Dan Jørgensen: Dansk politiker, født 1975

Dan Jannik Jørgensen (født 12.

juni">12. juni 1975 i Odense) er en dansk politiker. Han har siden 2022 været minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik og var Klima-, energi- og forsyningsminister 2019-2022. Han har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2015 valgt i Fyns Storkreds med 14.874 personlige stemmer, og derfor den kandidat i Fyns Storkreds med flest personlige stemmer. Han var mellem 2013 og 2015 minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i regeringerne Helle Thorning-Schmidt I og II. Han var medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne fra 2004 til 2013, hvor han var spidskandidat og blev genvalgt ved Europa-Parlamentsvalget 2009.

Dan Jørgensen
Dan Jørgensen: Baggrund, Politisk karriere, Bibliografi
Dan Jørgensen i 2024
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
Nuværende
Overtaget embede
15. december 2022
Statsminister Mette Frederiksen
Del af Regeringen Mette Frederiksen II
Klima-, energi- og forsyningsminister
Embedsperiode
27. juni 2019 – 15. december 2022
Statsminister Mette Frederiksen
Del af Regeringen Mette Frederiksen I
Foregående Lars Christian Lilleholt
Efterfulgt af Lars Aagaard
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Embedsperiode
12. december 2013 – 28. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Helle Thorning-Schmidt I og II
Foregående Karen Hækkerup
Efterfulgt af Eva Kjer Hansen
Medlem af Folketinget
valgt i Fyns Storkreds
Nuværende
Overtaget embede
18. juni 2015
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
20. juli 2004 – 11. december 2013
Efterfulgt af Claus Larsen-Jensen
Personlige detaljer
Født Dan Jannik Jørgensen
12. juni 1975 (48 år)
Danmark Danmark, Odense
Politisk parti Socialdemokraterne
Andre politiske
tilhørsforhold
S&D
Uddannelse Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, 2004
Uddannelses­sted Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
Links
Dan Jørgensens hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Baggrund

Han er opvokset i MorudFyn og gik på Nordfyns Gymnasium i Søndersø på Nordfyn fra 1991 til 1994. Dan Jørgensen, der er cand.scient.pol., læste statskundskab ved Aarhus Universitet og University of Washington med specialisering i EU og politisk kommunikation.

Han var formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum Århus 2001-2002.

Dan Jørgensens indgang i politik var præget af mødet med formanden for Socialdemokratiet og tidligere miljøminister Svend Auken, som han mødte i forbindelse med arbejdet i Frit Forum i Århus.

Dan Jørgensen danner par med model og sundhedsfaglig konsulent Vibeke Lentz. Tidligere har han dannet par med influenceren Katherine Diez. Før det med skuespilleren Laura Bach og inden da modellen Sofie Jagert.

Politisk karriere

Europa-Parlamentet

Dan Jørgensen stillede første gang op til Europa-Parlamentet i 2004. Her blev han valgt med 10.350 personlige stemmer den 13. juni 2004. Dan Jørgensen blev næstformand i Miljøudvalget (ENVI).

Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han sit partis spidskandidat. Dan Jørgensen opnåede genvalg med et personligt stemmetal på 233.266, hvilket er det fjerdehøjeste stemmetal en dansker har opnået ved et valg til Europa-Parlamentet.

Han var gruppeformand for de fire danske Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som udgjorde den største danske gruppe i Europa-Parlamentet.

I sin første periode i Europa-Parlamentet var han næstformand for udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, medlem af budgetkontroludvalget og suppleant i transportudvalget.

Dan Jørgensen beholdt i sin anden periode i Europa-parlamentet sin post som næstformand i udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Han var også næstformand for Intergruppen for Dyrevelfærd.

Blandt de sager, Dan Jørgensen har beskæftiget sig med, er den omfattende kemikalielovgivningspakke REACH, der blev vedtaget i 2006. Dan Jørgensen har derudover beskæftiget sig med EU's klimamålsætninger og vedtagelsen af 20-20-20-mål, der blandt andet medfører, at EU i 2020 skal have nedsat fossil-CO2-udledningen med mindst 20 procent. Ligesom han har arbejdet aktivt for mere restriktive regler for dyrevelfærd i EU.

Dan Jørgensen er manden bag kampagnen mod lange dyretransporter www.8hours.dk. Dan Jørgensen blev kåret som Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse i 2012.

Folketinget

I 2015 fremlagde han et lovforslag til en ændring af Dyreværnsloven, der blandt andet skulle forbyde dyresex i Danmark. Forslaget blev i april samme år vedtaget af et flertal af Folketingets partier. Som minister stod han samtidig også fadder til en ambitiøs økologiplan, Danmark fik en ny nationalret og der kom bedre regler for grises velfærd.

Som medlem af Folketinget for Socialdemokratiet blev Dan Jørgensen i 2015 udlændingeordfører. I december 2017 gav han dette hverv videre til Mattias Tesfaye, da Dan Jørgensen blev næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe.

Ud over at være næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe var Dan Jørgensen medlem af Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg og næstformand i NATO's parlamentariske forsamling.

Ud over hans hverv i Folketinget og i Europa-Parlamentet har Dan Jørgensen været ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, ekstern lektor ved Seattle University, ekstern lektor ved Sciences Po i Paris, ekstern lektor ved DIS (Danish Institute for Study Abroad), ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og er adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

Klima- , energi- , og forsyningsminister (2019 - 2022)

Dan Jørgensen blev den 27. juni 2019 udnævnt til klima-, energi, - og forsyningsminister i Mette Frederiksens regering, som følge af Folketingsvalget i 2019.

Som klimaminister stod Dan Jørgensen bag Klimaloven, der skal reducere Danmarks nationale udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Udover Socialdemokratiet var Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet med til at vedtage loven.

Dan Jørgensen stod som minister også bag en lov om at stoppe efterforskning af olie og gas i Nordsøen i 2050. Beslutningen om at stoppe for efterforskning af gas blev vedtaget i december 2020 med opbakning fra Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative.

Dan Jørgensen stod også bag aftaler om at etablere såkaldte to energiøer, en i Nordsøen og en i Østersøen.

Nogle danske klima- og miljøorganisationer har dog hovedsageligt givet Dan Jørgensen dumpekarakterer for hans embedsførsel i 2020.

Mere end et år efter at have sat ambitiøse målsætninger for årtiet, vurderede Klimarådet i Februar 2021 at der ingen konkrete planer er, for de resterende to tredjedel af de nødvendige reduktioner der skal findes, for at opnå 2030-målet som defineret af Klimaloven.

Regeringen har beskrevet deres klimahandlingsstrategi som en "hockey-stav". Det betyder, at man planlægger at vente på at nye teknologier bliver billigere og mere tilgængelige og derfor får flest reduktioner i slutningen af årtiet. Denne strategi er blevet beskrevet af Enhedslistens Mai Villadsen som "sådan en "Bjørn Lomborgsk" drøm".

På trods af opfordringer fra UNFCCC, den Internationale Valutafond, Verdensbanken, De Økonomiske Råd og Klimarådet, har Dan Jørgensen udskudt beslutningen om en højere klimaafgift, på trods af at Danmark var pionerer på området i 1992. Modstanden til højere klimaafgifter blev positivt modtaget af aktører, der repræsenterer de største forurenende industrier som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.

I februar 2021 står Danmark til at have en markant lavere pris på kulstof end nabolande i 2030. Det har blandt andet betydet, at lastbiler fra Tyskland satser på først at tanke diesel når de har krydset grænsen til Danmark, da priserne på brændstoffet er lavere.

Danmark er også et af de fire EU lande uden klimaafgifter på flyrejser. Faktisk havde Dan Jørgensens regering planer om at støtte flyselskaber ved at betale for tomme flypladser under COVID-19 krisen, en beslutning der blev kritiseret af flere klima- og miljøorganisationer og af regeringens støttepartier Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Beslutningen blev ikke implementeret, da Europa-Kommissionen ikke vil godkende den på grund af statstøtteregler.

Dan Jørgensen og regeringens udspil til en aftale om elbiler vil tilføje 500.000 grønne biler (inkl. plugin hybrid biler) i 2030. Var udspillet blevet til aftale, ville det have betydet flere benzin- og dieseldrevne biler i 2030 i Danmark, end der var i 2020. Efter forhandlingerne med de øvrige politiske partier, blev det besluttet, at der ville være 775.000 flere grønne biler i 2030.

Dan Jørgensen er også blevet kritiseret for at tillade statsejede virksomheder at udvide infrastrukturen til fossile brændsler. Et eksempel er naturgasrøret til Lolland-Falster, med en socioøkonomisk omkostning på 699 millioner kroner. I et svar til Folketinget bekræftede Dan Jørgensen, at røret ikke vil reducere CO2-udledninger i Danmark på kort sigt eller skabe nye arbejdspladser.

Som følge af offentliggørelse af IPCCs rapport i august 2021, sagde Dan Jørgensen: "Alarmklokkerne burde bimle og bamle hos alle, der har med klimapolitik at gøre". Mens Danmark har en af verdens højeste klimaaftryk per indbygger, kommenterede han desuden, at Danmark ikke skal øge sine ambitioner, men arbejde for at andre lande kopierer vores indsats. Selvom det er den totale mængde af drivhusgas i atmosfæren, der har en betydning for den globale opvarmning, sagde Dan Jørgensen at man skal sondre mellem virksomheder, der øger udledninger på grund af øget produktion, og dem der ikke omstiller deres produktion.

Dan Jørgensen fik en "næse" i juni 2020 af et flertal i Folketinget for at forhale forhandlinger om biobrændstof.

Dan Jørgensen er en hyppig formidler omkring klimaemnet. Eksempler på dette er en podcast på engelsk ved navn Planet A og en kampagne med blandt andet en video med daværende fødevareminister Mogens Jensen, der anbefaler danskerne at bruge flere grøntsager i deres frikadeller. Kampagnen kostede danske skatteyderne 1,2 million kroner.

Bibliografi

Dan Jørgensen er flere år i træk af Europabevægelsen kåret som årets debattør og har udgivet følgende bøger:

  • Eurovisioner – essays om Europas fremtid (2006)
  • Grøn globalisering (2007)
  • Politikere med begge ben på jorden hænger ikke i træerne (2009)
  • Mellem Mars og Venus (2009)
  • Grønt håb – Klimapolitik 2.0 (2010)
  • Staunings arv (2018)

Med Morten Messerschmidt var han vært på Radio24syvs ugentlige debatprogram Europa i flammer frem til sin udnævnelse til fødevareminister i december 2013, ligesom han var vært på DR2 programserien Langt Fra Bruxelles. Dan Jørgensen er også vært på podcast serien Roser og torne sammen med historikeren Bo Lidegaard.

Referencer

Eksterne henvisninger

Tags:

Dan Jørgensen BaggrundDan Jørgensen Politisk karriereDan Jørgensen BibliografiDan Jørgensen ReferencerDan Jørgensen Eksterne henvisningerDan Jørgensen12. juni1975Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentsvalget 2009FolketingetFyns StorkredsOdenseSocialdemokratiet

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Michael BroksideDen lange og den korte skala for store talDronning Mary af DanmarkMors dagAdolf HitlerBent Svane NielsenMaria Reumert GjerdingBornholmMaltaSolenAnker JørgensenMonacoKielerkanalenHenning Norbert KnudsenVekselsangDeadline (tv-program)Liverpool F.C.Ghostface KillahSebastian (musiker)Frederik 10.Donald TrumpSydamerikaHarald BlåtandDansk Vestindien1. verdenskrigAlene i vildmarkenVerdens syv nye underværkerTanja GrunwaldCarl Ottosen (skuespiller)Kristina DjarlingMorten GrunwaldDirch PasserAarhusAnders Holch PovlsenDennis WeaverKristian Thulesen DahlWinston Churchill24. aprilPia Olsen DyhrPernille RahbekKu Klux KlanBrenda BlethynHugormFrank ErichsenGrønlandReal Madrid C.F.Sommer-OLTysklandAalborgEM i fodbold (mænd)Flyulykken på TenerifeDanmarks håndboldlandshold (damer)Sørine GotfredsenJonas VingegaardNicole KidmanJernBadehotelletSaab JAS 39 GripenSilas HolstHadesEmma Sehested HøegRuslands invasion af Ukraine 2022IltAuschwitz koncentrationslejrLeonardo da VinciMarilyn MonroeRasmus HøjlundColosseumTessa (rapper)Torben Østergaard-NielsenLars UlrichKastelletKarsten DybvadAngrebet i Manchester 2017RapsPrinsesse BenedikteLitauenForræder (serie)🡆 More