre adgang til udstyr og services generaliseret i et forsøg på at sikre adgang til Informationssamfundet som sådan. Borgerne antages at leve i omgivelser, som er fulde af intelligente objekter, hvor de opgaver, som skal udføres, og den måde de udføres på er fuldstændig omdefineret, idet de involverer en kombination af aktiviteter for at få adgang til information, interpersonel kommunikation og omgivelseskontrol. Borgere må derfor have mulighed for at udføre aktiviteterne enkelt og behageligt.
Design for Alle er primært blevet introduceret inden for Menneske-Maskine Interaktion med det formål at fungere for et varieret udsnit af brugere, hvilket vil sige at forholde sig til brugernes forskellighed. Tankegangen er, at eftersom brugere er forskellige og har forskellige tilgængeligheds- og brugbarheds (usability) behov, er det nødvendigt at inddrage dem alle i en brugercentreret design-proces. Men, det intelligente miljø, som er på vej, er langt mere komplekst, og forskellighederne må derfor anskues fra andre vinkler. For det første sker interaktionen ikke længere med computere og terminaler, men med omgivelserne og objekter i omgivelserne. Derfor vil det være nødvendigt at inddrage en lang række interaktionsparadigmer, metaforer, medier og modaliteter. Til den tid vil brugerne/borgerne ikke være nødt til at forholde sig til aktiviteter bestemt af den anvendte applikation, men med mål som skal opnås i hverdagen, og som vil være forskellige i forskellige omgivelser og for forskellige brugere. Desuden kan målene være komplekse, ikke kun fordi man må forudse en sammensmeltning af de funktioner, som har at gøre med adgang til information, interpersonel kommunikation og omgivelseskontrol, men også fordi de kan involvere grupper af brugere. Desuden vil det samme mål skulle kunne nås i mange forskellige brugssammenhænge. Dette giver en idé om, hvor komplekse de problemer er, som er involveret, begrænsningerne i de traditionelle tilgængelighedskoncepter, og behovet for en innovativ tilgang til problemerne.
EU-Kommissionens Meddelelse om e-tilgængelighed identificerede en række praktiske udfordringer såvel som problemer af markedsmæssig, juridisk og politisk karakter, som skal behandles for at forbedre e-tilgængeligheden og e-Inklusion i Europa, og opstillede en trestrenget strategi, som bygger på:
I den forbindelse skal man blandt andet tage stilling til følgende udfordringer:
For en fyldestgørende diskussion af udfordringer og gevinster ved Design for Alle i forbindelse med Informations- og kommunikationsteknologier i dag, se også EDeAN White Paper (2005) og rapporten "Report on the impact of technological developments on eAccessibility" udarbejdet af DfA@eInclusion projektet.
Den gældende politiske kontekst for tilgængelighed i Informationssamfundet i Europa er i2010 initiativet. “i2010 – A European Information Society for growth and employment” initiativet blev igangsat af EU-Kommissionen som en ramme til, at håndtere de vigtigste udfordringer og udviklinger i informationssamfundet og mediesektoren frem til 2010. Det arbejder for et åbent og markedsbaseret digital økonomi og fremhæver IKT som en drivkraft for inklusion og livskvalitet. Initiativet indeholder en lang række EU politiske redskaber der skal fremme udviklingen af en digital økonomi, såsom instrumenter til regulering, forskning og partnerskaber med interessenter (stakeholders).
Målet for EUs handicap-strategi er et samfund, som er åbent og tilgængeligt for alle. Barriererne skal identificeres og fjernes. EUs handicap-strategi indeholder 3 centrale fokusområder: samarbejde mellem Kommissionen og medlemstaterne, fuld deltagelse for mennesker med funktionsnedsættelser, og mainstreaming af handicap i udarbejdelsen af lovstof. Ikke-diskrimination er et af de generelle principper i FNs Handicapkonvention, som blev vedtaget af FNs Generalforsamling den 13. december 2006, og blev fremlagt til ratifikation den 30. marts 2007.
Der er en langvarig tradition for lovgivning på telekomunnikationsområdet i Europa. I 2002 vedtog EU en ny lovgivningsmæssig ramme for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som dækker alle former for fast eller trådløs telefoni, datatransmission og tv (broadcasting). Ud fra et Design for Alle perspektiv er de vigtigste direktiver: Rammedirektivet om en fælles rammebestemmelse for regulering og Direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet).
Offentlige indkøb er en vigtig økonomisk faktor, og er derfor et vigtigt redskab til at fremme tilgængelighed. Lovpakken om Direktiver for offentlige indkøb, som blev godkendt af Europaparlamentet og EU-ministerrådet i 2004, vil hjælpe til at forenkle og modernisere indkøbsprocedurerne. De nye direktiver gør det muligt at medinddrage tilgængelighedsbehov i flere trin i indkøbsprocessen. Det er indlysende, at det er det mest hensigtsmæssige at henvise til standarder, når man udarbejder tekniske specifikationer. Der findes allerede mange CEN, ETSI og ITU standarder, som kan anvendes til dette formål, og mange kilder som er anvendelige til dette formål. På samme måde kan guidelines som WAI guidelines, for eksempel, eller nationale guidelines der er blevet anvendt. I fremtiden vil det blive enklere at finde de passende guidelines. Mandate M/376 er blevet givet af EU-Kommissionen til de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI, til at fremkomme med en løsning til vurdering af fælles krav og overholdelse.
Alle produkter er ikke tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser. Når man producerer lydbøger, eller visse andre tilgængelige værker, skabes en ekstra kopi, og i denne situation kan reglerne om ophavsret være et problem. På den anden side er ophavsret en grundlæggende faktor i opretholdelsen af et bærbart kreativt samfund. Denne interessekonflikt må på en eller anden måde løses for at sikre, at Informationssamfundet er et samfund for alle. Der findes international og europæisk lovgivning på området. Direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet har til formål at tilpasse lovgivningen om copyright og relaterede rettigheder, så den afspejler den teknologiske udvikling og overføre de vigtigste internationale forpligtelser til fællesskabslovgivningen, forpligtelser, som udspringer af de to traktater om copyright og beslægtede rettigheder, som er vedtaget inden for rammerne af World Intellectual Property Organisation (WIPO) i december 1996.
Forbindelsen mellem design og privatliv er ikke nødvendigvis indlysende. Moderne teknologi, som er et resultat af design, kan indsamle betydelige mængder af personlig information. Brugeren har interesse i at informationerne er korrekte og bliver anvendt rigtigt. En person kan nære ønske om at holde visse informationer fortrolige og samtidig få adgang til den indsamlede information. Med andre ord er beskyttelse af privatliv ønskelig. I 2002 vedtog den Europæiske Union et direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation. Dette direktiv fastlægger de grundlæggende principper for indsamling, opbevaring og anvendelse af persondata, som skal respekteres af regeringer, virksomheder og andre organisationer eller personer som behandler persondata.
I USA, Australien, Japan og EU vedtages flere og flere lovgivningsinitiativer som skal tilskynde offentlige myndigheder og virksomheder til at sikre sig, at deres produkter og tjenester er tilgængelige og kan anvendes ikke kun af [standard]-brugere, men også af andre såsom ældre mennesker eller mennesker med funktionsnedsættelser. Eftersom det ville være uklogt at indskrive tekniske – og dermed tidsbundne – krav i lovene, refererer lovteksten fortrinsvis til (internationale) standarder.
Standardisering, dvs i generelle termer, det at producere en standard (en: standard; fr: norme, standard; de: Norm; es: norma) er en frivillig handling, tidligere næsten kun udført af kommercielle partnere, som tror på, at standardisering vil tillade lettere udveksling af produkter og varer. Dette betød ofte, at overholdelse af standarderne også var frivillig og affødt af en forventet kommerciel fordel. Forbrugerrepræsentanter deltog kun i yderst begrænset omfang i standardisering. På den anden side henviser flere og flere love i mange lande til kravet om overholdelsen af adskillige standarder (fx for sikkerhed eller økologiske aspekter). Slutresultatet af behovet for standarder betyder, at mange standardiseringsinitiativer er støttet af offentlige organisationer, eller, i Europa, direkte eller indirekte af EU-Kommissionen. Desuden er mange guidelines blevet udviklet af interessegrupper.
Eftersom DfA standardisering var eksplicit omtalt i eEurope2002 og i2010 handlingsplanerne for den Europæiske Union, er adskillige aktiviteter sat i gang siden da. Fire af de vigtigste gældende strategier kan identificeres:
ETSI Guide Human Factors (HF); Guidelines for ICT products and services; "Design for All".
Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0 dækker en lang række anbefalinger til, hvordan man gør webindhold mere tilgængeligt. Hvis man følger disse anbefalinger, bliver indholdet tilgængeligt for en større gruppe mennesker med funktionsnedsættelser, inklusive blinde, synsnedsættelser, døve, hørenedsættelser, indlæringsvanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser, bevægehandicap, talevanskeligheder, fotosensitivitet og kombinationer af disse funktionsnedsættelser. Når man følger disse anbefalinger, vil ens webindhold ofte også blive mere brugbart for brugere i almindelighed.
Anvendelsesområderne for Design for Alle inden for IKT involver i praksis ethvert område, der involverer Informations- og Kommunikationsteknologi.
Anvendelsesområdernes betydning afspejler deres rolle i skabelsen af et sammenhængende og socialt acceptabelt Informationssamfund, men afspejler også deres påvirkning på de mange forskellige menneskelige aktiviteter. De kritiske anvendelsesområder for Design for Alle kan opsummeres således:
"Toward an Information Society for All: An International R&D Agenda" (1998) er en hvidbog udgivet af det internationale videnskabelige forum “Towards an Information Society for All” (ISF-IS4ALLL), som diskuterer betydningen af disse anvendelsesområder:
"Livslang læring er et kritisk område, hvor hovedvægten bør lægges i fremtidens videnssamfund. Det indebærer en kontinuerlig deltagelse i opnåelse af viden og evner til at lette og fastholde lige deltagelse i Informationssamfundet. Nye teknologier kan komme til at spille en rolle som katalysator, idet de kan tilbyde nye undervisningsformer og – strukturer, og kan på den måde medvirke til at læring bliver en uadskillelig del af livslange menneskelige aktiviteter inden for vidensintensive læringsmiljøer og social interaktion mellem grupper af mennesker. Et andet vigtigt anvendelsesområde, og et kritisk mål på kort sigt, er udviklingen af generelle offentlige informationssystemer, for eksempel informationsterminaler hvor man kan få adgang til informationstjenester. Disse forventes at blive anvendt i stadig mere forskelligartede sammenhænge, i offentlige rum, i hjemmet, i undervisningslokaler osv., og giver mulighed for vilkårlig og omvandrende tilgang. Omgivelseskontrol vil også blive stadig mere betydningsfuld. Smarte omgivelser vil gradvis vinde indpas i en lang række menneskelige aktiviteter på hospitaler, hoteller, offentlige bygninger osv. Den elektroniske betjening i sådanne miljøer vil medføre tiltagende opmærksomhed på at gøre det muligt at reagere på uforudsete begivenheder, øget mobilitet og sikkerhed. Endelig vil en lang række af transaktionstjenester (fx netbank, reklamer og underholdning), sociale tjenester for borgerne (fx administration, pleje, undervisning og transport) og elektroniske handelsapplikationer blive stadig mere vigtige og omforme den måde handel og aktiviteter i hjemmet foregår på (...) sikkerhed, privatliv og kontrol er centrale emner i et socialt acceptabelt informationssamfund og bør have umiddelbar opmærksomhed. Samtidig vil de udgøre mere og mere komplekse mål at opnå, idet de dækker forskellige niveauer i telekommunikations-infrastrukturen, fra netværkstjenester til applikationstjenester (såsom handelstransaktioner og underholdning), terminaler og informationsværktøjer."
En vigtig løftestang til at øge kendskabet og forbedre praksis i Design for Alle er udviklingen af uddannelses- og træningsprogrammer. Der er behov for fagpersoner, som har erhvervet omfattende specialistviden og –kompetencer inden for Design for Alle; desuden har de fagpersoner, som arbejder indenfor IKT-industrien, behov for yderligere viden og kompetencer vedrørende Design for Alle. For øjeblikket er der meget få eksempler på universitetsprogrammer, som er specialiseret indenfor Design for Alle (eller Universelt Design), eller som eksplicit inkluderer et modul om dette. Denne mangel forsøges afhjulpet i DfA@eInclusion-projektet, som har udarbejdet nogle undervisningsforløb:
Selve implementeringen af sådanne forløb er allerede undervejs enkelte steder, fx ved Middlesex University i Storbritannien og ved Johannes Kepler Universität Linz i Østrig. De grundlæggende emner indbefatter en forståelse af principperne om menneskerettigheder, udviklingen af standarder, regler og lovgivning, design og udvikling af hjælpemiddelteknologi, samt forbedret adgang til mainstream produkter og tjenester. Webtilgængelighed er en vigtig komponent i tilgangen til Informationssamfundet, og information og gode råd kan findes hos W3C-WAI, ligesom man kan finde online kurser (fx Opera). Den komplementære tilgang til træning af fagpersoner fra IKT-industrien er også blevet behandlet af DfA@eInclusion projektet. Et omfattende undervisningsprogram for en sådan træning er blevet anbefalet, og det er i øjeblikket genstand for en CEN workshop forhandling. CEN workshoppen "Curriculum for training professionals in Universal Design (UD-Prof)"" blev igangsat i maj 2009. Ifølge de generelle regler for CEN workshops får interesserenter mulighed for at diskutere og forbedre dette DfA undervisningsprogram for IKT-fagpersoner.
The European Design for All e-Accessibility Network – EDeAN er et netværk af 160 organisationer fra EUs medlemslande. Netværkets formål er at understøtte alle borgeres adgang til Informationssamfundet. EDeAN tilbyder:
Netværket koordineres af EDeAN Sekretariatet, som går på skift hvert år, og af de tilsvarende Nationale Kontakt Centre som er kontaktpunkt i det enkelte EU-land.
Et andet netværk, som er grundlagt i 1993 og som repræsenterer medlemmer fra 20 lande, er EIDD. Dette netværk har som mål at forbedre livskvalitet gennem Design for Alle ved at understøtte aktiv interaktion og kommunikation mellem professionelle, som interesserer sig for teori og praksis inden for Design for Alle, og at bygge bro mellem disse professionelle og andre inden for designverdenen, og de områder hvor Design for Alle kan gøre en reel forskel for livskvaliteten for alle.
Dette er et projekt, som støtter EDeAN. Målet for projektet er at udvikle eksemplariske kurser i Design for Alle rettet mod industrien, kursusforløb og uddannelse i Design for Alle på bachelor- og kandidatniveau samt en online vidensbase indenfor Design for Alle.
Projektet vil udvikle et browser interface, der kan tilpasses behovene hos mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, og som kan anvendes hjemme eller på arbejde.
Projektet vil udvikle en universel fjernbetjeningskonsol, som vil muliggøre netværksbaseret adgang til apparater i hjemmet.
Dette projekt udvikler skalerbare og tilpassede ‘add-ons’, som vil gøre det muligt at integrere hjælpemidler i hjemme-IKT.
Dette projekt ser på næste generations hjælpemiddelteknologier, som vil gøre det muligt for mennesker med høre-nedsættelse at deltage på lige fod i Informationssamfundet.
Har som mål at udvikle og lave en prototype på et kognitivt hjælpemiddel, som skal hjælpe mennesker der kæmper med demens med at udføre hverdagsaktiviteter.
Projektet prøver at mainstreame tilgængeligheden til forbrugerprodukter og –tjenester. Målet er at udvikle teknologiske platforme, som gør det muligt for ældre og handicappede at blive i eget hjem og i deres normale omgivelser.
Projektet vil træne slutbrugere i standardiseringsrelaterede emner og vil sætte dem i stand til at deltage i standardiseringsaktiviteter indenfor IKT-området.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Design for alle (i IKT), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.